Naturpædagog vuggestue København - ASK-profil
Sejlhusets vuggestue søger en pædagogmedhjælper (flyver) til tidsbegrænset stilling på 25-30 timer om ugen. Som flyver understøtter du det pædagogiske arbejde, hvor behovet er størst, og arbejder med natur og bevægelse som grundlag for aktiviteterne. Du indgår i et team med fagligt stærke kollegaer og bidrager til det gode børneliv blandt vuggestuebørn. Ansøgningsfrist: 25. juni 2026.
Pædagogmedhjælper stilling ved Københavns Kommune, Region Hovedstaden
- København, Region Hovedstaden
- Deltid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 25. juni 2026
- Oprettet: 10. juni 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagogmedhjælper
Vuggestuebørn, gode kollegaer og masser af udeliv
Profil
Sejlhuset har en natur, udelivs sundhedsprofil. I Sejlhuset får alle børn et forhold til naturen, der starter i de små oplevelser i alle årets måneder. Børn bliver større i naturen, deres horisont udvider sig, de får uglet hår, jord på knæene og sand mellem tæerne. I et sundhedsperspektiv kan det hjælpe børn til bedre at forstå sig selv og deres omverden.
Grundtanken i Sejlhusets pædagogiske hverdag er, at jo større sammenhæng, vi skaber i børnenes liv, jo sundere er de, og det giver en robusthed, som barnet bruger til at tackle de udfordringer, barnet møder i livet. I Sejlhuset skaber vi rammer, hvor vi klæder børnene på til at blive så selvhjulpne som muligt, og de får dermed kompetencer til at kunne mestre hverdagens store og små udfordringer.
I vores vuggestue drager vi omsorg for børnene og hinanden med fokus på fællesskaber og det gode børneliv. Vi arbejder med natur og bevægelse som grundlag for vores pædagogiske aktiviteter. Vi bruger vores legeplads hver dag, vi leger og går på udflugter i den omkringliggende skønne natur. Vi tanker op på økologisk og sukkerfri kost og vægter det pædagogiske måltid højt.
Sejlhuset er et stort hus, men fordelt på tre mindre matrikler.
Vores børnegruppe er multikulturel, og derfor kommunikerer vi også på engelsk med forældrene.
Vi har 60 vuggestuebørn fordelt på fem grupper beliggende i Ørestad og to udflytterbørnehaver med 100 børn. Vi har god plads, og derfor fungerer vuggestuen som opsamlingssted for børnehaverne, der har hus og skønne udefaciliteter i Dragør/Lynge.
Amager Klynge I
Sejlhuset er en del af Amager Klynge I, som består af:
- Børnehuset Else
- Børnehuset Jorn
- Kongeriget
- Børnehuset 8TALLET
- LilleArena
- M-Husets Idrætsbørnehus
- Sejlhuset
der alle ligger i Ørestad. Klyngen arbejder ud fra et fælles fokus, som er Det gode børneliv i Ørestad. Enhederne har hver deres pædagogiske profil.
Som flyver er du ikke tilknyttet en fast gruppe, men understøtter det pædagogiske arbejde, der hvor behovet er størst. Så har du, efter sommerferien og resten af året, lyst til at arbejde i en vuggestue med glade børn og fagligt stærke og inspirerende kollegaer, så send din ansøgning afsted til os.
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Stillingen som pædagogmedhjælper (flyver) er på 25-30 timer om ugen i en midlertidig stilling i Sejlhusets vuggestue (fra den 1. august 2026 til den 31. december 2026 – evt. med mulighed for forlængelse herefter).
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Yderligere oplysninger
Flere oplysninger kan fås ved henvendelse til pædagogisk leder Christina Sand på 23 11 76 20. Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
I din ansøgning må du også meget gerne tilkendegive, hvis du kunne være interesseret i job som tilkaldevikar, i tilfælde af, at det ikke bliver dig, der bliver tilbudt de faste timer i flyverstillingen.
Søg via linket senest torsdag den 25. juni 2026
Der vil være samtaler løbende.
Denne stilling er publiceret af Københavns Kommune via jobnet.dk


