Nyreforsker Bioanalytiker Aarhus - ELISA & qRT-PCR

Region Midtjylland søger en bioanalytiker til Nyremedicinsk Forskning med interesse for forskning inden for nefrologi. Idealkandidaten er engageret, kvalitetsbevidst og ansvarsfuld, har erfaring med prøvetagning og laboratorieanalyser, og bidrager til et positivt arbejdsmiljø. Denne stilling giver mulighed for faglig udvikling og en meningsfuld arbejdshverdag.

Bioanalytiker stilling ved Region Midtjylland - Aarhus, Region Midtjylland

Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.

Beskrivelse af jobtilbuddet for Bioanalytiker

Vi søger en engageret og fagligt nysgerrig bioanalytiker til Nyremedicinsk Forskning med tiltrædelse den 1. april 2026 eller efter aftale snarest muligt derefter.

Stillingen er en midlertidig, et-årig deltidsstilling på 30 timer pr. uge – med mulighed for at blive en central del af et stærkt og dedikeret forskningsmiljø, der arbejder på at skabe ny viden, der kan forbedre behandlingen af patienter med nyresygdom.

Vi forsker inden for et bredt spektrum af nyre- og nyrerelaterede sygdomme og arbejder både med prækliniske dyreforsøg og kliniske studier. De kliniske projekter omfatter såvel investigatorinitierede som industriinitierede forsøg. Opgaverne spænder bredt og giver dig en spændende og varieret hverdag med stor faglig udvikling og tæt patientkontakt.

Personalestaben består af tre bioanalytikere, to projektsygeplejersker, en forskningssekretær samt en række tilknyttede læger og forskere – heraf flere internationale samarbejdspartnere. Du bliver en del af et engageret, tværfagligt team, hvor samarbejde, kvalitet og vidensdeling er i centrum.

Opgaverne omfatter blod- og urinprøvetagning og -processering, prøvetagning ved nyrefunktionsundersøgelser, håndtering, præparering og nedfrysning af vævsprøver samt forsendelse af prøvemateriale på tøris. Andre opgaver omfatter organisering af og kontakt til patienter i forbindelse med forsøgsbesøg. Du vil arbejde i overensstemmelse med GCP og bidrage aktivt til høj kvalitet i alle led af forskningsprocessen. Derudover udfører vi en række laboratorieanalyser, herunder ELISA, qRT-PCR og Western blotting.

Vi tilbyder

  • et laboratorium med engagerede kolleger og mange tilknyttede forskere
  • en hverdag med spændende, alsidige og meningsfulde opgaver
  • et godt og fagligt udfordrende arbejdsmiljø, hvor du kan gøre en reel forskel og være med til at præge udviklingen
  • fleksibilitet i arbejdet og mulighed for faglig udvikling.

Vi ønsker, at du

  • er uddannet bioanalytiker med interesse for forskning inden for det nefrologiske område
  • har erfaring med prøvetagning og håndtering af blod, urin og væv – og lyst til at arbejde med både kliniske undersøgelser og dyreforsøg.
  • er fleksibel, kvalitets- og ansvarsbevidst og kan møde kl. 7 på udvalgte dage.
  • er initiativrig, arbejder selvstændigt og bidrager til samarbejdet med laboratoriets øvrige personale
  • kan være med til at skabe et trygt og professionelt patientforløb med fokus på service og kvalitet
  • er imødekommende og bidrager positivt til arbejdsmiljøet
  • kan begå dig på engelsk mundtligt og skriftligt

Kendskab til anlæggelse af i.v. adgang og erfaring med cellekultur, molekylærbiologiske (fx RNA-oprensning og PCR) og biokemiske analyser (fx ELISA og Western blot) samt erfaring med den elektroniske patientjournal MidtEPJ er en fordel.

Ansøgningsfristen er den 15. marts 2026. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 13.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Nyremedicinsk Forskning på 4046 0318/4046 0833 eller leder af Nyremedicinsk Forskning, professor Henrik Birn på hb@clin.au.dk.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Denne stilling er publiceret af Region Midtjylland via jobnet.dk