Neurofaglig Koordinator Allerød - Senhjerneskade

Allerød Kommune søger en Hjerneskadekoordinator med stærke samarbejdsevner og solidt overblik. Idealkandidaten har neurofaglig uddannelse, erfaring med koordination og mødeledelse, samt evne til at håndtere komplekse forløb. Passion for lederskab og bæredygtighed sikrer effektive løsninger for borgere med hjerneskade.

Fysioterapeut stilling ved Allerød Kommune, Region Hovedstaden

Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.

Beskrivelse af jobtilbuddet for Fysioterapeut

Brænder du for neurofaglig koordinering og forløb, der gør en reel forskel for borgere med hjerneskade? Motiveres du af at skabe resultater i et stærkt fagligt miljø? Så er det dig, vi søger.

Allerød Kommune søger en hjerneskadekoordinator, der vil være med til at styrke indsatsen for borgere i den arbejdsdygtige alder og bidrage til et tværfagligt samarbejde i absolut topklasse. Som en del af vores neurofaglige team bliver du en nøgleperson i at sikre tidlig indsats, høj faglig kvalitet og koordinerede forløb – og du får indflydelse på, hvordan vi sammen skaber de bedste betingelser for borgernes udvikling og rehabilitering.

Stillingen er 37 timer pr. uge og ønskes besat senest den 1. maj 2026.

Om os

Vores neurofaglige område er kendt for et stærkt tværfagligt samarbejde, korte veje til beslutninger og en tilgang, der sikrer, at borgerne kommer sig hurtigere end mange andre steder.

Om stillingen

  • borgere med senhjerneskade
  • borgere med progredierende neurologiske lidelser
  • borgere med hjernerystelse/whiplash

Du bliver en central del af et velfungerende neurofagligt team, som består af:

  • hjerneskadekoordinatorer
  • neuropsykolog
  • konsulent i neuro- og arbejdsrehabilitering
  • neurofaglige støttepersoner
  • fast tilknyttet logopæd

Teamet arbejder tæt sammen om at skabe helhed, progression og koordinerede forløb til gavn for borgeren.

Som hjerneskadekoordinator er du borgerens primære indgang til kommunen. Du samler trådene og sikrer sammenhængende forløb ud fra en neurofaglig tilgang og Allerød Kommunes metode: Én borger – én plan.

Derfor bliver du et vigtigt bindeled i samarbejdet med fx sygedagpengemedarbejdere, terapeuter i Genoptræningen, hospitaler, eksterne tilbud med flere.

Du får samtidig bevillingskompetence inden for Serviceloven, Lov om Aktiv Beskæftigelse og Lov om Specialundervisning for voksne – hvilket giver mulighed for hurtige og fremadrettede indsatser.

Du ansættes i team Social, Uddannelse & Beskæftigelse i afdelingen Borgerservice.

Om dig

Vi forventer, at du:

  • har uddannelse som fysio- eller ergoterapeut eller anden relevant neurofaglig baggrund
  • har erfaring med koordinering og mødeledelse – og er stærk i samarbejdet med borgere og pårørende
  • har erfaring med sagsbehandling
  • trives i et tværfagligt miljø og kan følge fælles beslutninger, bevare overblikket i komplekse forløb med mange aktører – og samtidig justere planen, når borgerens situation ændrer sig
  • kommunikerer klart og professionelt – både skriftligt og mundtligt
  • er engageret, fleksibel og selvstændig samt god til at prioritere og handle rettidigt
  • har kørekort.

Derfor skal du vælge os

  • at blive del af et stærkt neurofagligt team med høj faglig kvalitet
  • en spændende og varieret stilling med stor grad af frihed under ansvar
  • et godt arbejdsmiljø med høj trivsel, god energi og tæt kollegial sparring
  • løbende faglig opkvalificering og kompetenceudvikling

Er du interesseret?

Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og uddannelsesbevis via linket i annoncen senest den 8. marts 2026.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 12 – 2026, og indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse.

Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst. Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Denne stilling er publiceret af Allerød Kommune via jobnet.dk