Nuklearmedicin & Fysiologi Viborg - Region Midtjylland

Region Midtjylland søger en introduktionslæge i klinisk fysiologi og nuklearmedicin til Fysiologisk Klinik. Du får struktureret oplæring på tværs af specialets brede faglighed med fokus på diagnostiske undersøgelser inden for nuklearmedicin, PET/CT og klinisk fysiologi. Stillingen tilbydes som vagtfrit arbejde med fleksibilitet. Du arbejder tæt sammen med speciallæger og kolleger i et tværfagligt miljø med faglig sparring. Ansøgningsfrist: 21. september 2026.

Uddannelseslæge stilling ved Region Midtjylland - Viborg, Region Midtjylland

  • Viborg, Region Midtjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 21. september 2026
  • Oprettet: 2. september 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Uddannelseslæge

Bliv en del af en moderne afdeling hvor avanceret diagnostisk udstyr og gode arbejdsforhold danner rammen om et stærkt fagligt fællesskab i tæt samarbejde med andre specialer. Fysiologisk Klinik søger en introduktionslæge (6630-16-61-i-01) i klinisk fysiologi og nuklearmedicin med tiltrædelse pr. 1. november 2026 eller efter aftale.

En afdeling med moderne rammer og bred faglighed

Vi varetager et bredt spektrum af diagnostiske undersøgelser inden for både klinisk fysiologi og nuklearmedicin. I den klassiske nuklearmedicin undersøger vi de fleste organsystemer med forskellige sporstoffer. Indenfor PET/CT arbejder vi med diagnostik inden for onkologi, infektion og inflammation, demens og iskæmisk hjertesygdom. Derudover har vi klinisk fysiologi, hvor vi blandt andet arbejder med karultralyd, DEXA, lungefunktionsundersøgelser, distale blodtryksmålinger og iltoptagelsestest.

Som introduktionslæge hos os får du en struktureret oplæring med mulighed for individuel tilpasning, der skal være med til at udvikle dine kompetencer på tværs af specialets brede faglighed. Du vil arbejde tæt sammen med speciallæger, uddannelseslæger og øvrige kolleger fra forskellige faggrupper i et arbejdsmiljø, hvor faglig sparring og vidensdeling bliver en naturlig del af din lægelige videreuddannelse.

Vi tilbyder:

  • Introduktion til klinisk fysiologi og nuklearmedicin i et godt og trygt læringsmiljø.
  • Vagtfrit speciale (arbejdstid 08.00-15.24) med mulighed for fleksibilitet.
  • Oplæring i tolkning af hybridundersøgelse med brug af CT.
  • Deltagelse i hjertebelastningsundersøgelser og iltoptagelsestest.
  • Oplæring i afdelingens ultralydsfunktioner.
  • Mulighed for at stifte bekendtskab med PET-skanninger indenfor onkologi, infektion og inflammation, demens og iskæmisk hjertesygdom.
  • Gode muligheder for selv at bidrage til udvikling af specialet med forskning, kvalitetsprojekter og undervisning.

Vi søger en kollega, som:

  • Er interesseret og motiveret for at prøve kræfter med klinisk fysiologi og nuklearmedicin
  • Har gode samarbejdsevner og trives i et tværfagligt miljø
  • Er nysgerrig, lærevillig og engageret i faglig udvikling

Et stærkt kollegialt fællesskab

Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte os eller komme forbi til en uforpligtende rundvisning og en kop kaffe. Vi glæder os til at høre fra dig.

Din ansøgning

Yderligere oplysninger

Løn- og ansættelsesvilkår

Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse – Medarbejder.rm.dk

Denne stilling er publiceret af Region Midtjylland via jobnet.dk