Neurokirurgi Sygeplejerske Aalborg - Region Nordjylland

Vi søger en engageret sygeplejerske til NHH sengeafdeling, der tager ansvar, trives i et travlt miljø og brænder for kirurgisk sygepleje. Kandidaten har en høj faglighed og fokus på det hele menneske. Der er en passion for læring og lederskab samt en dedikation til bæredygtighed i patientforløb.

Sygeplejerske stilling ved Region Nordjylland - Aalborg, Region Nordjylland

Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.

Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske

Er du vores nye kollega?

Har du lyst til at blive en del af en spændende og højt specialiseret afdeling, hvor faglighed, fællesskab og udvikling går hånd i hånd? Så læs med her! Vi søger en

engageret sygeplejerske

til en fast stilling med opstart den 1. april 2026 – eller efter aftale. Stillingen er som udgangspunkt på

fuldtid,

med blandede vagter og arbejde ca. hver 3. weekend, men der er også mulighed for en stilling i fast nattevagt fortrinsvis i hverdage.

Hvem er vi?

Du bliver en del af et

dynamisk sengeafsnit

med specialer inden for øre-næse-halskirurgi, neurokirurgi, kæbekirurgi og øjenkirurgi. Især neurokirurgi og ØNH fylder meget i vores dagligdag i Hospitalsbyen. Vi modtager både planlagte og akutte patienter – og har typisk korte indlæggelsesforløb, hvilket giver et højt flow og masser af variation i arbejdsopgaverne. Vi har plads til 20 patienter, hvoraf én plads er på vores

observationsstue,

der er bemandet døgnet rundt. Her får du mulighed for at fordybe dig i mere komplekse forløb og styrke dine kliniske kompetencer. Vi har en kultur med fokus på læring, faglig sparring og ordentlighed, og vi passer på hinanden i hverdagen. Hos os står du aldrig alene!

Glæd dig til…

  • Et

    styrkt kollegialt fællesskab

    og en afdeling, hvor vi virkelig vil hinanden

  • Et

    ambitiøst læringsmiljø

    med tavlemøder, undervisning og masser af faglig sparring

  • Et gennemarbejdet

    introduktions- og oplæringsforløb

    – du får en tryg start!

  • Teamorganisering,

    så du altid har faste kolleger at sparre med

  • Mulighed for arbejdsweekend hver 3. uge – og på sigt hver 4. uge i 12-timers vagter

Vi søger en sygeplejerske, der…

  • Tør tage ansvar og bringe sin faglighed i spil
  • Er nysgerrig og har lyst til at lære og udvikle sig
  • Trives i et travlt og afvekslende miljø
  • Har fokus på det hele menneske og en høj sygeplejefaglig kvalitet
  • Er engageret, positiv og bidrager til det gode arbejdsmiljø
  • Brænder for den kirurgiske sygepleje og for at gøre en forskel

Uddannelsesmiljø og udviklingsmuligheder

Vi er stolte af vores rolle som

uddannelsessted

for sygeplejestuderende (1., 2. og 6. semester), social- og sundhedsassistentelever og FADL-vagter. Der er masser af mulighed for at dele viden, vejlede og selv lære nyt.

Vil du vide mere?

Kontakt

Chefsygeplejerske Sarah Retbøll Eliasson

på tlf. 6113 1693, hvis du vil høre mere – eller kom forbi og få en rundvisning!

Ansøgningsfrist:

20. marts 2026

Samtaler afholdes:

løbende

Løn og vilkår:

efter gældende overenskomst. Børneattest indhentes ved ansættelse.

Lyder det som noget for dig?

Så glæder vi os til at høre fra dig! På Aalborg Universitetshospital er det besluttet, at sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter ansættes på afdelingsniveau frem for afsnitsniveau. Det betyder, at dit primære ansættelsessted vil være på Afsnit NHH, men tjeneste ved andre afsnit der tilhører NHH kan også komme på tale. Intensionen med ændringen er blandt andet at understøtte kvalitet, kontinuitet og sammenhæng i patientforløbene inden for specialerne samt medvirken til at øge og styrke de sygeplejefaglige kompetencer inden for specialet.

Om Region nordjylland jobs">Region Nordjylland

I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.

Denne stilling er publiceret af Region Nordjylland via jobnet.dk