Neurorehabilitering Viborg - Region Midtjylland

Region Midtjylland søger en fysioterapeut til Neurologi på Regionshospitalet Viborg. Du skal undersøge og vurdere neurologiske patienter, tilrettelægge rehabiliteringsplaner og bidrage til neurorehabiliteringen. Stillingen omfatter arbejde i sengeafsnit og klinikker med akutte og kroniske forløb. Du bliver del af et tværfagligt team med erfarne kolleger og får introduktionsprogram med mentor. Ansøgningsfrist: 12. august 2026.

Fysioterapeut stilling ved Region Midtjylland - Viborg, Region Midtjylland

  • Viborg, Region Midtjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 12. august 2026
  • Oprettet: 25. juni 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Fysioterapeut

Er du fysioterapeut med passion for neurologi? Drømmer du om en hverdag, hvor du arbejder tæt sammen med engagerede kolleger om meningsfulde patientforløb i en tværfaglig afdeling, der er i konstant faglig udvikling? Så har vi en fast stilling, der venter på dig.

Kom ind i et fællesskab, hvor faglighed og samarbejde er i fokus. I Neurologi på Regionshospitalet Viborg gør vi hver dag en forskel for patienter, der oplever livsforandrende sygdom. Vores patienter spænder fra akutte neurologiske tilstande til komplekse, kroniske forløb – og fælles for dem alle er, at de har brug for en helhedsorienteret indsats, hvor fysioterapi spiller en vigtig rolle. Som fysioterapeut hos os bliver du en del af et tværfagligt team, der arbejder tæt sammen om at give patienterne den bedst mulige behandling og et godt videre forløb. Du bliver en del af Klassisk Neurologi, som består af et sengeafsnit, et stort ambulatorium med 13 subspecialiserede klinikker, samt et apopleksiteam. I terapeutgruppen er vi fire ergoterapeuter, fire fysioterapeuter og en ledende terapeut. Læs mere om afdelingen på Klassisk Neurologi her: https://www.fagperson.hospitalsenhedmidt.dk/afdelinger/neurologi/

Dine opgaver: Som fysioterapeut i Klassisk Neurologi varetager du fysioterapeutiske opgaver ved og med patienter i neurologisk sengeafsnit og klinikker. Konkret betyder det, at du:

  • Undersøger og vurderer neurologiske patienters funktionsevne med henblik på målrettet behandling og rehabilitering ved brug af relevante test/målemetoder
  • Bidrager aktivt til, at patienterne kommer godt videre efter indlæggelse – med en tydelig plan og tryghed i overgangen
  • Vurderer behov for hjælpemidler og udarbejder genoptræningsplaner inden udskrivelse
  • Tilrettelægger og koordinerer patientforløb med størst mulig inddragelse af patient, pårørende og det tværfaglige team
  • Bidrager med fysioterapeutisk faglighed i neurorehabiliteringen fx omkring respirationsfysioterapi, el-terapi og forflytninger

Om dig

  • En afdeling i udvikling, hvor opgaveløsningen løbende tilpasses, og hvor ny viden, evidens og faglig nysgerrighed er en naturlig del af hverdagen
  • Erfarne og engagerede kolleger – både monofagligt og tværfagligt – der deler viden, sparrer og støtter hinanden i det daglige
  • En varieret hverdag med patientforløb på et højt fagligt niveau, hvor du møder alt fra akutte apopleksipatienter til komplekse kroniske forløb
  • Et grundigt introduktionsprogram med personlig mentor og faglig sparring, så du kommer godt fra start og har gode muligheder for fortsat personlig og faglig udvikling

Læs mere om neurologi

Praktisk information

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling. Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse. Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse – Medarbejder.rm.dk

Denne stilling er publiceret af Region Midtjylland via jobnet.dk