Musikpædagog Børnehave Køge - ICDP-certificeret

Mælkebøtten søger 2 pædagoger til børnehaven, hvor musik, leg og bevægelse er centrale. Du skal møde børn, forældre og kolleger med anerkendelse og varme, samt skabe trygge, inkluderende læringsmiljøer. Erfaring med eller interesse for det kreative område er værdifuldt. Stillingerne er på 37 timer med betalt forberedelsestid og ICDP-uddannelse. Ansøgningsfrist: 12. juni 2026.

Pædagog stilling ved Køge Kommune, Region Sjælland

  • Køge, Region Sjælland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 2 ledige stillinger
  • Ansøgningsfrist: 12. juni 2026
  • Oprettet: 18. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog






Mælkebøtten Jobopslag

Mælkebøtten Jobopslag

En helt unik og særlig mulighed har åbnet sig – Mælkebøtten har 2 ledige stillinger.

Har du lyst til at være en del af Mælkebøtten, hvor vi blandt andet arbejder med musik, leg og bevægelse? Og vil du være en del af en stabil og erfaren personalegruppe, der ikke er bange for udvikling og som stadig er med på noderne? Så kig med her.

Mælkebøtten er en integreret institution med cirka 100 børn fordelt på 3 vuggestuegrupper, 3 børnehavegrupper og 1 indsatsgruppe. Vi har Køge Musikskole som nabo og er i samarbejde med dem ved at udvikle vores profil som musik, leg og bevægelsesinstitution.

Da 2 af vores erfarne pædagoger har fundet deres næste drømmejob, har vi nu 2 ledige stillinger i børnehaven.

Vi søger 2 pædagoger til vores børnehave der:

  • møder børn, forældre og kolleger med anerkendelse, respekt og varme.
  • kan skabe trygge og inkluderende læringsmiljøer.
  • har lyst til at arbejde med musik, sang, bevægelse – på hvad end niveau du er, da vi alle bidrager med det vi kan.
  • måske brænder for det kreative område, da det også fylder meget i Mælkebøtten.
  • vil bidrage positivt i hverdagen, så vi sammen kan fastholde et arbejdsmiljø hvor samarbejde, humor og fælles faglighed er fundamentet.

Hvad tilbyder vi?

Begge stillinger er på 37 timer og vil som udgangspunkt være i børnehaven. I Mælkebøtten bruger vi musikken som et redskab til at skabe glæde, mødeøjeblikke, udvikling, fællesskab og læring. Vi kan se, at børnene i høj grad profiterer af at være i trygge relationer med voksne, der ser, hører og anerkender dem. Alle medarbejdere i Mælkebøtten får uddannelse i ICDP, og alle pædagoger har 1 times betalt forberedelsestid om ugen. Derudover arbejder vi med systematisk refleksion, hvor vi får øje på det vi kan justere i vores egen praksis i forhold til barnets trivsel og udvikling.

Ansøgning og kontakt

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anne Bay Lund på telefon 56676990 eller på mail anne.bay.lund@koege.dk.

Ansøgningsfrist er d. 12. juni klokken 12.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 25 og 26 med tiltrædelse den 1/7 eller snarest muligt derefter.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.

Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk.


Denne stilling er publiceret af Køge Kommune via jobnet.dk