Nattevagt Social Medicin Sakskøbing - SSA

SSA til nattevagt på Social Medicinsk Afdeling på Forsorgshjemmet Saxenhøj søges til fast stilling. Du skal være uddannet SSA med evne til at bevare ro og overblik i pressede situationer. Stillingen kræver selvstændighed og menneskelig indsigt samt vilje til at arbejde med socialt udsatte borgere med komplekse udfordringer. Erfaring med målgruppen er en fordel. Arbejdstid er nattevagt 22.30–07.30 i ulige uge, 37 timer ugentligt. Opstart 1. august 2026. Ansøgningsfrist: 21. juni 2026.

Social- og sundhedsassistent stilling ved Guldborgsund Kommune - Sakskøbing, Region Sjælland

  • Sakskøbing, Region Sjælland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 21. juni 2026
  • Oprettet: 1. juni 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Social- og sundhedsassistent


Er du nattens ro i kaosset?

SSA søges til nattevagt på Forsorgshjemmet Saxenhøj

Når andre tæller får, holder du hovedet koldt, hjertet varmt og kaffen stærk? Så er det måske dig, vi mangler på Social Medicinsk Afdeling på Forsorgshjemmet Saxenhøj.

Vi søger en fagligt stærk SSA til fast nattevagt – en kollega der kan skabe tryghed, bevare overblikket og møde mennesker med respekt, humor og ordentlighed. Også klokken 03.42.

Hos os handler arbejdet ikke bare om nattevagter – det handler om mennesker.

Forsorgshjemmet Saxenhøj er en kommunal boform efter Servicelovens §110 for voksne hjemløse borgere med komplekse sociale, personlige og sundhedsfaglige udfordringer – ofte kombineret med misbrug.

På Social Medicinsk Afdeling arbejder vi med afrusning, motivation og relationer. Vi tror på, at ingen er håbløse – og vi arbejder ud fra Per Revstedts motivationsteori, hvor mennesket altid kommer før misbruget.

Hos os handler arbejdet ikke kun om medicin og observationer. Det handler om at møde mennesker dér, hvor de er – også på de svære dage og de lange nætter.

Du bliver en del af et stærkt tværfagligt team med SSA’er, socialpædagoger, lægekonsulent og husassistenter, hvor vi hjælper hinanden.

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet SSA
  • Kan bevare ro og overblik i pressede situationer
  • Har humor, empati og menneskekendskab
  • Kan arbejde selvstændigt – men aldrig alene i tankegangen
  • Tør være “den faste klippe i det oprørte hav”
  • Gerne vil arbejde med socialt udsatte borgere

Erfaring med målgruppen er en fordel – men ikke et krav. Det vigtigste er din tilgang til mennesker.

Hos os får du:

  • Meningsfuldt arbejde med høj faglighed
  • Gode kolleger og masser af sparring
  • Grundig oplæring og supervision
  • En arbejdsplads med humor, varme og plads til forskellighed
  • Mulighed for både faglig og personlig udvikling

Praktisk info

37 timer pr. uge Nattevagt 7-7 i ulige uge (skiftedag mandag) Arbejdstid: 22.30 – 07.30 Opstart: 1. august 2026 eller hurtigst muligt

Ansøgningsfrist:

Har du spørgsmål? Kontakt assisterende afdelingsleder Malene Sunddal på 25 18 10 30.

Hvis du kan stå fast, når livet blæser – så glæder vi os til at høre fra dig.


Denne stilling er publiceret af Guldborgsund Kommune via jobnet.dk