Neuropædiatriker Hammel - Region Midtjylland
Region Midtjylland søger en speciallæge i pædiatri til afdeling for højtspecialiseret neurorehabilitering, Døgnrehabilitering for Børn og Unge på Regionshospitalet Hammel Neurocenter. Kandidaten skal have kompetencer inden for pædiatri, neuropædiatri, neurologi eller neurokirurgi samt erfaring med specialiseret neurorehabilitering af børn. Opgaverne omfatter tværfagligt teamarbejde, prognosticering efter hjerneskade og behandling af autonome forstyrrelser. Gode kommunikative evner og evne til involverende patient- og pårørendesamarbejde er påkrævet. Ansøgningsfrist: 8. november 2026.
Speciallæge stilling ved Region Midtjylland - Hammel, Region Midtjylland
- Hammel, Region Midtjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 8. november 2026
- Oprettet: 21. oktober 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Speciallæge
En stilling som speciallæge i pædiatri på Regionshospitalet Hammel Neurocenter (RHN), Hospitalsenhed Midt, inden for det komplekse og højtspecialiserede område med rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade, er ledig til besættelse pr. 1. januar 2027 eller snarest derefter.
Hammel Neurocenter er en højtspecialiseret og internationalt højt profileret universitetsklinik, der, som fagligt udviklings- og forskningshospital, varetager neurorehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade med udgangspunkt i individuelt tilrettelagte forløb ud fra en bio-psyko-social sygdomsmodel (De WHO funderede ICF-kriterier) med høj tværfaglighed og inddragende tilgang.
Om stillingen
Stillingen er som udgangspunkt fuld tid, men vi ser gerne på evt. ønske om delestilling, hvor du har funktion på to hospitaler og indgår i det lægefaglige arbejde begge steder. Arbejdstiden og opgaverne aftales mellem hospitalerne efter nærmere aftale.
De lægefaglige arbejdsopgaver på S6 består blandt andet af:
- aktiv deltagelse i det tværfaglige team-arbejde herunder aktiv deltagelse i forløbsstyring
- prognosticering efter hjerneskade
- håndtering af autonome forstyrrelser
- varetagelse af forløb, hvor pt. er i en vegetativ eller minimal-bevidst tilstand eller hvor pt. har shunt-relaterede problematikker
Desuden er der faglige opgaver i forbindelse med eksempelvis spasticitets- og epilepsi-behandling, som er generelle i patientgruppen på RHN.
Vi eftersøger en læge, der i det kliniske arbejde:
- har forståelse for det hele menneske i rehabiliteringsprocessen
- kan gå forrest i de svære patientforløb præget af betydende kognitive symptomer
- har et godt overblik over komplekse forløb med neurologisk skadede patienter, ofte med betydende komorbiditet
- har ambition om at indgå i faglig udvikling
- kan indgå i et interdisciplinært tværfagligt samarbejde omkring patientens behandling
- kan være forløbsansvarlig og fagansvarlig i et eventuelt subspeciale
Det daglige kliniske arbejde består af:
- stuegang og almindeligt klinisk arbejde
- tværfaglig konferenceaktivitet
- patient-pårørende møder i samarbejde med det tværfaglige team
- samarbejde over sektorerne og ambulatoriearbejde
Patient- og pårørendesamarbejdet er essentielt i patientforløbet for den hjerneskadede patient med betydning for behandlingseffekt, hvorfor speciallægen skal kunne arbejde ud fra en involverende tilgang. Således er gode kommunikative evner med anerkendelse, respekt, lyttende tilgang og klarhed i egen faglighed påkrævet, både i kerneopgaven, i det tværfaglige samarbejde og i patient-pårørendesamarbejdet. Socialmedicinske opgaver og tværsektorielt samarbejde er en vigtig del af udskrivnings-processerne for at sikre sammenhængende patientforløb. Der vil blive tilbudt den nødvendige oplæring og opkvalificering inden for ovenstående felter i samarbejde med lægegruppen eller eksternt via efteruddannelsesaktivitet, efter aftale med cheflægen.
Ansøger skal, på baggrund af de særlige behov i patientgruppen på S6, besidde kompetencer i pædiatri, gerne neuropædiatri, neurologi eller neurokirurgi eller have tidligere erfaring med specialiseret neurorehabilitering af børn. Ansøgere med akademisk videreuddannelse, herunder PhD-grad vil blive prioriteret højt.
Vi er organiseret med fast lægetilknytning til de enkelte afsnit, hvilket giver både stor kontinuitet og stort ansvar for patientforløbene. Den aktuelle speciallægestilling er i teamet for neurorehabilitering af børn og unge. Speciallæger på Hammel Neurocenter forventes at deltage i organisatoriske opgaver indenfor eksempelvis LMU, visitation, udviklingsarbejde, ledelsesmøder, studenterundervisning, vejledning af studenterforskere, undervisning i lægegruppen eller i det tværfaglige team. I løsning af disse opgaver forventes speciallægen at indgå i et tæt samarbejde med ledelsen i afsnittet i forhold til patientforløb, faglig udvikling mv. Der er ikke personaleansvar, men forventning om at bidrage til god trivsel og godt arbejdsmiljø i afsnittet.
Lægegruppen består af 16 speciallæger (13 i Hammel, 2 i Skive og 1 i Lemvig) med følgende specialer: neurologi, neurokirurgi, intern medicin, pædiatri og almen medicin foruden en række yngre læger under uddannelse i forskellige stillingskategorier. Det tætte interdisciplinære samarbejde mellem lægerne er en naturlig og nødvendig del af arbejdet.
Der vil blive planlagt en omfattende individualiseret introduktion til specialet og RHN.
Om RHN
RHN er opbygget med i 4 subspecialer: Subspeciale for tidlig neurorehabilitering, kognitivt subspeciale, sensomotorisk subspeciale, subspeciale for Børn og Unge med tilhørende klinikker.
Neurocentret har ca. 550 medarbejdere, 17 faggrupper og 10 afsnit. Neurocentret er en universitetsklinik med 1 professor og flere ph.d.-studerende under Aarhus Universitet. Dertil er der et uddannelsescenter, der afholder en del kurser i emner vedrørende neurorehabilitering, samt et Videnscenter, der samler kvalificerer og formidler neurofaglig viden.
Læs mere om RHN på www.hammelneurocenter.dk og på www.neurocenter.dk, sidstnævnte indeholder oplysninger om den faglige del af RHN.
Særligt om ledelsesforhold
Om Hospitalsenhed Midt
Yderligere oplysninger
Din ansøgning
Samtaler forventes afholdt uge 46 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse. Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse – Medarbejder.rm.dk
Denne stilling er publiceret af Region Midtjylland via jobnet.dk

