Nysgerrig og energisk pædagog søges til barselsvikariat i børnehaven i Holme Børnehus
Nysgerrig og energisk pædagog søges til barselsvikariat i børnehaven i Holme Børnehus. Vi leder efter en empatisk person med fokus på helhedsorienteret arbejde, inkluderende børnesyn og lyst til at udvikle pædagogikken. Du skal have gode samarbejdsevner og være engageret i at skabe et bæredygtigt miljø for børnene.
Pædagog stilling ved Aarhus Kommune - Højbjerg, Region Midtjylland
- Højbjerg, Region Midtjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 28. januar 2026 — Om -78 dage
- Oprettet: 16. januar 2026
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog
Om jobbet:
Holme Børnehus er en 0 – 6 års kreativ idrætsinstitution med 40 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn fordelt i to huse, som ligger side om side. Personalet i de to huse arbejder tæt sammen om børnene og holder pauser, møder osv. i fællesskab.
Vi har gennem mange år arbejdet med at kombinere kreativitet og idræt. Det betyder blandt andet at vores fysiske rammer både ude og inde indbyder til bevægelse og/eller kreativ udfoldelse. I begge huse har vi en sal, som er særligt indrettet til idræt og bevægelse, og vi har to kreative værksteder, som bruges flittigt. Vi ser kreativ pædagogisk idræt som en metode til at danne livsduelige børn.
Hos os er udelivet lige så højt prioriteret som det, der sker inde på stuerne. Alle børn – uanset alder – er ude på vores store legeplads hver dag.
Vores køkkenleder får hele huset til at dufte af hjemmelavet mad. Kosten er økologisk, og den gode mad danner grundlaget for det pædagogiske måltid, hvor samtalen om maden og det at spise sammen er omdrejningspunktet.
I vores arbejde har vi blandt andet fokus på:
- At arbejde helhedsorienteret – se barnet som hele det barn det er.
- Hverdagens rutiner – som er vigtige og berigende læringsrum for børnene. Vi kalder det hverdagspædagogik.
- Selvhjulpenhed og dannelse – hos os er det vigtigt, at børn får lov at gøre så meget som muligt selv.
- Børns sprog – et fokus- og indsatsområde i hele vores Dagtilbud.
Din profil:
Du er empatisk og har et inkluderende børne- og menneskesyn, hvormed du skaber plads til forskellighed og møder børn, forældre og kolleger på en anerkendende måde.
- Du har lyst til at være med til at videreudvikle pædagogikken og den røde tråd i huset
- Du er optaget af sammenhængskraften mellem hjem og daginstitution og mellem vuggestue og børnehave
- Du skal kunne indgå i et professionelt og fordomsfrit forældresamarbejde, hvor private værdier tilsidesættes
- Du er opmærksom på de spontane aktiviteter i hverdagen og følger børnenes initiativer
- Du byder ind med ideer og forslag til gode løsninger
- Du har lyst til – og meget gerne erfaring med – at arbejde med sprogudvikling hos børn med dansk som andetsprog
- Du har gode samarbejdsevner og mestrer perspektivskifte på en faglig og nysgerrig måde.
Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder en spændende stilling i et hus med fagligt funderede, positive og engagerede kolleger, som gør brug af hinandens ressourcer og kompetencer. Vores børne- og forældregruppe er mangfoldig, så vi rummer familier med alle typer af perspektiver og baggrunde. Vi har meget fokus på individet i fællesskabet med udgangspunkt i nærmeste udviklingszone.
- Vi er en arbejdsplads med plads til indflydelse, som også forventer, at du tager ansvar for vores fælles opgave med børnene.
- Vi er en personalegruppe, der arbejder i vekselvirkning mellem det spontane og det strukturerede.
- I Holme Børnehus er der ingen aftenmøder – personalemøder afvikles i dagtimerne.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: FuldtidDer vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Barselsvikariatet er med tiltrædelse snarest muligt. Vi kender ikke med sikkerhed til ansættelsens længde.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Bente Reimer på telefon+4541857606.
Ansøgning
Om Aarhus Kommune
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Denne stilling er publiceret af Aarhus Kommune via jobnet.dk

