Neurokirurgi-undervisning Gistrup - Aalborg Universitet
Aalborg Universitet søger klinisk lektor i neurokirurgi til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Kandidaten skal have lægevidenskabelig kandidateksamen, specialistanerkendelse samt undervisnings- og forskningsmæssige kvalifikationer som ph.d.-grad. Erfaring med forskning og vejledning inden for specialet foretrækkes. Stillingen er tidsubegrænset med omkring 15 årlige konfrontationstimer. Ansøgningsfrist: 21. maj 2026.
Undervisningsassistent, sundhedsvidenskab stilling ved Aalborg Universitet - Gistrup, Region Nordjylland
- Gistrup, Region Nordjylland
- Deltid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 21. maj 2026
- Oprettet: 8. maj 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Undervisningsassistent, sundhedsvidenskab
Ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Klinisk Institut, Aalborg Universitet er en eller flere ledige stillinger som klinisk lektor i neurokirurgi ledig til besættelse pr. 1. juni 2026 eller snarest derefter.
Ansættelsen er tidsubegrænset og er med 15 årlige konfrontationstimer i gennemsnit.
Dine arbejdsopgaver
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet udbyder et pædagogisk efteruddannelsesforløb til kliniske undervisere ved Klinisk Institut med henblik på at ruste underviserne bedst muligt til anvendelse af problem baseret læring (PBL) i klinisk undervisning, samt til støtte for faglige og pædagogiske kompetencer der skal sikre sammenhæng i kandidatuddannelsen. Kurset er et nødvendigt bidrag til funktionen som klinisk underviser med ansættelse ved Klinisk Institut og forventes gennemført inden for to år efter ansættelse.
Dine kompetencer
Som vejleder er du kompetent, inspirerende og støttende. Erfaring med forskning og vejledning vil være en fordel.
Kvalifikationskrav
Kvalifikationskravet for den kliniske lektor i medicin er lægevidenskabelig kandidateksamen, specialistanerkendelse samt yderligere undervisnings- og forskningsmæssige kvalifikationer, fx ph.d.-grad eller forskning svarende dertil. Ansøgere med undervisnings- og forskningserfaring inden for specialet vil blive foretrukket.
Hvem er vi
Klinisk Institut arbejder tæt sammen med de nordjyske hospitaler og almen praksis om undervisning og forskning. Der foregår undervisning af medicinstuderende på flere hospitalsmatrikler og i almen praksis i hele Region Nordjylland. Instituttet har tilknyttet cirka 40 forskningsenheder med hvert sit lægefaglige speciale. Ud over disse forskningsenheder har instituttet tilknyttet en række andre forskningsenheder og centre. Hovedparten af instituttets personale har, ud over ansættelsen på instituttet, samtidig en hospitalsansættelse.
Læs mere om Klinisk Institut her.
Ansøgning
- Ansøgning, hvori begrundelser for at ansøge, kvalifikationer i forhold til stillingen samt intentioner og visioner for stillingen angives
- CV
- Eksamensbeviser (Kandidatbevis og Ph.d.-bevis)
- Publikationsliste med angivelse af de arbejder, du ønsker at påberåbe dig. Du må maksimalt vedhæfte 5 af disse publikationer
- Undervisningsmæssige kvalifikationer beskrevet i undervisningsportfolio. Såfremt dette ikke er medsendt, skal du vedlægge begrundelse herfor
- Øvrige kvalifikationer i forhold til stillingen
- Referencer/anbefalinger
Du kan læse mere om krav til din ansøgning her.
Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside.
Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.
Har du spørgsmål?
Øvrige informationer
Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet indebærer en shortlistingsproces. Du kan læse mere om det her.
Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ud over undervisningsopgaverne kan det sundhedsvidenskabelige fakultet pålægge en klinisk lektor at udføre andre arbejdsopgaver i op til 200 timer årligt. Ved ansættelse med færre end 60 konfrontationstimer reguleres timetallet forholdsmæssigt.
Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.
Aalborg Universitet – Viden for verden
Denne stilling er publiceret af Aalborg Universitet via jobnet.dk


