Neurolog akutfunktion Slagelse - Region Sjælland
Region Sjælland søger speciallæge i neurologi til Midt- og Vestsjællands Hospital i Slagelse. Du skal være nyuddannet eller erfaren og interesseret i at udvikle afdelingens akut neurologisk profil. Ideelt har du faglig interesse inden for rehabilitering, bevægeforstyrrelser, demens, MS eller epilepsi. Du værdsætter tværfagligt samarbejde og kan se muligheder i en delestilling med Rigshospitalet. Stillingen tilbyder selvstændighed, faglig udvikling og vejlederopgaver. Ansøgningsfrist: 20. august 2026.
Læge stilling ved Region Sjælland - Slagelse, Region Sjælland
- Slagelse, Region Sjælland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 20. august 2026
- Oprettet: 10. juli 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Læge
Vi har fået muligheden for at udvide vores speciallægegruppe!
Er du speciallæge i neurologi og har du lyst at være en del af Midt-og Vestsjællands Hospitals Afdeling for Hjerne og Nervesygdomme i Slagelse?
Afdelingen er på vej ind i et spændende partnerskab med afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme på Rigshospitalet samtidigt med at afdelingen skal udvikle en akut profil.
Partnerskabet med Rigshospitalet giver mulighed for delestillinger og forskning. du kan arbejde fx en dag på RH med en højt specialiseret funktion og være i MVH, Slagelse resten af tiden hvor du kan være brobygger mellem RH og MVH.
Vi har brug for dig, hvis du vil være med til at styrke afdelingens udvikling og vej frem mod en akut neurologisk profil.
Vi har brug for dig, hvis du interesserer dig for fx rehabilitering, bevægeforstyrrelser og hovedpine, demens, MS eller epilepsi.
Du skal søge denne stilling hvis
- du vil være med til at udvikle Neurologisk Afdeling på MVH
- du vil sætte dit præg på faglighed og kvalitet
- du vil være med til at starte en akut neurologisk funktion
- du er speciallæge i neurologi – nyuddannet eller erfaren
- du brænder for tværfagligt samarbejde – på tværs af specialer og faggrupper
- du ser værdi i at vejlede yngre kolleger i deres faglige udvikling
- du er fleksibel og beslutningsdygtig og har gode kommunikationsevner
- du deltager aktivt i at fastholde et godt arbejdsmiljø
- du ser muligheder i en delestilling med Rigshospitalet
Vi tilbyder en stilling
- med stor selvstændighed
- med mulighed for at udvikle dine kompetencer
- med kontinuitet og afveksling i hverdagen
- med faglige udviklingsmuligheder
- med samarbejde med en gruppe erfarne læger med bred fundering i neurologiens subspecialer
- med mulighed for forskning
- med samarbejde i en lægegruppe der med en god pionerånd ser ind i mulighederne for fagets og afdelingens udvikling.
- med mulighed for supervision i udviklingen af subspecialet
- med mulighed for at være klinisk vejleder for læger under uddannelse
og ikke mindst en mulighed for at indgå aktivt i partnerskabet med Rigshospitalet
Neurologi på MVH
I løbet af det kommende år skal afdelingen udvikle en akut neurologisk profil – uden trombolysefunktion.
En del af neurologisk afdeling ligger i Næstved, hvor vi driver Center for Neurorehabilitering (CNN), der har regionsfunktion for rehabilitering af voksne patienter med følger efter hjerneskade og efter Guillian Barres Syndrom (AIDP). Som følge af Sundhedsreformen overtager afdelingen også den specialiserede rehabilitering fra kommunerne pr 1. januar 2027
Både i Slagelse og Næstved er afsnittene præget af stærke tværfaglige miljøer
Speciallægerne i neurologi dækker aktuelt bagvagten frem til kl. 21 og er derefter i rådighedsvagt fra hjemmet. Der er forvagt i tilstedeværelse døgnet rundt.
Om afdelingen
Forskning og udvikling
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte cheflæge Benedikte Wanscher, mobil 93 57 62 51 eller mail bewa@regionsjaelland.dk
Ansøgning og cv
Hvis du er interesseret i delestilling med RH, må du gerne forholde dig til dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist
Løn- og ansættelsesvilkår
.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Midt- og Vestsjællands Hospital
På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.
Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.
Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.
Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.
Denne stilling er publiceret af Region Sjælland via jobnet.dk


