Neurologisk specialsygeplejerske København - Lions Neurocenter

Lions Neurocenter søger en sygeplejerske til specialiseret arbejde med voksne med kompleks, erhvervet hjerneskade. Du varetager borgernære sygeplejeopgaver, fungerer som sundhedsfaglig sparringspartner og bidrager til udvikling af faglige arbejdsgange. Stillingen omfatter kliniske, koordinerende og administrative opgaver uden aften-, natte- og weekendvagter. Du arbejder i tværfagligt team og får mulighed for faglig udvikling. Ansøgningsfristen er 10. september 2026.

Sygeplejerske stilling ved Lions Neurocenter - København, Region Hovedstaden

  • København, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 10. september 2026
  • Oprettet: 25. august 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske

“`html
Søger du et meningsfuldt sygeplejejob – uden aften-, natte- og weekendvagter? Er du sygeplejerske med interesse for det neurologiske speciale, og motiveres du af at gøre en forskel for mennesker med kompleks, erhvervet hjerneskade? Har du samtidig lyst til en stilling, hvor du både arbejder med specialiseret sygepleje, faglig sparring, koordinering, undervisning og administrative opgaver? Så er det måske dig, vi søger til Lions Neurocenter.

Velkommen til Lions Neurocenter

Lions Neurocenter er et højt specialiseret tilbud for voksne med kompleks, erhvervet hjerneskade. Her arbejder vi hver dag for, at den enkelte borger kan leve et så selvstændigt, meningsfuldt og værdigt liv som muligt. Hos os er borgeren ikke blot sin hjerneskade eller sine funktionsnedsættelser. Vi tager udgangspunkt i

det hele menneske

– dets liv, ønsker, ressourcer, relationer, muligheder og drømme for fremtiden. Vi tror på, at den bedste rehabilitering skabes i tæt samarbejde med borgeren. Derfor tilrettelægger vi vores indsatser individuelt og arbejder sammen med borgeren og dennes netværk om at finde de løsninger, der giver mening i netop deres liv. Respekt for den personlige integritet og borgerens selvbestemmelse er en helt central del af vores tilgang. Vi er en tværfaglig arbejdsplads, hvor sygeplejersker, SOSU-assistenter, pædagoger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, neuropsykologer, logopæder, musikterapeut og andre fagprofessionelle arbejder tæt sammen omkring borgerne. Det betyder, at du som sygeplejerske bliver en del af et miljø, hvor din sundhedsfaglige viden gør en reel forskel – både for borgerne og for dine kollegaer.

En anderledes sygeplejestilling

Som sygeplejerske hos os får du en stilling, der adskiller sig fra den traditionelle kliniske sygeplejestilling. Du kommer ikke til at indgå i den daglige pleje af borgerne. I stedet får du en mere specialiseret funktion, hvor du bliver en vigtig sundhedsfaglig ressource for dine kollegaer og for de borgere, du er tilknyttet. Du vil fortsat have

borgernære sygeplejeopgaver

, når der er behov for din specifikke sygeplejefaglige kompetence. Samtidig vil en væsentlig del af din funktion være

faglig, koordinerende

og administrativ. Du får derfor mulighed for at bruge hele din sygeplejefaglige værktøjskasse – ikke kun i den direkte kontakt med borgeren, men også gennem udvikling af kvaliteten i den sundhedsfaglige indsats omkring borgerne.

Vi tilbyder dig

  • En fast stilling på

    32 –

    37 timer om ugen i dagtimerne på hverdage

  • En grundig og personlig introduktion
  • En fleksibel arbejdsplads med mulighed for balance mellem arbejdsliv og privatliv
  • Et spændende og højt specialiseret fagområde
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Stor variation mellem kliniske, faglige, koordinerende og administrative opgaver
  • Tæt tværfagligt samarbejde
  • Supervision og faglig sparring
  • Indflydelse på den faglige udvikling
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel, tillid og nærværende ledelse
  • Sociale arrangementer hen over året
  • God kantineordning med sund og billig frokost
  • Gratis parkering lige ved døren

Dine opgaver vil blandt andet være

  • At varetage udvalgte borgernære og specialiserede sygeplejeopgaver såsom sårpleje, kateterskift og injektioner
  • At være sundhedsfaglig sparringspartner for medarbejderne
  • At vejlede og undervise sundheds- og pædagogisk personale
  • At understøtte en høj kvalitet og sikkerhed i den sundhedsfaglige indsats
  • At bidrage til udvikling og implementering af sundhedsfaglige arbejdsgange
  • At følge op på sundhedsfaglige problemstillinger og sikre relevant koordinering
  • At bidrage til dokumentation, opfølgning og andre administrative opgaver relateret til den sundhedsfaglige indsats
  • At samarbejde tæt med afdelingsledelsen om udvikling af den sundhedsfaglige praksis
  • At identificere behov for kompetenceudvikling og understøtte læring og kvalitet i organisationen

Du får dermed en hverdag med

stor variation

, hvor du både kan fordybe dig i den enkelte borgers sundhedsfaglige problemstillinger og samtidig være med til at løfte den samlede faglige kvalitet.

Vi leder efter dig, der:

  • Er uddannet sygeplejerske
  • Har lyst til at arbejde med mennesker med kompleks, erhvervet hjerneskade
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og med godt overblik
  • Trives med både kliniske, koordinerende og administrative opgaver
  • Kan omsætte din sygeplejefaglige viden til praksis og formidle den videre til andre
  • Er nysgerrig, engageret og har lyst til at udvikle både dig selv og vores faglige praksis
  • Er en positiv og pædagogisk sparringspartner for dine kollegaer
  • Kan se værdien i det tværfaglige samarbejde

Praktisk information

Vi søger en sygeplejerske til en fast stilling på

37 timer om ugen i dagtimerne på hverdage

. Tiltrædelse ønskes den 1. november eller snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og dine kvalifikationer. Ansøgningsfristen er d. 10.09.26, og ansættelsessamtaler afholdes i uge 38.

Har du spørgsmål?

Du er meget velkommen til at kontakte:

Leder Danny Melloul

Tlf. 35 31 90 63 Kvalitets- og udviklingssygeplejerske Julie Sørensen Tlf. 21 33 03 18 Vi glæder os til at høre fra dig!
“`

Denne stilling er publiceret af Lions Neurocenter via jobnet.dk