Naturfokuseret Pædagog Bryrup - Motorisk & Sproglig

Silkeborg Kommune søger en pædagog til Børnehaven i Bryrup Børnehus. Du skal være naturfokuseret, arbejde efter en kropslig tilgang og have gode samarbejdsevner med børn og forældre. Erfaring med motorisk og sproglig udvikling samt PC-kendskab er vigtig. Kørekort og egen bil er påkrævet. Stillingen er 37 timer ugentligt med skiftende arbejdstider. Ansøgningsfrist: 15. juni 2026.

Pædagog stilling ved Silkeborg Kommune - Bryrup, Region Midtjylland

  • Bryrup, Region Midtjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 15. juni 2026
  • Oprettet: 20. april 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog

Vi søger en engageret og fagligt dygtig pædagog, der med godt humør og samarbejdsevner kan støtte børns udvikling og trivsel i Bryrup Børnehus. Måske er det dig, vi leder efter?

Hvorfor vælge Bryrup Børnehus?

For os, der allerede arbejder her, er svaret enkelt: Det er et fantastisk sted at arbejde. Vi har et stærkt sammenhold, faglig udvikling, godt humør, spændende udfordringer, engagerede forældre og skønne børn. Og så er beliggenheden heller ikke til at kimse ad…

Bryrup Børnehus ligger i et naturskønt område i den sydlige del af Silkeborg Kommune, tæt på skove og søer. Vi arbejder meget med og i naturen og bruger den som grundlag for vores arbejde med læreplanstemaerne.

Vores naturfokus ligger således som udgangspunkt til grund for pædagogikken og aktiviteterne i børnehuset. De seneste 19 år har vi således gjort os fortjent til Friluftsrådets Grønne Spirer Flag – samt Spring-ud-flaget de seneste 6 år. Derudover tænker vi motorisk og sproglig udvikling som dele af fundamentet for børnenes udvikling – naturligvis tilrettelagt efter børnenes behov og NUZO. Vi arbejder pædagogisk med børnenes udvikling hele dagen – samtidigt med at vi vægter at arbejde i læringsgrupper om formiddagen.

Bryrup Børnehus er et 0-6 års børnehus med plads til 24 vuggestuebørn og 100 børnehavebørn i gode rammer. Vi er del af Daginstitutionen Naturstien, der p.t. består af 4 børnehuse – Askehuset, Bøgehuset og Poppelhuset i Them samt Bryrup Børnehus – med en institutionsleder og tre daglige ledere. Institutionslederen fungerer også som daglig leder i Bryrup.

Vi søger en pædagog, der:

  • Er vild med naturen og at arbejde i og med den i hverdagen.
  • Arbejder efter en kropslig tilgang som udgangspunkt for udvikling, trivsel og læring.
  • Er legende, iderig og med lyst/evner til at være fysisk aktiv med børnene.
  • Prioriterer det gode, konstruktive og inkluderende forældresamarbejde.
  • Kan have mange bolde i luften i en uforudsigelig hverdag.
  • Er fortrolig med brugen af PC (Office, AULA, Hjernen og Hjertet m.v.)
  • Har kørekort og egen bil.

Vi tilbyder:

  • En alsidig, engageret og udviklingsparat personalegruppe.
  • Medinddragelse og medindflydelse.
  • Arbejdsdage, der sjældent er ensformige.
  • Godt arbejdsmiljø med både faglighed og humor.
  • Et børnehus tæt på skov og søer.
  • Et børnehus uden madordning – så du bestemmer selv, hvad madpakken indeholder.
  • Skovhytte kun 400 meter fra børnehaven.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Stillingen er på 37 timer. Arbejdstiderne er skiftende og ligger i tidsrummet 6.15-16.45. Du må forvente at skulle dække både åbne og lukkevagter, derfor er det vigtigt, at du selv har bil.

Læs mere på: naturstien.silkeborg.dk/bryrup-boernehus

Yderligere information:

Ansøgningsfrist: Søg hurtigst muligt.

Tiltrædelse gerne 1. august 2026.

Ansøg.

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Denne stilling er publiceret af Silkeborg Kommune via jobnet.dk