Ørehalskirurg Odense - Fonokirurgi & kræftambulatorium
Odense Universitetshospital søger en Speciallæge til Øre-Næse-Hals med bred erfaring inden for diagnostik og kirurgisk behandling. Ideelle kandidater skal have en ph.d. og gode samarbejdsevner, samt deltage i afdelingens forskning. Passionen for lederskab og bæredygtighed er central for, at udvikle afdelingen i fællesskab.
Speciallæge stilling ved Odense Universitets Hospital, Region Syddanmark
- Odense, Region Syddanmark
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 11. februar 2026
- Ansøgningsfrist: 19. marts 2026
- Fuldtid
- Ordinaert
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for Speciallæge
En speciallægestilling er ledig til besættelse pr. 1. oktober 2026 eller efter nærmere aftale ved Øre-Næse-Hals/Høreklinik Afdeling F, Odense Universitetshospital. Afdelingen har adskillige højt specialiserede funktioner og servicerer primært Region Syddanmark med 1,2 mio. indbyggere, men modtager også patienter fra andre regioner. Desuden har afdelingen hovedfunktion for det fynske optageområde som omfatter ca. 460.000 indbyggere.
Afdelingen har en stor undervisningsforpligtelse overfor Syddansk Universitet, samt en række yngre læger under specialistuddannelse.
Afdelingen omfatter to matrikler i hhv. Odense og Svendborg. På begge matrikler forefindes såvel ØNH-kirurgisk afsnit som høreklinik.
Dine opgaver bliver at
- Arbejde med – og videreudvikle afdelingens benigne halskirurgi herunder fonokirurgi
- Deltage i foniatrisk ambulatorium ca. en dag pr uge
- Deltage i FEES-ambulatorium (Odense eller Svendborg) ca. to dage pr. måned
- Deltage i begrænset omfang i afdelingens kræftambulatorium
- Arbejde bredt med afdelingens øvrige diagnostiske og behandlingsmæssige funktioner på begge matrikler
- Indgå i ovennævnte funktioner i samarbejde med afdelingens øvrige over- og speciallæger
- Deltage aktivt i afdelingens forskningsprojekter
- Tage medansvar for afdelingens drift og videre udvikling
- Indgå i afdelingens bagvagtslag
- Påtage dig afgrænsede administrative opgaver efter nærmere aftale og afdelingens behov
Vi ser gerne, at du
- Har et bredt erfaringsgrundlag inden for diagnostik og kirurgisk behandling af øre-, næse- og halskirurgiske lidelser
- Har gode samarbejdsevner og udviser initiativ
- Har interesse og erfaring inden for tværfagligt samarbejde, forskning og udvikling
- Har relevant ph.d.
- Vil og kan medvirke til at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle afdelingens funktioner
- Har erfaring vedrørende akut kirurgisk aktivitet inden for specialet
- Vil arbejde målrettet for en ressourcebevidst og rationel holdning til arbejdsopgaver
- I din ansøgning kan gøre rede for dine kompetencer inden for ovennævnte områder
Vi tilbyder
- En afdeling, som arbejder aktivt med forskning, kvalitetssikring og udvikling
- En selvstændig stilling med gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- En afdeling med et godt fagligt og tværfagligt samarbejdsklima
Se i øvrigt funktionsbeskrivelse via dette ink.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. Ansøger vil have funktion på begge matrikler (Odense og Svendborg). Aktuelt vil Odense være hovedarbejdssted. Der vil blive indhentet børneattest ved ansættelse.
Ansøgningsfrist
19. marts 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 26. marts 2026.
Hør mere
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at henvende dig til cheflæge Camilla Slot Mehlum camilla.mehlum@rsyd.dk tlf. 61 79 48 45 eller ledende overlæge Anders Rørbæk Madsen anders.roerbaek.madsen@rsyd.dk.
Denne stilling er publiceret af Odense Universitets Hospital via jobnet.dk

