Makroøkonomi & grøn omstilling - Aalborg Universitet

Aalborg Universitet søger en ph.d.-kandidat i makroøkonomi til tredelt forskning inden for Stock-Flow-Consistent modellering og grøn energiomstilling. Rollen kræver kendskab til post-keynesiansk økonomi samt evne til at integrere energi- og miljøforhold i makroøkonomiske analyser med Danmark som case. Kandidaten udfører 600 timers kommunikationsaktiviteter, herunder undervisning. Ansøgningsfrist: 23. august 2026.

ph.d., samfundsvidenskab stilling ved Aalborg Universitet, Region Nordjylland

  • Aalborg, Region Nordjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 23. august 2026
  • Oprettet: 13. juli 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for ph.d., samfundsvidenskab

På Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg University Business School, er en ph.d.-stilling i makroøkonomi til besættelse fra 1. oktober 2026 eller snarest derefter.

Den ph.d.-studerende er tilknyttet den makroøkonomiske forskningsgruppe MaMTEP – (Makroøkonomisk Metodologi, Teori og Økonomisk Politik). Stillingens varighed er tre år.

Dine arbejdsopgaver

Mere specifikt fokuserer projektet på at integrere energirelaterede, industrielle og miljømæssige forhold i gruppens Stock-Flow-Consistent (SFC) model, som bygger på en postkeynesiansk tradition, med det formål at levere nye indsigter vedrørende investeringer i strukturel og klimavenlig økonomisk forandring.

Mere specifikt vil forskningen analysere omkostninger og gevinster ved at investere i en hurtig omstilling fra et brændselsbaseret til et teknologibaseret energisystem, med Danmark som case-land. I stedet for at afbrænde fossile brændstoffer og biomasse, vil fremtidens økonomi i stigende grad blive drevet af vedvarende energi og understøttet af omfattende supplerende investeringer i elnet, energilagring og produktionsudstyr, der anvender elektricitet frem for brændsel. Disse investeringer kan potentielt give betydelige makroøkonomiske gevinster såsom lavere arbejdsløshed, højere produktivitet og en styrket betalingsbalance.

Forskningen bør også belyse mulige synergier mellem energiinvesteringer og offentlig politik, der sænker kapitalomkostningerne, og grøn industripolitik, der kan skabe nye områder for grøn konkurrenceevne.

grønne elektrostater

Kandidaten er forpligtet til at udføre 600 timers arbejde med kommunikationsaktiviteter. Halvdelen af disse timer skal opfyldes gennem undervisning af studerende på AAU, mens resten kan bestå af analytiske opgaver i samarbejde med Center for Makrofinans, hvor akademisk viden og politiske implikationer formidles til tænketankens målgruppe.

Kendskab til både ortodoks og heterodoks makroøkonomi prioriteres, da forskningen kræver, at man kan navigere mellem forskellige makroøkonomiske skoler, hvor det er særligt vigtigt med kendskab til post-keynesiansk økonomi.

Forskningen vil omfatte:

  • Makroøkonomisk modellering (herunder stock-flow-consistent modellering (SFC) og andre metoder)
  • Makroøkonomisk teori på tværs af forskellige skoler inden for makroøkonomi
  • Integration af økonomiske og finansielle data i den eksisterende database for Danmark
  • Økonometri og tidsserieanalyse af danske data

Ud over erfaring med disse emner vil kendskab til den danske økonomi og de modelværktøjer, der anvendes i den offentlige forvaltning, blive betragtet som en fordel.

Kvalifikationskrav

Hvem er vi

Ansøgning

  • Ansøgning, hvori begrundelser for at ansøge og kvalifikationer i forhold til stillingen angives
  • CV
  • Eksamensbeviser (kandidat- og bachelorbevis, inklusive karakterer)
  • Projektbeskrivelse (minimum 5 sider) Læs mere om projektbeskrivelsen
  • Ansøgere, der ønsker at skrive afhandlingen på engelsk, og som ikke har engelsk som modersmål eller gennemført en engelsksproget kandidatuddannelse, skal fremvise dokumentation for bestået sprogtest med følgende minimum-score IELTS (band score): 7, TOEFL (paper-based): 600, TOEFL (internet-based): 100. Sprogtesten må maksimalt være fem år gammel på ansøgningstidspunktet. Læs mere om hvordan sprogkravet kan opfyldes.
  • Øvrig relevant dokumentation

Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside.

Har du spørgsmål?

Vi afholder samtaler i løbet af september med henblik på at ansætte den rette kandidat fra den 1. oktober 2026 efter snarest herefter, hvorefter forskningen påbegyndes hurtigst muligt.

Øvrige informationer

Vi anbefaler, at du gemmer en kopi af stillingsopslaget, da stillingsopslaget bliver fjernet, når ansøgningsfristen er udløbet.

Shortlisting anvendes. Det betyder, at efter ansøgningsfristens udløb udvælger institutlederen, med bistand fra ansættelsesudvalget, de ansøgere, der skal bedømmes. Alle ansøgere vil blive informeret om de er gået videre til bedømmelse eller ej.

Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst for akademikere i staten.

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.

Aalborg Universitet – Viden for verden

Denne stilling er publiceret af Aalborg Universitet via jobnet.dk