NATO-strateg - Forsvarskommandoen København K
Forsvarskommandoen søger en souschef og NATO-koordinator til International Policysektion 1. Du bliver sektionschefens primære sparringspartner med ansvar for visitation, prioritering og fremdrift. Som NATO-koordinator understøtter du Forsvarets ledelse i bilaterale og multilaterale mødefora samt nationale forberedelsesprocesser. Du skal have relevant videregående uddannelse, gerne erfaring med Forsvaret og NATO, samt minimum to års erhvervserfaring inden for ministerbetjening, sikkerhedspolitik eller internationalt samarbejde. Vigtige kvalifikationer er processtyring, mødeledelse, selvledelse og flydende dansk og engelsk. Ansøgningsfrist: 23. juni 2026.
Souschef stilling ved Forsvarskommandoen - København K, Region Hovedstaden
- København K, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 23. juni 2026
- Oprettet: 9. juni 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Souschef
Vil du have indflydelse på Forsvarets strategiske udvikling og internationale engagement, og har du samtidig motivationen til at være en central person, der koordinerer dansk militær policy i en lang række NATO-sammenhænge? Hvis svaret er ”ja”, så har vi jobbet til dig!
Om os
International Policysektion 1 (IP1) er én af fire sektioner i International Policy og Ukraineafdelingen (IPU) under Forsvarsstabens Udviklings- og Planlægningsstab (UP), som er geografisk fordelt mellem Karup og København. Sektionen består af 13 medarbejdere og rummer både civile og militære.
Sektionen arbejder med en bred portefølje af opgaver inden for det militærstrategiske NATO-samarbejde, udvikling af policy samt opgaver relateret til NATOs forsvarsplanlægning. Herudover bidrager sektionen til udvikling af Forsvarschefens internationale engagement og strategidokumenter relateret til internationale samarbejdspartnere. Sektionen understøtter dagligt Forsvarets øverste ledelse og har en løbende dialog med Forsvarsministeriets departement.
Dagligdagen er udviklende og præget af international kompleksitet, variation og et bredt opgavespænd. Opgaverne kræver ofte samarbejde på tværs af fagområder og Forsvarskommandoen. Der findes sjældent entydige løsninger på problemstillingerne, og der er således stor frihed i opgaveløsningen. Et stærkt samarbejde – både ind- og udadtil – er derfor afgørende for sektionens opgaveløsning.
Sektionens opgaveportefølje fordrer omstillingsparathed og fleksibilitet i forhold til møde- og arbejdstider. Opgaveløsningen giver mulighed for lejlighedsvist hjemmearbejde, idet effektiv opgaveløsning, overholdelse af terminer og et højt professionelt niveau selvfølgelig er en forudsætning.
Vi lægger vægt på et stærkt fællesskab, et godt arbejdsmiljø og en kultur, hvor vi naturligt hjælper hinanden og arbejder som et team. Gode kollegaer vil således støtte og hjælpe dig i gang på et funktionsområde, der kan være nyt for dig. Omgangstonen er åben, ærlig og uformel.
Om stillingen
Som souschef vil du være sektionschefens primære sparringspartner og have medansvar for visitation, prioritering, planlægning og fremdrift i sektionens opgaver. Du vil spille en central rolle i den daglige drift og den løbende faglige sparring med sektionens medarbejdere.
Som overordnet NATO-koordinator bliver din primære opgave at understøtte Forsvarets ledelse i en bred vifte af aktiviteter relateret til NATO-samarbejdet. Opgaverne omfatter deltagelse i både bilaterale og multilaterale mødefora, hvor du vil spille en central rolle i den nationale forberedelsesproces. Du vil desuden ofte deltage som chefernes bisidder og lejlighedsvis fungere som nærmeste rådgiver.
I samarbejde med nationale og internationale interessenter vil du blive involveret i en række tværgående opgaver og projekter. Du får samtidig en central rolle i prioriteringen af danske stillinger ved en række NATO-hovedkvarterer.
Stillingen byder på komplekse problemstillinger på strategisk niveau, som løses tværministerielt. Du vil arbejde i krydsfeltet mellem det militærstrategiske og det politiske niveau og opnå betydelig erfaring og indsigt i internationale og sikkerhedspolitiske forhold.
Om dig
Du har en relevant videregående uddannelse (Cand.soc., Cand.jur. eller lignende). Det er en fordel, hvis du har erfaring med Forsvaret og NATO. Du har gerne minimum to års relevant erhvervserfaring, hvor du for eksempel har arbejdet med ministerbetjening, sikkerheds- og forsvarspolitik eller internationalt samarbejde.
Vi lægger vægt på, at du har talent, et stærkt intellekt, gå-på-mod og gode samarbejdsevner, herunder forståelse for dynamikken i spændet mellem politiske hensyn og militær faglighed.
Du kan drive processer, sikre fremdrift i opgaver, er kompetent mødeleder og formidler. Du evner selvledelse og kan håndtere opgaver uden entydige rammer.
Du kommunikerer ubesværet i skrift og tale på dansk og engelsk, og du præsenterer vanskelige problemstillinger kortfattet og klart.
Endeligt lægger vi vægt på, at du er socialt anlagt og kan opbygge relationer og netværk på tværs af niveauer, værn, grad og nationalitet.
Vi tilbyder relevante udviklings- og efteruddannelsesmuligheder samt deltagelse i aktiviteter, der klæder dig på fagligt. Skulle du ikke matche alle de ønskede kvalifikationer, men er du interesseret i stillingen, så tøv endelig ikke med at søge den alligevel, og du er velkommen til at kontakte os for en uformel snak herom forud for.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er slået op civilt og militært.
Som civil sker ansættelsen i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er Karup eller København.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for International Policysektion 1, oberstløjtnant Thomas Nyholm Jørgensen på mobil 30893818.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mathilde Schmidt-Lange på telefon 32665818.
Ansøgningsfristen er den 23. juni 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarskommandoen
Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed og har ansvaret for at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver. Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operativ ledelse af de danske militære styrker.
Denne stilling er publiceret af Forsvarskommandoen via jobnet.dk

