Netværksdrift Kolding - Cisco & Palo Alto sikkerhed
Regional IT i Kolding søger en it-netværkskonsulent til 2nd line support og projektopgaver inden for netværksdrift. Du bringer erfaring fra store netværksinstallationer, kendskab til Cisco-teknologier og fejlfinding med dig. I et fagligt tungt miljø med 16 kolleger sikrer du stabil drift på regionens sygehuse og institutioner. Du arbejder struktureret, selvstændigt og som aktiv holdspiller. Ansøgningsfrist: 31. august 2026.
IT-konsulent stilling ved Regional IT, Kolding, Region Syddanmark
- Kolding, Region Syddanmark
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 31. august 2026
- Oprettet: 17. august 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for IT-konsulent
Vil du være med til at drive netværket inden for kritisk infrastruktur, i en af landets største og mest komplekse installationer, hvor sikkerhed vægtes højt? Så er du måske vores nye it-netværkskonsulent.
Hvem er vi?
Funktionsområdet Netværk består af 16 yderst kompetente medarbejdere. Vores team har ansvaret for driften af netværk og perimetersikkerhed på alle regionens sygehuse, institutioner og driftscentre.
Vores kerneopgaver er:
- at levere sikker og stabil drift til Region Syddanmarks mange enheder
- at bidrage til at beskytte data på regionens 1,2 mio. borgere bedst muligt.
Er du klar til at indtage pladsen i vores team?
Vi søger en kollega, der kan sætte sig ind i et kompleks netværk i et stort teknologilandskab. Som it-netværkskonsulent bliver du en del af vores 2nd line support, og når tiden tillader det, vil du også kunne indgå i projekter – for eksempel med opgaver i forbindelse med lifecycle management af udstyr.
Du bliver en del af et fagligt tungt miljø med kompetente kolleger, og vi forventer, at du kan være med til at sikre, at supportsager bliver afviklet i henhold til de svartider og kvalitetskrav, som vi arbejder efter.
I teamet værdsætter vi en uformel tone, hvor vi også har plads til lidt ”værkstedshumor”.
Vi forventer, at du arbejder struktureret og er i besiddelse af en god dømmekraft, og at du er i stand til at holde hovedet koldt – også i pressede situationer. Derudover kan du kombinere evnen til at arbejde selvstændig med at være en aktiv holdspiller.
Det er vigtigt, at du har lyst til at indgå aktivt og konstruktivt i alle samarbejdsrelationer og kan bringe dine kompetencer i spil og bidrage til at løfte det nuværende samarbejdsniveau.
Dine arbejdsopgaver
Du har sandsynligvis erfaring fra en tilsvarende stilling, og vi forestiller os, at du kan sætte flueben ved nogle af nedenstående punkter:
- Nogle års erfaring inden for netværksdrift i store installationer
- Erfaring med drift og fejlfinding af Cisco Software-Defined Access (SDA)
- Erfaring med Cisco-teknologier (gerne CCNA-niveau), netværkssegmentering (VWware NSX og Palo Alto, Infoblox og Citrix Netscaler)
- Erfaring med overvågning og automatisering.
Efter en grundig introduktion i Region Syddanmarks it-landskab, sikkerheds- og driftsorganisation samt værkstøjskasse kommer du til at indgå i dagsvagten for netværk. Sideløbende vil du blive involveret i drift og vedligeholdelse af netværksinstallationen i et mere generelt perspektiv.
Vi er altid i gang med en proces, hvor vi løbende evaluerer den enkelte medarbejders kompetenceniveau og har en dialog om, hvordan vi bedst muligt bringer dig i spil som kollega.
Det betyder at opstarten godt kan være i dagsvagten, men at der efter onboarding vil være mulighed for at tilpasse arbejdsopgaverne i forhold til både dine personlige ønsker og netværksdriftens behov.
Er Region Syddanmark en arbejdsplads for dig?
Region Syddanmark er med sine mere end 28.000 ansatte en af Danmarks største arbejdspladser. Regional IT er den centrale it-driftsorganisation i Region Syddanmark og tæller i alt ca. 500 medarbejdere.
Vi tilbyder et spændende og udfordrende job inden for den offentlige sektor, hvor den nyeste teknologi tages i brug for at forbedre hverdagen for regionens medarbejdere, til gavn for patienter og pårørende.
Vi bestræber os altid på at være en organisation, hvor der er rum til det hele menneske. Vi har i det daglige fokus på, at vi skal få både arbejds- og privatliv til at fungere. Vi lægger også vægt på faglig og personlig udvikling.
Der er gode muligheder for kompetenceudvikling og løbende uddannelse efter ønske og behov, og en ledelse, der løbende giver feedback og sparring.
Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Du får arbejdsplads i Kolding og der er mulighed for hjemmearbejdsordning.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem Danske Regioner og relevant faglig organisation.
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for den ansøgte stilling. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Du bliver ansat på en af følgende overenskomster afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund:
- Akademikere – overenskomst 33.01.1
- Overenskomst for Administrations- og IT-personale m.fl. – 32.01.1
- Håndværkere, montører, elektronikteknikere m.fl. – overenskomst 32.23.1
Se startløn for stillinger i Region Syddanmark
Yderligere informationer
Du kan finde yderligere information på Regionsyddanmark.dk, hvor du kan læse om Regional IT som arbejdsplads eller besøg os på LinkedIn.
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte netværkstekniker Stefan Skjoldbjerg Just Johansen, telefon 23 47 78 29, ssjj@rsyd.dk, eller senior netværksspecialist, Anders Føns Hagner, telefon 29 21 53 91, anders.hagner@rsyd.dk.
Din ansøgning
Der er ansøgningsfrist den 31. august 2026.
Vi forventer at afholde samtaler den 7. september 2026.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Denne stilling er publiceret af Regional IT, Kolding via jobnet.dk


