Naturgenopretning Næstved - GIS & projektstyring

Næstved Kommune søger en projektmedarbejder til naturgenopretningsprojekter, der har erfaring med administration og projektarbejde, samt en relevant uddannelse. Den ideelle kandidat skal være struktureret, kommunikativ og god til koordination. Motivationen for at arbejde med bæredygtighed og fællesskab er afgørende for at skabe en positiv forandring.

Projektmedarbejder stilling ved Næstved Kommune, Region Sjælland

Beskrivelse af jobtilbuddet for Projektmedarbejder

Vil du være med til at gøre en reel forskel for vandmiljøet, klima og lokalsamfund? I Næstved Kommune er vi midt i en historisk omlægning af landskabet. Vi genskaber natur, reducerer CO₂ og forbedrer vandmiljøet – og vi har brug for dig.

Om jobbet som projektmedarbejder i projektteamet

Dine opgaver spænder over to områder:

Administrative opgaver

  • Projektarbejde:

    I samarbejde med dine kollegaer bidrager du til rapportskrivning, laver dataindsamling og GIS-screeninger og forbereder materiale til myndighedsgodkendelser og miljøvurderinger.

  • Administrativ support:

    Du skaber overblik i projekternes økonomi og administrerer projekterne i statens ansøgningssystemer.

  • Planlægning:

    Du skaber overblik og sikrer tids- og ressourceplanlægning, der balancerer arbejdsbyrden i projektgruppen.

Koordinering og samarbejde

  • Koordinering af interne og eksterne parter:

    Du er bindeled mellem projekterne, organisationen og lodsejerne, hvor du i samarbejde med projektteamet inddrager perspektiver og finder løsninger.

  • Formidling og arrangementer:

    Du bidrager til planlægning af arrangementer, der engagerer og orienterer lokalsamfundet og lodsejere i de enkelte projekter.

  • Samarbejder og finansiering:

    Du koordinerer indsatsen for at indhente ekstern finansiering til større natur- og skovrejsningsprojekter.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med administration og projektarbejde.
  • En uddannelse som f.eks. naturressourcer, jordbrugsteknolog, skov- og landskabsingeniør, biolog, geograf eller anden relevant uddannelse.
  • Er struktureret og god til at skabe overblik samt effektive processer.
  • Er god til at samarbejde og kommunikere skriftligt – du trives med at skabe relationer og få ting til at ske.
  • Har eller ønsker at opbygge GIS-færdigheder.

Om os og hvad vi kan tilbyde

Vi prioriterer faglig udvikling, tværfagligt samarbejde og et godt socialt miljø – med kaffepauser og gåture langs Susåen lige udenfor døren.

Som en del af projektteamet, får du:

  • En unik mulighed for at præge en historisk omlægning af landskabet.
  • Alsidige og meningsfulde opgaver som en del af en stærk og erfaren projektgruppe med fokus på faglig sparring og udvikling, og som også værdsætter det sociale fællesskab højt.
  • Stor frihed til at tilrettelægge arbejdet, såvel fagligt som i forhold til arbejdstid, afholdelse af ferie og hjemmearbejdsdage.
  • En god opstart med introduktion til kommunen og arbejdet i projektteamet.
  • Attraktive pendlerforhold – kun 45 minutter med tog fra København H med mulighed for fordybelse og arbejdsro.
  • Et stærkt socialt fællesskab med et godt arbejdsmiljø, åben dialog og godt humør.

Løn- og ansættelsesvilkår

Der er tale om en fast stilling. Ansættelsesstedet er Rådmandshaven 20, Næstved 4700.

Tiltrædelse

Ansættelsessamtalerne

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Om Næstved Kommune

Denne stilling er publiceret af Næstved Kommune via jobnet.dk