Økonomikonsulent tilskudsudbetalinger København V
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet søger ambitiøse kandidater med flair for tal og økonomi til Center for Institutionsdrift og Koncernregnskab. Du skal have relevant samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse og være drevet af at skabe resultater i spændingsfeltet mellem uddannelsespolitik, økonomi og forvaltning. Opgaverne omfatter økonomiske beregninger, dataanalyse og tilskudsopfølgning. Du skal have gode formidlingsevner, samarbejdsevner og trives med varierende opgaver. Ansøgningsfrist: 14. juni 2026.
Fuldmægtig stilling ved Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, København, Region Hovedstaden
- København, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 14. juni 2026
- Oprettet: 1. juni 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Fuldmægtig
“`html
Har du lyst til at blive en del af en fagligt ambitiøs enhed, der arbejder for at skabe de bedst mulige rammer for uddannelsesinstitutioner til at give god undervisning? Samt bidrage til at sikre grundlaget for den historisk store reform og omlægning af ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutionerne, som følger af epx-aftalerne? Trives du med varierende opgaver, hvor du både kan anvende dine faglige, metodiske, analytiske og formidlingsmæssige kompetencer? Så er et job i Center for Institutionsdrift og Koncernregnskab måske noget for dig.
Vi arbejder for at sikre økonomisk og administrativt bæredygtige uddannelsesinstitutioner i en tid med historisk omlægning af uddannelses- og institutionslandskabet
I Center for Institutionsdrift og Koncernregnskab (CIK) har vi det overordnede ansvar for at understøtte de selvejende institutioner med klare økonomiske og juridiske rammer, der er fundamentet for, at de hver dag kan levere en undervisning til gavn for børn, unge og voksne. I de kommende år står vi overfor en historisk omlægning af uddannelses- og institutionslandskabet med etableringen af den nye epx-uddannelse, som CIK har en nøglerolle i at understøtte og realisere implementeringen af.
CIK har herudover ansvaret for at udbetale mere end 30 mia. kr. i tilskud til uddannelsesinstitutionerne, samt for at understøtte og koordinere arbejdet med forretningsmæssig systemunderstøttelse i styrelsen, varetage koncernregnskabet og styrelsens fælles informationsenhed.
Om arbejdsopgaverne
Vi har ledige stillinger i vores team der arbejder med tilskudsudbetalinger og -opfølgning samt rammerne herfor. Vi er en blanding af nyuddannede og erfarne ansatte med forskellige uddannelsesbaggrunde – og vi vægter engagement, faglighed, ordentlighed og godt humør højt!
Opgaverne er varierende og spænder bredt over blandt andet analyse-, økonomi- og forvaltningsopgaver. I samarbejde med dine kolleger får du ansvaret for såvel konkrete opgaver vedrørende institutionernes drift som mere generelle opgaver om tilskudsudbetalinger, særligt med fokus på den systemmæssige understøttelser heraf.
Dine arbejdsopgaver kan f.eks. være:
- Økonomiske beregninger og vurderinger ift. tilskudsudbetalinger
- Databearbejdning og -analyse samt udarbejdelse af beslutningsoplæg – fx som opfølgning til tilskud
- Bidrage til vedligehold af rammer, regler og instrukser vedr. uddannelses- og tilskudsadministration
- Vedligehold og udvikling af den styringsmæssige registreringsramme for tilskudsudbetalinger, herunder kvalificering op mod regler og instrukser
- Øvrige driftsopgaver, fx bevillingsstyring for flere finanslovskonti
- Samarbejde med andre myndigheder om forretningsudvikling og udvikling af nye administrative processer
I dit daglige arbejde vil du få en stor kontaktflade til uddannelsesinstitutionerne såvel som kollegaer og øvrige kontorer internt i styrelsen samt i ministeriets departement og Styrelsen for It- og Læring.
Om dig
Uanset om du er nyuddannet eller har flere års erfaring, forventer vi, at du er ambitiøs, har en fagligt stærk profil og motiveres af at skabe resultater i spændingsfeltet mellem uddannelsespolitik, økonomi og forvaltning i et dedikeret arbejdsfællesskab. Du har en relevant samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse (fx cand.polit., cand.oecon., cand.scient.pol. eller cand.scient.soc.).
Vi lægger desuden vægt på, at du:
- har flair for tal og økonomi, herunder at arbejde med Excel
- har lyst til at drive både større og mindre opgaver og projekter
- har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner, herunder kan formidle komplekse økonomiske problemstillinger, analyser samt lovstof på en let forståelig måde
- har gode samarbejdsevner og lyst til at arbejde i lærerige arbejdsfællesskaber
- er god til at skabe relationer og evner at kommunikere til forskellige modtagere – både interne og eksternt
- trives i et miljø med vekslen mellem opgaver med både kortere deadlines og højt tempo samt længerevarende drifts- og analyseopgaver.
Selvom du måske endnu ikke er tilskuds- og regnskabsentusiast, skal du have lyst til at blive det – vi er stolte af vores faglighed og deler gerne begejstringen. Vores processer er systemunderstøttede, så det er vigtigt, at du har mod på at blive systemnørd sammen med os og bliver motiveret af at knække principielle styringsmæssige problemstillinger.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat som fuldmægtig, special- eller chefkonsulent på baggrund af dine kvalifikationer efter fællesoverenskomst for akademikere i staten indgået mellem Finansministeriet og Akademikerorganisationerne. Der kan være mulighed for at forhandle tillæg afhængigt af dine kvalifikationer.
Ansættelsesstedet er Kalvebod Brygge 47, 1560 København V.
Arbejdstiden er gennemsnitligt 37 timer pr. uge.
Ansættelsen er snarest muligt.
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte teamleder Tore Dyrberg-Jessen på telefon 33925121 eller kontorchef Jeppe Pless på telefon 29219295.
Du kan også læse mere om Børne- og Undervisningsministeriet på vores hjemmeside uvm.dk og om Styrelsen for Undervisning og Kvalitet på www.stukuvm.dk.
Sådan søger du
Send din ansøgning, cv og eksamensbevis elektronisk
senest den 14. juni 2026
. Vi forventer at holde samtaler i uge 25 og 26.
Du kan i forbindelse med ansættelsesforløbet blive bedt om at løse en case, som vil indgå som en del af den samlede vurdering. Hvis det bliver aktuelt, modtager du yderligere oplysninger herom.
Vi ønsker, at medarbejdergruppens sammensætning afspejler samfundets, og vi ser derfor frem til din ansøgning uanset personlig baggrund – vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer.
“`
Denne stilling er publiceret af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, København via jobnet.dk


