Nattevagt pædagog Middelfart - Døgninstitution

Ungehuset Røjleskov søger en uddannet pædagog til stillingen som nattevagt. Du skal skabe tryghed og nærvær for sårbare unge mellem 12 og 17 år i nattetimerne. Rollen omfatter tilsyn, relations-arbejde og praktiske opgaver samt håndtering af selvskadende adfærd. Du er tydelig, nærværende og kan sætte grænser med omsorg. Stillingen er på 34 timer ugentligt med skiftende vagtplan. Ansøgningsfrist: 6. juli 2026.

Socialpædagog stilling ved Ungehuset Røjleskov - Middelfart, Region Syddanmark

  • Middelfart, Region Syddanmark
  • Deltid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 6. juli 2026
  • Oprettet: 22. juni 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Socialpædagog

Er du pædagog – og vil du være med til at skabe et trygt og roligt miljø for vores børn og unge, mens huset sover?

Som nattevagt på Ungehuset Røjleskov får du en vigtig rolle i at sikre nærvær, stabilitet og omsorg i nattetimerne – og samtidig mulighed for at præge kultur og faglighed i et relativt nyt hus.

Ungehuset Røjleskov slog dørene op i november 2023. Det giver en enestående chance for at være med til at udvikle både husets kultur, samarbejde og faglige fundament.

Om stillingen:

Du bliver en del af et natteam, der i alt består af fire medarbejdere. Som udgangspunkt vil der altid være to vågne nattevagter og én sovende til stede.

Stillingen er på gennemsnitligt 34 timer pr. uge med fast vagtplan:

  • Uge 1: 2 arbejdsdage og 5 fridage
  • Uge 2: 5 arbejdsdage og 2 fridage

Stillingen kræver, at du er uddannet pædagog og gerne har erfaring med målgruppen.

Om Ungehuset Røjleskov:

Vi er en delvist lukket døgninstitution med 8 døgnpladser, hvor unge kan have længerevarende anbringelser i en tydelig og omsorgsfuld pædagogisk ramme. Når et ungt menneskes adfærd ikke kan rummes i mindre indgribende tilbud, skaber vi struktur, stabilitet og udvikling.

Dine kommende kolleger har forskellige fagligheder – vi er pædagoger, sundhedspersonale, omsorgsmedhjælpere, stab og administrative medarbejdere – i alt ca. 25 medarbejdere. Fælles for os er, at vi hjælper hinanden i hverdagen og samarbejder på tværs af fagligheder om kerneopgaven.

Vores børn og unge:

Målgruppen, du kommer til at arbejde med, er sårbare børn og unge mellem 12 og 17 år, der kæmper med udfordringer som f.eks. udadreagerende og kriminel adfærd samt misbrugs- eller psykiatrinære problemstillinger. De kan have oplevet omsorgssvigt, overgreb eller traumer og komme fra socialt belastede miljøer. Ofte har de haft en mangelfuld skolegang.

De har brug for tryghed og voksne, der vil dem det godt – og ikke mindst en indgående socialpædagogisk indsats i en tryg og forudsigelig ramme.

Vi oplever en stigende grad af selvskadende adfærd hos de anbragte unge, og denne adfærd kan også forekomme i nattetimerne. Det stiller særlige krav til den pædagogiske tilgang, hvor tryghed, ro og relations-arbejde går hånd i hånd med skærpet opmærksomhed, tydelig struktur og evnen til at handle professionelt og omsorgsfuldt i pressede situationer – også når de opstår om natten.

Dine opgaver

Som nattevagt vil dine opgaver veksle mellem tilsyn, relations-arbejde og praktiske opgaver:

  • Skabe ro, tryghed og føre tilsyn i nattetimerne
  • Reagere relevant på tegn på mistrivsel og selvskadende adfærd
  • Sikre, at de unge følger de rammer og regler, der gælder for deres anbringelse
  • Deltage i møder, faglig sparring og feedback med natteamet
  • Dokumentere i borgersystemet (fx sundhedsplaner og risikovurderinger)
  • Løse praktiske opgaver: bagning, rengøring, oprydning m.m.
  • Tjek af forskellige systemer
  • Ad hoc-opgaver
  • Hjælpe de unge godt i gang om morgenen.

Vi søger dig, der

  • Er uddannet pædagog
  • Er tydelig, nærværende og kan sætte grænser med omsorg
  • Kan skabe struktur og støtte individuelt
  • Er udviklingsorienteret og tager ansvar for faglig sparring
  • Har viden om eller interesse for psykiske/psykiatriske problemstillinger og andre komplekse udfordringer
  • Bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • Har basale IT-kompetencer
  • Har kørekort til personbil.

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads i udvikling, hvor du kan sætte dit præg
  • Høj faglighed og et stærkt kollegialt fællesskab
  • Et meningsfuldt job, hvor du gør en forskel hver dag
  • Grundigt introduktionsforløb samt 2-årig uddannelsesplan
  • Løbende kompetenceudvikling
  • Overenskomstløn med mulighed for kvalifikations- og funktionstillæg jf. forhåndsaftale

Stillingen indeholder arbejde hver anden weekend samt på søn- og helligdage.

Din ansøgning skal indeholde dokumentation for uddannelse, fyldestgørende CV og relevante bilag.

Du kan læse mere om Ungehuset Røjleskov her: Ungehuset Røjleskov og om at arbejde i Ungehuset Røjleskov her: Job i Ungehuset Røjleskov.

Derudover kan du læse mere om Socialcenter Lillebælt som arbejdsplads på

:

Socialcenter Lillebælt (socialcenterlillebaelt.dk)

Har du spørgsmål til stillingen, eller vil du høre flere gode grunde til, at du skal være vores nye natmedarbejder? Så kan du kontakte afdelingsleder Birthe Bjørn Pedersen på tlf.: 24 60 05 88.

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen.

Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i overenskomsten for: Socialpædagogisk personale ved døgninstitutioner mv., overenskomst nummer 32.38.1

Ud over startlønnen, kan stillingen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. Hertil kommer evt. vagttillæg.

Startløn for stillinger i Region Syddanmark

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist

: Den 6. juli 2026.

Samtaler

: Den 9. juli 2026.

Tiltrædelse

: Den 1. september 2026 eller efter aftale.

Arbejdssted

: Socialcenter Lillebælt, Ungehuset Røjleskov, Billeshavevej 49, 5500 Middelfart

Der vil blive indhentet reference, samt børne- og offentlig straffeattest inden ansættelse. Det er en betingelse for ansættelse, at attesterne vurderes tilfredsstillende.

Denne stilling er publiceret af Ungehuset Røjleskov via jobnet.dk