Neuropædagog hjerneskade Hornslet - Struktureret omsorg
Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud på Hornslet søger en pædagog til arbejde med borgere med betydelige kognitive udfordringer og komplekse problematikker. Du skal være varmt nærværende og fagligt nysgerrig, motiveret af at støtte, pleje og stimulere mennesker med hjerneskader. Stillingen kræver specialiseret pædagogisk tilgang samt evne til at skabe struktur og forudsigelighed. Fast ansættelse på 30-37 timer ugentligt fra 1. december 2026. Ansøgningsfrist: 15. november 2026.
Socialpædagog stilling ved Syddjurs Kommune - Hornslet, Region Midtjylland
- Hornslet, Region Midtjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 15. november 2026
- Oprettet: 23. oktober 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Socialpædagog
Team med stærkt sammenhold søger pædagog fra d. 1. december 2026 eller snarest muligt derefter.
Til Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud (SyBA) på Tendrup Møllevej 115 B i Hornslet søger vi en imødekommende og engageret pædagog, der ønsker at blive en del af et fagligt stærkt team med et tæt kollegialt fællesskab.
Du er et varmt og nærværende menneske, som motiveres af at støtte mennesker med betydelige kognitive udfordringer. Du trives med at skabe struktur og forudsigelighed i hverdagen og glæder dig over de små aktiviteter, relationer og stjernestunder, der gør en stor forskel for borgerne.
Vores borgergruppe
Du er robust og fagligt nysgerrig, da vores borgere har komplekse problematikker, der kræver en højt specialiseret pædagogisk tilgang. Du brænder for i samarbejde med borgere og kolleger at motivere, pleje, rumme og passende stimulere mennesker, der er udfordrede, fordi deres hjerneskade for eksempel medfører, at de hurtigt bliver trætte, har hukommelsesproblemer, udfordringer med planlægning, orientering og erindring, manglende overblik, vanskeligheder ved at udtrykke sig sprogligt og forstå andre samt ændringer i personligheden. Mange af borgerne har også brug for hjælp til al personlig hygiejne, og en del er sengeliggende og bruger lift.
Borgerne har brug for støtte, hjælp og et professionelt varmt hjerte for at kunne opleve en meningsfuld hverdag med udgangspunkt i deres egen livshistorie, interesser og netværk. Der bor 15 borgere i botilbuddet, heraf tre i selvstændige lejligheder. Borgerne er i aldersgruppen 45-64 år.
Vores faglige tilgang til borgerne
Du bliver en del af et stærkt fagligt kompetent team med stabile og positive kolleger, et godt arbejdsmiljø og gode muligheder for faglig udvikling. Der er ansat følgende faggrupper i afdelingen:
- socialpædagoger
- social- og sundhedsassistenter
- social- og sundhedshjælpere
- ergoterapeuter
- sygeplejersker
Vi tilbyder
Derudover bliver du tilknyttet en fast medarbejder, som fungerer som din mentor og hjælper med at koordinere din opstart på afdelingen i samarbejde med dig og resten af teamet. Din mentor vil støtte din læring og trivsel samt tilbyde samtaler i opstartsperioden efter behov.
Arbejdstider
Stillingen er fast og på 30-37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. december eller snarest muligt derefter.
Kontakt og ansættelsessamtaler
Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag d. 20. november 2026.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job
Vi er den største arbejdsplads i Syddjurs med cirka 3.200 medarbejdere. Medarbejdere der hver dag går på arbejde for at hjælpe og understøtte kommunens borgere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikrer vi fælles ansvar for Kommunens udvikling.
Samtaler
Du kan læse mere om vores samarbejdsgrundlag via følgende link Samarbejdsgrundlag.
Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
Denne stilling er publiceret af Syddjurs Kommune via jobnet.dk

