Netplanlægger 60 kV - PowerFactory Odense
Energi Fyn søger en stærkstrømsingeniør til netplanlægning med el-teknisk uddannelse og interesse for netberegninger. Du skal varetage planlægning og udredning af tilslutninger på 60 kV niveau, udføre loadflow- og kortslutningsberegninger i PowerFactory samt samarbejde med andre netselskaber og kunder. Erfaring fra lignende stilling er ønsket. Du er analytisk, struktureret og løsningsorienteret med evne til at bevare overblikket i komplekse opgaver. Ansøgningsfrist: 22. juli 2026.
Elektroingeniør stilling ved Energi Fyn - Odense, Region Syddanmark
- Odense, Region Syddanmark
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 22. juli 2026
- Oprettet: 27. maj 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Elektroingeniør
Vil du være med til at muliggøre den grønne omstilling? Kan du se muligheder i at optimere og udvikle det eksisterende elnet? Og trives du med komplekse tekniske udfordringer og samarbejde på tværs af organisationen? Så er du måske vores nye netplanlægger hos Vores Elnet.
Netudvikling i tæt samarbejde med organisationen:
I afdelingen for Netplanlægning arbejder vi målrettet på at fremtidssikre elnettet i takt med stigende elforbrug og produktion, samtidig med at vi opretholder høj forsyningssikkerhed og kundetilfredshed. Vores kerneopgave er at udvikle elnettet og udarbejde langsigtede netudviklings- og investeringsplaner, som sikrer stabil og effektiv elforsyning, både nu og i fremtiden.
Som netplanlægger får du en central rolle i planlægningen og optimeringen af vores 60 kV net, hvor dine beregninger og analyser bidrager til beslutningen om elnettets generelle udvikling. Du arbejder med netberegninger, kundehenvendelser samt udvikling af mere effektive og datadrevne processer.
Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:
- Planlægning og udredning af tilslutninger af produktions- og forbrugsanlæg primært på 60 kV niveau, herunder analysegrundlag for tilslutningspunkter og udarbejdelse af nettilslutningsaftaler
- Tæt samarbejde med andre netselskaber og kunder om afklaring og koordinering af tekniske løsninger
- Opdatering og kvalitetssikring af modeller og analyser i PowerFactory samt bidrag til udvikling af metoder og værktøjer
- Loadflow-, kortslutnings- og slukkespoleberegninger i Power Factory
Derudover vil du have mulighed for at deltage i relevant branchearbejde i tæt samarbejde med bl.a. Green Power Denmark.
El-teknisk profil med flair for netberegninger:
Du har en relevant el-teknisk uddannelse som f.eks. diplomingeniør i elektrisk energiteknologi (stærkstrømsingeniør), og gerne med erfaring fra en lignende stilling. Det vigtigste er dog, at du har solid teknisk indsigt, er løsningsorienteret og kan bevare overblikket i komplekse opgaver, der kræver fordybelse og vedholdenhed.
Som person er du nysgerrig, analytisk, struktureret og god til at prioritere i en travl hverdag. Du trives i samarbejdet med andre, både internt og eksternt, og opbygger naturligt tillid gennem din faglighed, kommunikation og din måde at udføre opgaverne på. Det er en fordel, hvis du har kendskab til netberegninger i Power Factory eller tilsvarende, men det er ikke et krav.
En ambitiøs afdeling med et stærkt fællesskab:
Netplanlægning er en afdeling med en uhøjtidelig tone og en god portion humor samtidig med at vi har et højt fagligt ambitionsniveau. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab, og derfor prioriterer vi vidensdeling, socialt arbejdsmiljø samt et åbent og ærligt samarbejde. Når opgaverne spidser til, står vi sammen og hjælper hinanden i mål.
Du får et spændende og udviklende job i en veletableret forsyningsvirksomhed med fokus på digitalisering og fremtidens løsninger. Her får du stor indflydelse på din hverdag og mulighed for at forme dine opgaver i retning af dine faglige interesser. Vi investerer i din udvikling gennem faglig sparring og mulighed for relevante kurser. Du bliver en del af et fantastisk team, der vil støtte dig i enhver udfordring, du måtte stå over for.
Hos os tilbyder vi:
- Et uhøjtideligt og fagligt stærkt fællesskab med fokus på samarbejde og vidensdeling
- Indflydelse og faglig udvikling med frihed til at forme egne opgaver og udvikle sine kompetencer
- Sundhedsordning, lækker kantine og adgang til fitnesslokale
- En personaleforening med sociale arrangementer og fællesskab på tværs af organisationen
Det praktiske:
- Stillingen er en fuldtidsstilling (37 timer om ugen)
- Der gøres opmærksom på, at straffeattest skal forevises inden ansættelse finder sted.
Vores Elnet
Vil du med på holdet?
Denne stilling er publiceret af Energi Fyn via jobnet.dk


