Økonomistyring Sundhed København - Budgetansvar
Københavns Kommune søger en økonomikonsulent til Områdekontor Nord i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Du skal understøtte økonomiopfølgningen for +40 plejehjem, hjemmeplejeenheder og genoptræningscentre. Rollen kræver kompetencer inden for økonomistyring, data og driftsunderstøttelse samt stærke kommunikations- og relationsbygningsevner. Du arbejder både på kontoret på Østerbro og ude på enhederne tæt på lederne. Uddannelse med vægt på økonomi og erfaring med offentlig økonomi er en fordel. Ansøgningsfrist: 4. juni 2026.
Økonomiassistent stilling ved Københavns Kommune, Region Hovedstaden
- København, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 4. juni 2026
- Oprettet: 20. maj 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Økonomiassistent
Vil du være en del af et fagligt stærkt team? Og vil du være med til at sikre kompetent og nærværende samarbejde med plejehjem, hjemmepleje og andre driftsenheder i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen? Som vores nye økonomikonsulentkollega skal du være med til at understøtte og udvikle økonomiopfølgning hos halvdelen af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens enheder, der bl.a. tæller +40 plejehjem, hjemmeplejeenheder og genoptræningscentre. Din vigtigste opgave bliver at understøtte driftslederne, så de kan bevare deres fokus på kerneydelsen. Vi lægger vægt på en dialogbaseret og praksisnær tilgang til økonomistyring, og selvom du vil være på kontoret på Østerbro de fleste af dine dage, vil noget af dit arbejde også foregå ude på enhederne, tæt på lederne og driften. Vi søger derfor dig, der ikke blot besidder kompetencer indenfor økonomistyring, data og økonomisk driftsunderstøttelse, du er også en haj til at kommunikere og opbygge relationer. Du er proaktiv og har en udadvendt profil, der kan bidrage til det gode samarbejde og en udviklende kultur i teamet.
Stærkt fagligt fællesskab og udfordrende opgaver
Du vil i det daglige arbejde indgå i et engageret og stærkt fagligt fællesskab, der lige nu består af otte økonomikonsulenter. Vi går meget op i åbenhed, samarbejde og faglig sparring, lokalt og med andre i forvaltningen. Du får varierende og udfordrende opgaver – nogle skal du løse på egen hånd, andre i tæt samarbejde med lederne eller dine nærmeste kolleger.
Her et par konkrete eksempler
- Formidling, dialog og sparring med enhedslederne på baggrund af månedlige regnskabsrapporter
- Kvalitetssikring og udarbejdelse af lønrapporter og lønprognoser
- Deltagelse i løbende økonomimøder med enhedsledere
- Medvirken til udarbejdelse af budgetter og bidrag til regnskabsprognoser
- Udvikling og implementering af fælles løsninger, metoder og arbejdsgange
Din samarbejdsflade er bred og dit samarbejde med mange fagligheder og medarbejdere i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen tæt. Derfor forventer vi også, at du kan sætte dig ind i en bred målgruppes behov. Du vil ligeledes arbejde tæt sammen med vores øvrige konsulentstab og ledere, der understøtter enhederne indenfor økonomi, faglighed/kvalitet, digitalisering, organisationsudvikling, rekruttering og ledelse, samt med administrative og akademiske medarbejdere fra områdets driftsenheder.
Vi kender dig ikke endnu, men vi håber, at du
- Har en uddannelse med vægt på økonomi. Erfaring med offentlig økonomi og styring er en fordel, men ikke en forudsætning – og nyuddannede kommer også i betragtning
- Befinder dig godt i et teamsamarbejde og kan dele ansvar og opgaver på tværs
- Har en god organisationsforståelse, hvor du kan se tingene fra forskellige perspektiver
- Er vedholdende og har en struktureret og analytisk tilgang til dine opgaver
- Har sans for detaljer og sammenhænge og kan bevare overblikket
- Har gode Excel- og it-kundskaber og en stærk systemforståelse
En hverdag tæt på lederne og dine kolleger
Du bliver ansat og får din hverdag Områdekontor Nord på Østerbro, der understøtter driften på 20 plejehjem, tre hjemmeplejeenheder, en myndighedsfunktion, aktivitetscentre og genoptræningscentre. Vi kan garantere nogle dygtige og imødekommende kolleger, som arrangerer ugentlig fællestræning, croissantklub og sporadisk fredagsbar – og altid bakker op om nye sociale initiativer. Du vil altid kunne få sparring på dine opgaver, og vi er åbne overfor kurser eller videreuddannelse, som matcher din nysgerrighed og vores interesser.
Løn- og ansættelsesvilkår
Vi vil gerne tilbyde dig en fast stilling på 37 timer om ugen. Vi håber, du kan starte den 1. august 2026 eller hurtigst muligt. Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.
Yderligere information
Ved spørgsmål kan du kontakte økonomikonsulent Tanja Lundwall på 21 63 25 79.
Søg via linket senest torsdag den 4. juni 2026
Denne stilling er publiceret af Københavns Kommune via jobnet.dk


