OK-Fonden Thea søger sundhedsfaglige medarbejdere

Social- og sundhedsassistent stilling ved OK-Fonden - Frederiksberg, Region Hovedstaden

  • Frederiksberg, Region Hovedstaden
  • Deltid
  • Ordinaert
  • 3 ledige stillinger
  • Ansøgningsfrist: 16. august 2026
  • Oprettet: 16. juli 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Social- og sundhedsassistent

OK-Fonden Thea søger netop nu flere ansvarsbevidste sundhedsfaglige medarbejdere til vores tværfaglige team – gerne med erfaring fra social- eller behandlingspsykiatrien.

Stillingerne er på 32 timer om ugen i blandede vagter.

Om OK-Fonden Thea

Vi er en del af OK-Fonden, hvor selvbestemmelse, tryghed og livskvalitet er i centrum. Hos os er der plads til forskellighed, høj faglighed og ligeværdigt samarbejde, og vi har fokus på æstetiske og trygge rammer.

På Thea har vi stort fokus på personaletrivsel. Derfor tilbyder vi god normering, supervision, internatdage, madordning og flere årlige sociale arrangementer. Som en del af OK-Fonden får du desuden sundhedsforsikring, høj pensionssats, rabat på medlemskab af PureGym samt julegave.

Om stillingen

Du skal arbejde i blandede vagter i tidsrummet kl. 7.00-23.00, enten dag- eller aftenvagt, med arbejde hver tredje weekend – eller hver anden weekend, hvis du foretrækker dette.

Dine opgaver vil bl.a. være at:

  • Varetage sundhedsfaglige opgaver, herunder medicinhåndtering, observation og dokumentation
  • Yde sundhedsfaglig sparring og rådgivning til kolleger
  • Planlægge, støtte og følge op på beboerforløb
  • Støtte beboerne personligt, socialt og praktisk i hverdagen
  • Samarbejde med interne og eksterne aktører, herunder psykiatri og somatik
  • Bidrage til faglig udvikling og kvalitetssikring
  • Foretage personlig pleje samt varetage forflytninger, dog kun for et fåtal af vores beboere
  • Arbejde systematisk med handleplaner og faglige mål
  • Skabe struktur, forudsigelighed og ro

Hvem er du?

Vi lægger vægt på, at du:

  • Arbejder struktureret og tager ansvar inden for dine kompetencer
  • Har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner
  • Tager ejerskab, holder aftaler og bidrager aktivt til fællesskabet
  • Er en god kollega, der bidrager positivt til samarbejdet
  • Er nysgerrig, opsøgende og fagligt engageret

Erfaring fra social- eller behandlingspsykiatrien er en fordel.

Vi tilbyder:

  • En engageret og tværfaglig personalegruppe
  • Introduktion og oplæring
  • Løbende faglig sparring og mulighed for kompetenceudvikling
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel, samarbejde og et godt arbejdsmiljø

Stillingerne ønskes besat den 1. september 2026.

Yderligere information: 

Løn- og ansættelsesvilkår: 

Ansøgningsfrist:

Jobsamtaler: 

Spørgsmål til stillingerne:

Denne stilling er publiceret af OK-Fonden via jobnet.dk