Nattevagt epilepsi Kastrup - SSA/sygeplejerske

Vi søger en SSA eller sygeplejerske til fast nattevagt hos 24-årige Kajsa i Kastrup. Du skal være rolig, nærværende og “duftneutral”, da stærke dufte kan udløse anfald. Stillingen kræver solidt fagligt overblik og gerne erfaring med epilepsi. Daglige opgaver omfatter overvågning af anfald, sikring af luftveje, medicin, sondekost og lejring. Du arbejder 12-timers vagter fra 19.00-07.00, ansat fast på 20 timer ugentligt. Ansøgningsfrist: 14. oktober 2026.

Social- og sundhedsassistent stilling ved Attrives - Kastrup, Region Hovedstaden

  • Kastrup, Region Hovedstaden
  • Deltid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 14. oktober 2026
  • Oprettet: 28. september 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Social- og sundhedsassistent

Er du rolig af natur og hviler i dig selv? Kan du lide, at arbejde om natten i et roligt miljø med høj faglighed? Så mangler Kajsa dig, som hendes nye 1:1 person.

Hjemmet

Kajsa bor i et dejligt kvarter i Kastrup, sammen med hendes forældre og to søskende. De bor i en villa, hvor Kajsa har egen elevator op til sin egen specialindrettet afdeling, med et værelse og badeværelse. Værelset er superhyggeligt indrettet og med plads til alt hvad, der er brug for i løbet af en vagt.

Om Kajsa

Kajsa er 24 år gammel men er meget lille af statur grundet væksthæmning og har et minimalt funktionsniveau, grundet hjerneskade. Hun har intet sprog og stort set ingen non verbal kommunikation og har flere daglige epileptiske anfald. Kajsa har brug for hjælp til alle dagligdagens gøremål, men har samtidig brug for megen hvile og søvn.

Om Jobbet

Når man møder ind om aftenen, er Kajsa som regel sammen med sin familie neden under, så du går op og forbereder værelset og, hvad der skal bruges i løbet af vagten. Inden sengetid gør man Kajsa klar til natten og derefter sørger man for at lejre hende godt i sengen med en lydbog.

  • Faste arbejdsopgaver i løbet af natten er bl.a.
  • Overvågning og registrering af anfald
  • Sikring af frie luftveje, da hun i perioder har meget sekret
  • Øjendryp
  • RIK og stiks af urin
  • Massage og udstrækning
  • Væske i sonde
  • Medicin
  • Vending og lejring
  • Mindre praktiske opgaver

Om dig

Du skal kunne være stille som en mus i løbet af natten da Kajsa vågner let, men samtidig skal hun ikke være i tvivl om, at du er nærværende. Det er vigtigt at du er ”duftneutral” da stærke dufte, kan give anledning til epileptiske anfald. Du skal have et solidt fagligt overblik, og meget gerne erfaring med epilepsi. Du skal samtidig have et godt blik for struktur og være fleksibel, da holdet er gode til at dække ind og hjælpe hinanden, med vagter under ferier og sygdom.

Vagterne

Vagterne er 12 timers vagter og ligger fra kl. 19.00-07.00 og du vil blive ansat fast, på 20 timer om ugen i gennemsnit. Der er også mulighed for faste dagvagter, hvis du ønsker det.

Olivia Danmark

medarbejder hos Olivia Danmark 

Du får også: 

Fast rulleplan over 6 uger 

 FOA

En fast områdeleder 

Møder med dine kollegaer og områdeleder, flere gange om året

Ansøgning og kontakt

Vi kalder løbende til samtale, og ansætter når vi har det rette match. Så send gerne din ansøgning i dag. Har du spørgsmål er du velkommen til jobbet er du velkommen til, at kontakte Områdeleder Sarah Hupfeld på telefon: 61 10 53 13

Vi ser frem til at høre fra dig.

Denne stilling er publiceret af Attrives via jobnet.dk