Nattevagt sundhedshjælper Frederiksberg - Plejecenter

Ingeborggården søger en social- og sundhedshjælper til nattevagt 28 timer ugentligt i ulige uger. Du skal selvstændigt planlægge og koordinere opgaver for beboerne og være fortrolig med elektronisk dokumentation i CURA. Stillingen kræver høj faglighed, gode samarbejdsevner og evne til at bidrage positivt til arbejdsmiljøet. Ansøgningsfrist: 25. august 2026.

Social- og sundhedshjælper stilling ved Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden

  • Frederiksberg, Region Hovedstaden
  • Deltid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 25. august 2026
  • Oprettet: 27. juli 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Social- og sundhedshjælper

Har du lyst til at være en del af den spændende rejse, som plejecenteret Ingeborggården er på lige nu, så har du nu chancen.

Du får en vigtig rolle i at skabe en tryg overgang for vores beboere, samtidig får du medindflydelse og mulighed for at være med fra starten i opbygningen af en ny samlet afdeling.

Du vil indgå i et team, hvor vi er stabile, brænder for arbejdet med vores beboere og løfter i flok, sammen med vores leder. Vi vil alle gerne lære fra os og lære nyt, og vi er ikke bange for at lave en fejl – så lærer vi af den sammen.

Livet skal leves – hele livet. Vi søger derfor dig som ser værdien i samværet med beboerne. Dig som tør tænke ud af boksen – for at skabe et værdigt liv for den enkelte beboer.

Vi arbejder med trivsel gennem nærvær, respekt, glæde og rummelighed. Det gør vi for at skabe det gode liv for vores beboere, pårørende, samarbejdspartnere og for hinanden. Vi ønsker os kollegaer, der sammen med os, kan arbejde ud fra vores visioner, tanker og værdier.

Vi tilbyder en arbejdsplads:

Hvor vi har engagerede medarbejdere, der brænder for arbejdet med ældre, der er fokus på kompetenceudvikling og arbejdsmiljø. Vi har eget køkken, og arbejder målrettet med at skabe det gode måltid.

Vi har ansat trivselskonsulent, fysioterapeut og ergoterapeuter, som har fokus på det gode liv hos beboerne, og der er aktiviteter og træning dagligt. Samt mulighed for faglig sparring i forhold til forflytninger, arbejdsstillinger og hjælpemidler.

Vi forventer, at du:

  • selvstændigt kan planlægge, udføre og koordinere opgaver til en gruppe beboere
  • er fortrolig med elektronisk dokumentation – vi arbejder i CURA
  • har en høj faglighed og gode samarbejdsevner
  • er positiv, imødekommende og kan bidrage til et godt arbejdsmiljø gennem positiv dialog og samarbejde.

Ansøgningsfrist: Den 25-8-26, kl. 12.00.

Samtaler vil blive afholdt løbende.

Har du lyst til at vide mere om stillingen, Stine Lindqvist stilin@frederiksberg.dk eller telefon 28 98 04 23

Lidt om os:

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.

Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Denne stilling er publiceret af Frederiksberg Kommune via jobnet.dk