Nyborg Kommunes udekørende nathold søger en social- og sundhedshjælper
Social- og sundhedshjælper stilling ved Nyborg Kommune, Region Syddanmark
- Nyborg, Region Syddanmark
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 29. juli 2026
- Oprettet: 15. juli 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Social- og sundhedshjælper
Vil du være en del af et stærkt natteam, hvor faglighed, ansvar og fællesskab går hånd i hånd? I Distrikt Svanedam Vest Nat søger vi en social- og sundhedshjælper, der brænder for at skabe tryghed, omsorg og værdighed for vores borgere – også når mørket falder på. Her får du frihed, udvikling og kolleger, der passer på hinanden.
Hjemmepleje Distrikt Svanedam Vest Nat søger pr. 1. september 2026, eller efter aftale, en social- og sundhedshjælper i nattevagt. Der vil være weekendvagter hver 2. weekend. Vi arbejder 7/7.
Stilling er som udgangspunkt på fuld tid.
I Sundhed og Ældre arbejder vi sammen om at løse kerneopgaven: SAMMEN med borgeren skaber vi mulighed for et sundt, aktivt og værdigt liv. Kerneopgaven er altid udgangspunktet for vores arbejde, og det skinner igennem, når vi løser vores opgaver, samarbejder og planlægger. Det er i arbejdsfællesskabet, at vi finder de gode løsninger og gør hinanden gode – både fagligt og socialt.
Du skal vælge os, fordi:
- vi er en arbejdsplads, som rummer forskelligheder og er i konstant udvikling.
- her er plads til grin og humor, her er ”højt til loftet”, og du bliver hørt, når du byder ind med forslag til forandringer.
- dine fremtidige kollegaer er drevet af energi og har fokus på faglighed og tværfaglighed.
- du kan lide at arbejde målrettet med borgere og deres pårørende.
- vi er en arbejdsplads, som forventer, at du tager ansvar.
- vi giver dig en grundig introduktion.
- vi forsøger at tage individuelle hensyn, så arbejdsliv og privatliv fungerer sammen.
- du kan få indflydelse på din arbejdsdag.
- du vil få mulighed for kompetenceudvikling gennem vores kompetence udviklingsprogram med tilhørende lønmodel.
Vi forventer, at du:
- er uddannet social- og sundhedshjælper.
- ønsker at give borgerne et meningsfuldt hverdagsliv i alle livets faser.
- kan se dig selv i vores fire værdier: Omsorg, respekt, troværdighed og høj kvalitet i alt.
- arbejder helhedsorienteret med blik for borgerens egne ressourcer og tænker rehabilitering ind som en daglig og faglig del af samarbejdet med borgere og pårørende.
- er god til at kommunikere og dokumentere.
- er fleksibel, imødekommende og vil bidrage til vores kollegiale fællesskab.
- er med på udvikling og på at deltage aktivt i processer, så vi i fællesskab kan løfte opgaverne på et højt niveau til glæde for vores borgere.
- skal kunne gennemføre et førstehjælpskursus inkl. hjerte/lungeredning.
- har kørekort og kan køre alene om natten.
Distrikt udkørende Nat:
Har ovenstående skabt nysgerrighed?
Rikke, tlf.: 2442 4068 eller mail: rkr@nyborg.dk
Wendy, tlf.: 2367 7617 eller mail: wbh@nyborg.dk
Yderligere oplysninger:
Vi gør opmærksom på, at der indhentes offentlig straffeattest inden ansættelse.
Ansøgningsfrist: 29. juli 2026
Nyborg Kommune har røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.
Denne stilling er publiceret af Nyborg Kommune via jobnet.dk
Andre job som social- og sundhedshjælper
- Skab tryghed om natten og bliv vågen nattevagt på Botilbud Brohøj – afdeling for Psykiatri & Kognitivt Handicap
- Hjemmepleje Sundhedshjælper Ballerup - Personlig Pleje
- Hjemmepleje SOSU København Ø - Dagvagt fast
- Hjemmepleje SOSU-hjælper - Amager dagvagt
- Vejledende sundhedsassistent Hedensted - Ældreplejen

