Myndighedsarbejde Lektor - København V - Professionshøjskole

Københavns Professionshøjskole søger en adjunkt eller lektor med specialisering i myndighedsarbejde på social- og beskæftigelsesområdet, der har praktisk erfaring, didaktisk indsigt og evner til undervisning og udvikling af uddannelser. Kandidaten skal dele en passion for bæredygtighed og lederskab inden for socialt arbejde.

Adjunkt stilling ved Københavns Professionshøjskole, Region Hovedstaden

Beskrivelse af jobtilbuddet for Adjunkt

Har du lyst til at bidrage til at forme fremtiden for socialt arbejde på social- og beskæftigelsesområdet? Brænder du for undervisning og kompetenceudvikling? Så er du måske vores kommende kollega i afdelingen Social og Beskæftigelse i Institut for Livslang Læring på Københavns Professionshøjskole.

Vi søger en adjunkt eller lektor med en socialfaglig profil, hvor du kommer til at undervise, udvikle og planlægge videreuddannelsesforløb på diplomuddannelsen i socialformidling. Uddannelsen er målrettet kommunale sagsbehandlere, der varetager myndighedsarbejde, rådgivning og sagsbehandling. Du bliver hovedunderviser på uddannelsen og vil i samarbejde med det tilknyttede underviserkorps få ansvar for at udvikle uddannelsens faglige indhold og didaktik.

Som adjunkt/lektor hos Københavns Professionshøjskole (KP) får du mulighed for at bidrage til at forme fremtidens socialformidlere inden for socialt arbejde på tværs af børn, unge og voksenområdet. Vi inviterer dig til at sætte dit faglige aftryk ved at bringe din specialisering eller interessefelt ind i denne udvikling og mulighed for at sætte dit præg på fremtidens velfærdsprofessionelle.

Om jobbet

  • Planlægge og gennemføre kompetencegivende uddannelse, særligt på diplomuddannelsen i socialformidling
  • Udvikle og kvalitetssikre undervisningsforløb
  • Drive uddannelsen i samarbejde med underviserkorpset på uddannelsen samt strategiske samarbejdspartnere, som HK, KL og øvrige professionshøjskoler
  • Bidrage til udvikling af ny beskæftigelsesfaglighed

Stillingen er forankret i afdelingen Social og Beskæftigelse, som består af 16 medarbejdere og en leder. Vi har en udpræget samarbejdskultur, og er meget udviklingsorienterede og har en bred samarbejdsflade både internt og eksternt. Der vil være opgaveløsning på tværs af teams og afdelinger i instituttet.

Du vil referere til videreuddannelseslederen for Social og Beskæftigelse.

Om dig

Derudover er det en fordel, at du har:

  • Praktisk erfaring med socialt og beskæftigelsesfagligt arbejde
  • Indgående kendskab til relevant teori, metoder og lovgivning på området, herunder procesregler og arbejdsgange
  • Erfaring med at undervise voksne og interesse for didaktik, gerne også onlineundervisning
  • Didaktisk, formidlingsmæssig og voksenpædagogisk indsigt
  • Kendskab til uddannelsessystemet og professionshøjskolerne

Vi tilbyder:

  • Et inspirerende fagligt miljø med stor mulighed for sparring og udvikling
  • En fleksibel arbejdsplads med varierende opgaver og samarbejde på tværs af fagområder
  • Mulighed for lektorkvalificering og deltagelse i et adjunktforløb
  • Et job med en høj grad af medindflydelse
  • Fleksibilitet i din arbejdstilrettelæggelse og mulighed for hjemmearbejde, når arbejdet tillader det

Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation og med udgangspunkt i Bekendtgørelse nr. 414 af 27. april 2025 om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler m.fl.

lektorkvalificeringsforløb

Ansættelse som lektor forudsætter positiv lektorbedømmelse efter bekendtgørelsen om lektorkvalificering, jf. Bekendtgørelse nr. 413 af 27. april 2025.

Ved ansættelse som lektor lektorbedømt før 2013-stillingsstrukturen sker ansættelse som udgangspunkt på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår. Afhængig af de konkrete omstændigheder vil fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur (fast-track ordningen) eventuelt kunne aftales.

Arbejdspladsen er beliggende på Tagensvej 18, 2200 København N.

Vil du vide mere?

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte videreuddannelsesleder Tina Nielsen på tlf.: +45 23733323​​.

Interesseret?

Vi forventer at afholde samtaler i uge 17 (1. samtale) & uge 18 (2. samtale).

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.

Denne stilling er publiceret af Københavns Professionshøjskole via jobnet.dk