Naturbeskyttelsesloven Arden - Sagsbehandler
Mariagerfjord Kommune søger en kandidat til Vand- og Naturafdelingen med videregående akademisk uddannelse og biologiske kompetencer inden for danske naturtyper. Du skal varetage myndighedsopgaver inden for vandløbs- og naturbeskyttelsesloven, føre tilsyn med lodsejere og bidrage til forundersøgelser ved vådgøringsprojekter. Åbenhed, dialog og interesse for naturbeskyttelse er væsentligt. Ansøgningsfrist: 27. april 2026.
Biolog stilling ved Mariagerfjord Kommune - Arden, Region Nordjylland
- Mariagerfjord, Region Nordjylland
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 30. marts 2026
- Ansøgningsfrist: 27. april 2026
- Fuldtid
- Ordinaert
Beskrivelse af jobtilbuddet for Biolog
Nu har du en mulighed for at blive en del af Mariagerfjord Kommunes Vand- og Naturafdeling. Vi har brug for dig, som gerne vil arbejde med administration indenfor vand- og naturområdet.
Mariagerfjord Kommune har fantastisk meget værdifuld og smuk natur. Den natur skal du være ambassadør for. Det vil du lykkedes med, hvis du har en interesse og biologiske kompetencer inden for de beskyttede danske naturtyper, herunder vandløb, og lyst til at beskytte og genoprette disse i en faglig stærk myndighedsrolle.
For at være en god ambassadør skal du have lyst til at tage den konstruktive dialog med de mange interessenter og lodsejere, som vil komme til at fylde i din hverdag, herunder drøftelser med dine kollegaer, der udarbejder projekter, der kræver myndighedsbehandling.
Om stillingen
Dine primære opgaver
- Varetage myndighedsopgaver inden for administration af vandløbsloven, naturbeskyttelsesloven og andre naturrelaterede myndighedsområder.
- Tilsyn og dialog med lodsejere og interessenter.
- Bidrage til tekniske og ejendomsmæssige forundersøgelser i forbindelse med vådgøringsprojekter.
Vi forventer,
- at du har en videregående akademisk uddannelse, interesse og viden om dansk natur samt kendskab til myndighedsarbejde,
- at du som menneske er åben, ærlig og dialogsøgende i din omgang med både os som kollegaer og dine kommende mange relationer til borgere, interessenter og lodsejere,
- at du ser os i Mariagerfjord Kommune som en attraktiv arbejdsplads og har lyst til og faglig interesse i naturbeskyttelse,
- at du kan have mange bolde i luften og navigere i at finde nye løsninger, når virkeligheden pludselig ændre sig,
- og at du værdsætter et arbejdsmiljø, hvor omsorg, tillid og ansvarlighed er vigtigt. Det er det nemlig hos os i Vand og Natur.
Det vigtigste for os er, at du vil naturen og os!
Vi kan tilbyde
Du vil blive en del af afdelingen for Vand og Natur, som har til huse på Rådhuset i Arden. Arden ligger ved indgangen til Rold Skov og er en velfungerende stationsby. Der er gode pendlermuligheder, med Rådhuset placeret tæt på stationen. Vand og Natur består i dag af 13 medarbejdere.
Løn- og ansættelsesforhold
Din primære arbejdsplads vil være i Arden, men der må dog forventes en del kørsel i hele kommunen. Det vil derfor være nødvendigt, at du har et gyldigt kørekort. For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.
Vil du vide mere?
Ansøgningsfrist
Om Mariagerfjord Kommune
I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund.
Denne stilling er publiceret af Mariagerfjord Kommune via jobnet.dk

