Matematik & Naturvidenskab Lillerød - Innovationslæring

Ravnsholtskolen søger to matematiklærere til mellemtrin og udskoling med ansættelse fra 1. august 2026. Du skal have undervisningskompetence i matematik og gerne også kunne dække geografi, biologi, fysik/kemi eller historie. Skolen arbejder med co-teaching og tværfagligt samarbejde i teams. Du er nysgerrig på didaktik, trivedes i kollegialt samarbejde og bidrager positivt til fællesskabet. Ansøgningsfrist: 17. juni 2026.

Folkeskolelærer stilling ved Allerød Kommune - Lillerød, Region Hovedstaden

  • Lillerød, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 17. juni 2026
  • Oprettet: 28. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Folkeskolelærer

Intro

Så er det måske dig, vi leder efter.

På Ravnsholtskolen søger vi to engagerede lærere til vores mellemtrin og udskoling med matematik som central faglig profil. Stillingerne er ledige, da en værdsat kollega går på pension efter mange gode år på skolen. Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid med ansættelse pr. 1. august 2026.

Fag vi også gerne vil dække

  • Geografi
  • Biologi
  • Fysik/kemi
  • Historie

Du skal ikke kunne det hele. Vi tror nemlig mere på stærke teams end på superhelte.

Hvem er vi?

Vi arbejder målrettet med Co-teaching. Du vil deltage i et undervisningsforløb ved Micki Sunesen sammen med resten af mellemtrinnet og udskolingen, og du bliver en del af et tæt samarbejde med kollegaer på mellemtrin og i udskoling. Her planlægger, gennemfører og udvikler vi undervisningen sammen – fordi de bedste løsninger sjældent opstår alene.

Vi tilbyder også et inspirerende makerspace, hvor elever og medarbejdere arbejder med designprocesser, kreativ problemløsning og teknologier i praksis.

Derudover har vi anderledes uger, hvor der er plads til faglig fordybelse, projektarbejde og et stærkt fokus på tværfagligt samarbejde.

I Allerød Kommune arbejder vi ud fra vores Børne- og Ungepolitik ”Leg, læring og trivsel” med dertilhørende underliggende Børne- og læringssyn.

Hvad tilbyder vi?

  • Dygtige og hjælpsomme kollegaer
  • Et stærkt teamsamarbejde omkring eleverne
  • Co-teaching som en naturlig del af hverdagen
  • Kompetenceløft gennem undervisning af Micki Sunesen i Co-teaching.
  • Faglig sparring og udvikling
  • En skole med humor, energi og plads til forskellighed
  • En aktiv personaleforening, som tager sociale arrangementer meget alvorligt (på den gode måde)
  • Makerspace, innovation og praksisnær læring
  • Temauger med fordybelse og tværfaglighed

Hvem er du?

  • Har undervisningskompetence i matematik
  • Har lyst til også at undervise i et eller flere andre fag
  • Trives i samarbejde og bidrager positivt til teamet
  • Er nysgerrig på didaktik og udvikling
  • Har humor og kan bevare roen, også når ligningerne driller

Klar til at søge?

Send din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig. Hos os får du ikke bare et job. Du får kollegaer, samarbejde, grin og mulighed for at gøre en forskel hver eneste dag. Du uploader din ansøgning sammen med dit CV og uddannelsesbevis via linket i annoncen senest onsdag den 17. juni 2026. Vi afholder ansættelsessamtaler mandag den 22. juni eller løbende med relevante ansøgere.

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst. Vi indhenter referencer og straffeoplysninger forud for endelig ansættelse. Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave – at skabe værdi for borgerne.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.

Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.

Denne stilling er publiceret af Allerød Kommune via jobnet.dk