Militær Efterforsker København Ø - Kastellet Straffesager
Vi søger en efterforsker til Forsvarsministeriets Auditørkorps på Kastellet. Du skal have solid politimæssig uddannelse og indgående erfaring med efterforskning af straffesager. Du er effektiv, omhyggelig og kan sikre kvalitets- og legalitetskontrol under iagttagelse af straffeprocessuelle forskrifter. Gode samarbejdsevner i tværfagligt miljø er vigtig. Kendskab til Forsvaret er en fordel. Ansøgningsfristen er 24. august 2026.
Politibetjent / -assistent stilling ved Kastellet - København, Region Hovedstaden
- København, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 24. august 2026
- Oprettet: 22. juli 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Politibetjent / -assistent
Om os
Forsvarsministeriets Auditørkorps er en uafhængig efterforsknings- og anklagemyndighed under Forsvarsministeriet, der primært efterforsker og behandler straffesager mod militært personel i ind- og udland.
Forsvarsministeriets Auditørkorps beskæftiger i alt ca. 25 medarbejdere (jurister, efterforskere og administrativt personale) fordelt mellem Generalauditoriet i København og Auditørkontoret i Viborg samt et mindre afdelingskontor i København.
Den ledige stilling er placeret ved afdelingskontoret på Kastellet i København.
Forsvarsministeriets Auditørkorps behandler militære straffesager i Danmark samt sager vedrørende danske styrker i internationale militære operationer og dansk tjenstgørende personel i udlandet m.v. Auditøren møder i militære straffesager i byret og landsret.
Om stillingen
Auditørkontoret, herunder afdelingskontoret, ledes af en Auditør og består herudover af et antal jurister og administrative medarbejdere samt pt. i alt 8 efterforskere, herunder en Efterforskningschef.
Som auditørfuldmægtig skal du med reference til Efterforskningschefen varetage efterforskning i militære straffesager m.v., ligesom du kan få mulighed for at varetage undervisningsopgaver i efterforskningslære m.v. på Forsvarets skoler.
Vi tilbyder en spændende arbejdsdag og et uformelt arbejdsmiljø. Vi lægger stor vægt på at fastholde et godt kollegialt samarbejde med tæt sparring mellem de forskellige personalegrupper. Selvom vi ofte har travlt, så finder vi det væsentligt for trivslen, at der er en fornuftig balance mellem arbejde og fritid, og vi tilbyder bl.a. fleksibel arbejdstid og mulighed for i et vist omfang at arbejde hjemmefra. Det er endvidere af særdeles stor betydning, at alle vores medarbejdere er fagligt up to date, hvorfor vi anvender betydelige ressourcer på efter- og videreuddannelse.
Om dig
Du har en solid politimæssig uddannelse og har indgående erfaring med efterforskning af straffesager, ligesom du har engagement og gode evner for samarbejde i et tværfagligt miljø samt fokus på kvalitet.
Du er effektiv og omhyggelig og kan bidrage til kvalitets- og legalitetssikring og herunder være med til at sikre, at alle relevante efterforskningsskridt gennemføres under iagttagelse af straffeprocessuelle forskrifter.
Det vil endvidere være en fordel, hvis du har kendskab til Forsvaret og militære forhold i øvrigt.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter Protokollat der omhandler officerer, auditørfuldmægtige, elever på grundlæggende officersuddannelse, elever på sprog- og reserveofficersuddannelserne under Forsvarsministeriet.
Hvis du allerede er tjenestemandsansat, kan du søge om at bibeholde denne ansættelsesform. Du vil da ansættes i henhold til gældende aftaler mellem Personelkommandoen og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte auditørfuldmægtige i Auditørkorpset.
Lønnen for en tjenestemandsansat auditørfuldmægtig er 41.777,01 kr. pr. måned incl. militær- og efterforskningstillæg. Har du mere end 10 års relevant erfaring fra tidligere ansættelse kan du efter en konkret vurdering tillægges forhøjet lønanciennitet, hvilket betyder, at du vil blive aflønnet med 44.280,13 pr. måned incl. militær- og efterforskningstillæg. Der er mulighed for at forhandle evt. kvalifikationstillæg i forbindelse med ansættelsen.
Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner med tjeneste indtil videre i Forsvarsministeriets Auditørkorps, Auditørkontoret.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Efterforskningschef Claus Skov Petersen på tlf. 7281 1080.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du rette henvendelse til Personelkommandoen, HR-konsulent Pia Knudsen på tlf. 3266 5783 eller PKOM-KTP-CIVBEM@mil.dk.
Ansøgningsfristen er den 24. august 2026. Stillingen ønskes besat snarest muligt.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Forsvarsministeriets Auditørkorps (FAUK)
Den militære anklagemyndighed er i hovedsagen opbygget som den civile anklagemyndighed. Påtale i militære straffesager tilkommer Generalauditøren og Auditøren, der i forhold til retsplejelovens regler træder i stedet for de civile offentlige anklagere, rigsadvokaten, statsadvokaterne og politidirektørerne. Reglerne, der regulerer den militære anklagemyndigheds virke, findes i den militære straffe- og retsplejeordning.
Forsvarsministeriets Auditørkorps varetager også en række andre opgaver, herunder sager om strafferetlige vurderinger af ansøgere til hjemmeværnet og hjemmeværnsmedlemmer. Læs mere om Forsvarsministeriets Auditørkorps på www.fauk.dk
Denne stilling er publiceret af Kastellet via jobnet.dk

