Neurointensiv Sygeplejerske Silkeborg - Fast stilling

Sygeplejerske søges til fast stilling på Neurointensiv Rehabilitering ved Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg fra 1. oktober 2026. Du værdsætter tværfagligt samarbejde og har gerne erfaring i intensiv sygepleje eller neurorehabilitering. Stillingen omfatter 37 timer ugentligt i blandede vagter. Introduktionsprogram på 4-6 uger med mentorordning tilbydes. Ansøgningsfrist: 23. august 2026.

Sygeplejerske stilling ved Region Midtjylland - Silkeborg, Region Midtjylland

  • Silkeborg, Region Midtjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 23. august 2026
  • Oprettet: 9. juli 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske

På Neurointensiv Rehabilitering foregår intensiv pleje og behandling samtidig med højt specialiseret neurorehabilitering i tæt tværfagligt samarbejde med bl.a. ergo- og fysioterapeuter til gavn for vores patienter. Vi er en god blanding af unge og erfarne og har derfor jævnligt barsler og samtidig fokus på seniorordninger. Vi prioriterer uddannelse i samspil med driften, hvilket afspejler sig i afdelingsundervisning for alle samt daglige middagskonferencer. Har du lyst til at arbejde på Neurointensiv Rehabilitering, hvor tværfagligt samarbejde vægtes højt og er en grundpille i alt, hvad vi gør. Så er det nu, du skal læse videre.

Vi arbejder sammen om og har fokus på at værne om vores gode arbejdsmiljø, hvor den gode dialog er centralt. Vi har et godt og velstruktureret introduktionsprogram, som strækker sig over 4-6 uger med følgeskab af 2 faste mentorer. Introduktionsprogrammet tager udgangspunkt i din faglige baggrund og behov.

Stillingen er på 37 timer pr. uge i blandede vagter. Der er 4 arbejdsweekender på 11 uger, forudsætningen for dette er, at man hver 2. arbejdsweekend har 12 timers vagter. 3 arbejdsweekender over 11 uger er også en mulighed, og så har man 12 timers vagter i alle sine arbejdsweekender.

Vi søger en sygeplejerske:

  • der værdsætter høj faglighed
  • der har lyst til at arbejde i tværfagligt patientforløb
  • du må gerne have intensivspecialuddannelsen – men det er ikke et krav
  • gerne erfaring i intensiv sygepleje og/eller højt specialiseret neurorehabilitering
  • brænder for at fordybe sig og komme hele vejen rundt om den enkelte patient
  • der vil være med til at lave din egen tjenestetidsplan
  • der sammen med dine kolleger, vil være med til at værne om en fantastisk arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø

Hvis du kan nikke genkendende til dette, så er det dig, vi skal bruge.

Om Neurointensiv Rehabilitering

På de 4,5 neurointensive rehabiliterings sengepladser modtages intensive patienter med erhvervet hjerneskade f.eks. efter traumer eller blødning. Patienterne er henvist til Regionshospitalet Hammel Neurocenter (RHN), og kommer her i tidlig fase for at modtage højt specialiseret neurorehabilitering samtidig med, intensiv terapi foregår, dette i samarbejde med bl.a. ergo- og fysioterapeuter fra RHN. På den ortopædkir. intensiv sengeplads modtages ABCDE ustabile patienter fra ortopædkirurgisk afsnit. Da vi er en del af hjertestopteamet, rykker vi desuden hele døgnet ud til både hjerte-/ lungeredning og ud med Mobilt Akut Team på hele hospitalet. Afsnittet uddanner sygeplejestuderende samt eksterne intensive kursister og har kliniske vejledere tilknyttet dette. På Neurointensiv rehabilitering har vi desuden to specialeansvarlige intensivsygeplejersker.

Du er også velkommen til at komme på besøg hos os og se afsnittet, aftal nærmere ift. dette ved at kontakte oversygeplejerske Mette Hoff.

Se nærmere om vores afsnit Neurointensiv Rehabilitering på NeuroIntensiv Rehabilitering – Hospitalsenhed Midt.

Yderligere oplysninger

Din ansøgning

Dato for samtaler:

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse – Medarbejder.rm.dk

Denne stilling er publiceret af Region Midtjylland via jobnet.dk