Økonomi & Bæredygtighed Viby J - Erhvervsakademi
Vi søger en underviser i økonomi til grønne uddannelser med relevant økonomisk uddannelse og erhvervserfaring. Du skal undervise studerende inden for naturvidenskab og forretning på tre professionsbacheloruddannelser. Undervisningserfaring er en fordel, men ikke et krav. Du bliver del af et tværfagligt team og får mulighed for udviklingsprojekter. Ansøgningsfrist: 19. maj 2026.
Adjunkt, professionshøjskole stilling ved Erhvervsakademi Aarhus - Viby J, Region Midtjylland
- Viby J, Region Midtjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 19. maj 2026 — Om 4 dage
- Oprettet: 1. maj 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Adjunkt, professionshøjskole
Vil du undervise fremtidens medarbejdere inden for natur, vand og landskab, og give dem stærke økonomiske og forretningsmæssige kompetencer?
På Erhvervsakademi Aarhus søger vi en økonomiunderviser til vores naturvidenskabelige professionsbacheloruddannelser. Her bliver du en del af et fagligt miljø, hvor grøn omstilling, bæredygtighed og forretning går hånd i hånd.
Om jobbet
Du skal undervise studerende, der arbejder i krydsfeltet mellem naturvidenskab og forretning. Det er unge mennesker, der vil gøre en forskel, og som har brug for solide kompetencer inden for økonomi, ledelse og udvikling.
Du kommer til at undervise i flere af følgende områder:
- forretningsforståelse og forretningsudvikling
- innovation
- projektledelse
- ledelse
- markedsføring
- virksomhedsøkonomi
- virksomhedskommunikation
Du bliver en del af et tværfagligt team, hvor I sammen udvikler undervisningen i tæt samarbejde med erhvervslivet.
Undervisningserfaring er en fordel, men ikke et krav. Som ny underviser gennemfører du et adjunktforløb med pædagogisk uddannelse og en erfaren mentor.
Du får også mulighed for at arbejde med forsknings- og udviklingsprojekter samt efter- og videreuddannelse.
Om uddannelserne
Du kommer til at undervise på tre professionsbacheloruddannelser:
- urban landskabsingeniør
- natur og jordbrugsproduktion
- business og vandteknologi
Fælles for dem er, at de kombinerer naturfaglig viden med forretningsforståelse.
Vi tilbyder
Hos os får du:
- et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger
- en uformel og imødekommende kultur
- høj grad af frihed og ansvar i dit arbejde
- fokus på work-life balance
- dokumenteret høj trivsel blandt medarbejdere
Dine kompetencer
Vi forestiller os, at du:
- har en relevant økonomisk/merkantil uddannelse
- har erfaring fra erhvervslivet og gerne et stærkt netværk
- kan omsætte teori til praksis i din undervisning
- trives i samarbejde og vil udvikle undervisningen sammen med kolleger
- har lyst til at arbejde med unge, engagerede studerende
Ansættelse
Stillingen er på fuld tid med start 1. august 2026 eller efter aftale. Du ansættes som adjunkt eller lektor efter gældende overenskomst. Der vil være mulighed for forhandling af et kvalifikationstillæg.
Vil du vide mere?
Kontakt uddannelseschef Lars Villemoes på lv@eaaa.dk Læs mere om Erhvervsakademi Aarhus på eaaa.dk
Første samtalerunde afholdes i uge 21. Anden runde i uge 22 eller 23.
Denne stilling er publiceret af Erhvervsakademi Aarhus via jobnet.dk


