Naturvejleder & Pædagog Trige - Børneperspektiv
Aarhus Kommune søger en uddannet pædagog til fast stilling i børnehaven på DII Lindegården, et selvejende dagtilbud i Trige. Du skal være drevet af at skabe tryghed, nærvær og udvikling gennem leg og strukturerede rammer. Rollen omfatter aktivt at understøtte børnenes trivsel, bidrage til faglig sparring om god pædagogik og være medskaber af et tillidsfuldt kollegialt fællesskab. Ansøgningsfrist: 29. maj 2026.
Pædagog stilling ved Aarhus Kommune - Trige, Region Midtjylland
- Trige, Region Midtjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 29. maj 2026
- Oprettet: 11. maj 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog
Da vores dygtige pædagoger fra børnehaven har valgt at flytte til vuggestuen, søger vi snarest muligt en uddannet pædagog til en fast stilling i vores børnehave.
Trives du i et fagligt stærkt miljø, hvor der er humor og høj kvalitet i læringsmiljøerne? Ønsker du at bringe dine faglige og personlige kompetencer i spil? Kan du lide at tage ansvar sammen med dine kollegaer og give børnene de bedste opvækstbetingelser? Og har du lyst til at gå på opdagelse i, hvad der optager børnene – og være nysgerrig på hverdagen sammen med dem?
Så er det lige dig, vi mangler i vores team!
Vi søger en pædagog til en fast stilling, hvor der er mulighed for dialog om arbejdstiden.
Om arbejdspladsen
DII Lindegården er et selvejende dagtilbud bestående af en vuggestue med 24 børn og en børnehave med ca. 60 børn. Lindegården har en helt særlig stemning, der skal opleves – med det store lindetræ i midten af gårdspladsen.
Børnehaven har tre grupper, som på skift er ude én måned ad gangen, hvor den pædagogiske praksis tilrettelægges af vores naturvejleder i samarbejde med det øvrige personale. Vi har temauger på tværs af huset og prioriterer et tæt og godt samarbejde mellem vores to afdelinger.
Lindegården er indrettet i den gamle skole og lærerbolig i Trige – henholdsvis børnehave og vuggestue – med hver sin legeplads.
Vores faciliteter giver fantastiske pædagogiske muligheder. Vi har blandt andet en gymnastiksal, et bålhus, et udeværksted og en legeplads/naturgrund på en tønde land med æblelund.
Hvad kendetegner Lindegården (børnehaven)
Vores børnehave er kendetegnet ved nysgerrige børn, der elsker at udforske verden sammen med de voksne. Vi har fokus på at skabe den bedste dag for børnene gennem leg, rutiner og et godt flow.
Vi er optaget af udvikling og tør se på, hvordan vi kan justere vores praksis, så den bedst muligt understøtter det gode børneliv. Vi vægter ro og nærvær højt, og atmosfæren er præget af gensidig tillid og tryghed mellem børn og voksne. Her høres ofte grin, sang og glade stemmer.
Personalet deler hver dag børnene op i mindre grupper, da det giver mulighed for tættere nærvær og støtte til det enkelte barn. Personalet er engagerede voksne, der deltager aktivt og understøtter børnenes leg og udvikling. Vi har en ugentlig båldag, hvor vi laver mad over bål.
Vi prioriterer udelivet højt, og du kan være med til at videreudvikle Lindegårdens brug af legepladsen og naturen som læringsrum – og skabe inspirerende legeområder for børnene.
Vi søger en uddannet pædagog, der brænder for:
- at skabe den bedst mulige pædagogik med tryghed, nærvær og udvikling for alle børn
- faglig sparring om det gode børneliv, og hvordan vi bruger vores faglighed, så det kommer børnene til gode
- aktivt at være med til at skabe en god og struktureret hverdag for børnene med trygge rammer
- at være en voksen, der gennem leg støtter børnenes trivsel og udvikling
- at bidrage til et positivt og tillidsfuldt forældresamarbejde
- at være medskaber af et godt kollegialt fællesskab, hvor der er plads til både humor og seriøsitet
Vi tilbyder
Vi er en fagligt velfunderet og harmonisk personalegruppe, som gennem sparring og refleksion kontinuerligt arbejder med udviklingen af vores pædagogiske praksis. Vores årshjul sikrer, at vi kommer omkring alle læreplanstemaerne. Vi har fokus på hinandens praksis og vægter et godt arbejdsmiljø med respekt for hinandens hverdag.
Vi værner om den gode stemning – så det er rart at være her for både børn og voksne. Vores mål er at give børnene de bedste udviklingsbetingelser gennem en tryg og god dag.
Yderligere oplysninger
Nathasja på tlf. 29 61 95 56
Vi glæder os til at høre fra netop dig, som kan genkende dig selv i ovenstående!
Lindegården udbetaler løn efter overenskomsten. Der vil blive holdt løbende samtaler.
DII Lindegården
Om Aarhus Kommune
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Denne stilling er publiceret af Aarhus Kommune via jobnet.dk

