Nattevagt demensområde Rudkøbing - Danske Diakonhjem
Rudkøbing plejehjem søger social- og sundhedshjælper til nattevagt. Du skal være varm og omsorgsfuld, dygtig til at danne relationer og arbejde selvstændigt efter gældende regler. Erfaring med demensområdet er ønsket. Stillingen omfatter nattevagter og weekendvagt hver anden weekend på 28 timer med mulighed for flere. Du bliver del af et fagligt stærkt hold med godt sammenhold og psykisk arbejdsmiljø. Ansøgningsfrist: 1. maj 2026.
Social- og sundhedshjælper stilling ved Rudkøbing Plejehjem, Region Syddanmark
- Rudkøbing, Region Syddanmark
- Deltid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 1. maj 2026
- Oprettet: 10. april 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Social- og sundhedshjælper
Du bliver en del af et fagligt stærkt hold med et godt sammenhold og en hverdag præget af godt humør, faglighed og et godt psykisk arbejdsmiljø.
På Rudkøbing plejehjem bliver du en del af Danske Diakonhjem. Vi udvikler os hele tiden i stærke faglige kompetencer og med medmenneskelige værdisæt. Du vil opleve en familiær og kærlig arbejdsplads, hvor din trivsel, såvel som beboernes, er det vigtigste.
Vi arbejder ud fra Danske Diakonhjem værdier, med rod i det kristne menneskesyn og hvor livet skal leves – hele livet. Vi arbejder med at lave et hjem ikke en institution.
- Hjemmet består af 33 lejligheder.
- Stillingen er på 28 timer, med mulighed for flere timer hvis dette har interesse.
- Arbejdet omfatter nattevagter samt weekendvagt hver anden weekend.
Vi forventer:
- Du har lyst til kompetenceudvikling
- Er en varm og omsorgsfuld person
- Er god til at danne relationer
- Er positiv, ærlig og loyal samt loyal overfor vores værdigrundlag
- Har lyst til en aktiv hverdag med vores beboere
- Har interesse for – og gerne erfaring med demensområdet
- Kan arbejde selvstændigt ud fra gældende regler og værdier
- Trives i en mindre organisation, hvor vi hver dag hjælper hinanden for at nå et mål
- Kan lide et familiært, inkluderende arbejdsmiljø
- At du i særlig grad er optaget af et godt samarbejde med dine kolleger og ledelsen – Det betyder at du finder det naturligt at drøfte ting med hinanden altid ud fra målet om den gode dialog.
Vi kan tilbyde dig:
- En arbejdsplads, som tager sine værdier alvorligt – Vi arbejder med de menneskelige aspekter også fra en faglig synsvinkel.
- Stærke sociale relationer.
- En rummelig arbejdsplads hvor medindflydelse og dine gode ideer kan komme i spil
- En dagligdag hvor aktiviteter og beboernes livskvalitet sættes højt
- En arbejdsplads med fokus på arbejdsmiljøet
- Kompetenceudvikling såvel personligt som fagligt
- Et familiært sted – Et respektfuldt samarbejde, hvor du som medarbejder har stor værdi og indflydelse.
- Ordentlighed – Vi taler om tingene og vi taler åbent og tillidsfuldt. Alt dette, fordi beboerne fortjener at leve i et tillidsfuldt og trygt miljø.
- Synlig ledelse
Ansættelse sker under Danske Diakonhjem / Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Frem til 1. januar 2027 drives Rudkøbing plejehjem af Danske Diakonhjem. Herefter overgår Rudkøbing plejehjem til Langelands Kommune.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Forstander Trine Weidemann på telefon 20419525 eller stedfortræder Marlene Thejl-Gjersen 31216151 bedst mellem 9-12 på alle hverdage.
Ansættelsessamtaler finder sted på Rudkøbing plejehjem d. 12/5-2026
Viebæltet 25 5900 Rudkøbing 63 23 70 80.
Denne stilling er publiceret af Rudkøbing Plejehjem via jobnet.dk

