Maler Aarhus N - Servicebil & Renovering

Vi søger uddannet maler med flere års erfaring til selvstændige opgaver i Midtjylland. Du arbejder med stor frihed under ansvar – planlægger dine opgaver fra tablet og udfører dem fra opstart til afslutning. Kvalitetsbevidsthed og øje for finish er vigtig. Du er servicemindet, løsningsorienteret og kommunikerer velformuleret overfor kunder. Fast ansættelse med servicebil og fuldt værktøj. Ansøgningsfrist: 23. oktober 2026.

Bygningsmaler stilling ved Raunstrup Bygningsservice - Aarhus, Region Midtjylland

  • Aarhus, Region Midtjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 23. oktober 2026
  • Oprettet: 24. september 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Bygningsmaler

Raunstrup Bygningsservice A/S

Vi søger dygtige og selvstændige malere til fast arbejde i Midtjylland. Har du øje for finish og trives du med stor frihed under ansvar? Så er du den maler, vi mangler!

Du kommer til at køre selvstændigt og samarbejde med kontor og taksator, som er dine primære sparringspartnere på opgaverne. Alle opgaverne vil være planlagt for dig, og fremgå af din tablet/smartphone.

Vi tilbyder:

  • Job i et velrenommeret firma, hvor dine kollegaer er et team med meget forskellige erfaringer
  • En fast servicebil, fuldt udstyret med værktøj
  • Løn efter kvalifikationer
  • Fuldt dækkende sundhedsordning med hurtig diagnose og hjælp
  • Løbende fælles møder med sparring og information fra kollegaer og ledere
  • Nyt arbejdstøj med firmalogo
  • Selvstændige maleropgaver med ansvar fra opstart til afslutning
  • En god og uhøjtidelig omgangstone
  • Stor frihed til at planlægge og udføre dine opgaver selvstændigt

En typisk hverdag kunne se sådan ud:

Du kører hjemmefra i din servicebil direkte ud til kunden, hvor du spartler, sliber og maler væggene i et nyrenoveret køkken. Senere samme dag kører du videre til en anden kunde for at male nogle lokaler i et større kontorlandskab. Du har stor frihed til at tilrettelægge din dag og dine opgaver, hvilket giver dig fleksibilitet og mulighed for at levere den bedste løsning for kunden.

Vi forventer, at du er:

  • Uddannet maler med flere års erfaring
  • Servicemindet og omstillingsparat
  • Løsningsorienteret og positiv samt tager ansvar for dine opgaver
  • Klar til mange opgaver af kort og mellemlang varighed
  • Velformuleret overfor kunden og øvrige samarbejdspartnere
  • Kvalitetsbevidst med flair for detaljen og finish i godt håndværk
  • Indstillet på at bruge en tablet i dit daglige arbejde

Ved jobsamtalen vil vi bede om at få forevist en straffeattest.

Vil du være en del af et velfungerende team, hvor den gode kunderoplevelse og godt håndværk er i højsædet, så kontakt Driftsleder Morten Mousten på tlf. 23 24 46 79.

Raunstrup ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer alle kvalificerede til at søge.

Raunstrup Bygningsservice A/S

Raunstrup Bygningsservice er en del af Raunstrup A/S, som er en moderne og nytænkende landsdækkende byggekoncern med over 480 ansatte og afdelinger i Aarhus, Randers, Silkeborg, Aalborg, Esbjerg, Vejle, Sorø, Ringsted og Odense. Virksomheden blev grundlagt i 1967 af Ove Glerup som Raunstrup Tømrer- og Snedkerforretning i Raunstrup, syd for Løgstør. Siden da har Raunstrup konstant udviklet sig – ikke mindst gennem opkøb af andre større håndværkervirksomheder. Raunstrups stærke kompetencer indenfor bygningsservice samt total-, hoved- og fagentrepriser, har dannet grundlag for virksomhedens positive udvikling de seneste år.

Denne stilling er publiceret af Raunstrup Bygningsservice via jobnet.dk