Obstetrik & Gynækologi Sygeplejerske Viborg

Region Midtjylland søger to sygeplejersker til Kvindesygdomme og Barslende til Patienthotellet, Regionshospitalet Viborg. Du møder graviditet, barsel, gynækologiske forløb og palliation. Stillingerne omfatter skiftende vagter inklusive aften, nat og weekend. Der er plads til både nyuddannede og erfarne med interesse for specialet. Ansøgningsfrist: 8. oktober 2026.

Sygeplejerske stilling ved Region Midtjylland - Viborg, Region Midtjylland

  • Viborg, Region Midtjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 2 ledige stillinger
  • Ansøgningsfrist: 8. oktober 2026
  • Oprettet: 7. september 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske

Har du lyst til at blive en del af et stærkt arbejdsfællesskab?

Har du lyst til at blive en del af et afsnit, hvor vi både passer godt på vores patienter og på hinanden? Hos os går høj faglighed, tryghed og et stærkt kollegaskab hånd i hånd. Du møder hele kvindelivet – fra graviditet og familiedannelse til akut sygdom, komplekse gynækologiske forløb og livets afslutning. Vi søger to sygeplejersker til Kvindesygdomme og Barslende, Patienthotellet, Regionshospitalet Viborg: Fast stilling samt barselsvikariat med tiltrædelse 1. december 2026, eller efter aftale. Begge stillinger er på 37 timer om ugen og indebærer skiftende vagter, herunder aften-, natte- og weekendvagter. Måske er du nyuddannet og skal til at finde din egen sygeplejefaglige identitet. Måske har du mange års erfaring og lyst til et nyt speciale. Der er plads til jer begge hos os.

Hvorfor vælge os?

  • Et stærkt arbejdsmiljø: Vi arbejder anerkendende, respektfuldt og åbent. Vi griner sammen, spørger hinanden til råds og hjælper, når en vagt bliver travl. Her er plads til forskellighed og et fladt hierarki, hvor der ikke findes dumme spørgsmål.
  • Tryg introduktion: Vi ved, at det både kan være spændende og overvældende at begynde i et nyt speciale. Derfor får du et individuelt tilrettelagt onboardingforløb med teori, praksis og mentorskab. Vi arbejder med organiseret makkerskab, så du altid har en kollega at følges med og sparre med, mens du bliver fortrolig med specialet.
  • Faglig udvikling: Vi lærer af og med hinanden på tværs af sygeplejerske- og jordemoderfaglige kompetencer. Du får tid og rum til at udvikle dig gennem sparring, teamtræning og relevante videreuddannelsesmuligheder.
  • Indflydelse på arbejdslivet: Vi har ønskeplan og stor indflydelse på egen arbejdsplan. Vi har opmærksomhed på den enkeltes livsfase, behov og kernekompetencer.
  • Et kollegaskab med øje for hinanden: Vi interesserer os for hinanden både fagligt og menneskeligt. Vi prioriterer gode vagtoverleveringer, hjælper hinanden i komplekse situationer og giver plads til debriefing, så man ikke går alene hjem med en svær oplevelse.

Dit job hos os

  • Obstetrik: Du møder både ukomplicerede barselsforløb og familier med komplikationer efter eksempelvis kejsersnit, blødning eller infektion. Vi har et højt fagligt niveau inden for amning og ernæring af det nyfødte barn og prioriterer støtte til familiedannelsen.
  • Gynækologi: Du arbejder med patienter med blandt andet tidlige graviditetskomplikationer, infektioner, blødningsforstyrrelser, dagkirurgiske forløb, gynækologisk cancer og palliation. Relationel sygepleje og den enkelte patients livssyn og behov er i centrum.
  • Patienthotel: Vi modtager også patienter fra andre specialer, eksempelvis efter gastric bypass eller sleeve, patienter med infektioner samt pårørende til svært syge patienter. Det giver en bred klinisk erfaring og et tæt tværfagligt samarbejde.

Vi søger dig, der:

  • ser værdien i relationsdannelse og Fundamentals of Care – både i patientforløb og i samarbejdet med kolleger
  • har interesse for obstetrik og gynækologi og lyst til at udvikle dig i specialet
  • brænder for dit fag og møder patienter, pårørende og kolleger med en positiv og respektfuld tilgang
  • vil bidrage aktivt til et trygt læringsmiljø og et godt arbejdsmiljø
  • trives med variation, akutte situationer og en hverdag, der ikke altid kan forudsiges
  • har lyst til at lære – uanset om du er nyuddannet eller erfaren

Vagter og planlægning

  • Ved 8-timers vagter arbejder du cirka tre weekender på otte uger
  • Ved 12-timers vagter arbejder du cirka to weekender på otte uger
  • Du vil som udgangspunkt have cirka 12-15 aften- og/eller nattevagter i en otteugers periode

Ansøgning og kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Lise Eiskjær på telefon 78 44 57 08.

Er du klar til at blive en del af verdens bedste speciale? Kan du se dig selv hos os, glæder vi os rigtig meget til at høre fra dig.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse – Medarbejder.rm.dk

Denne stilling er publiceret af Region Midtjylland via jobnet.dk