Lungemedicin Sygeplejerske Hvidovre - NIV-specialist

Sygeplejerske søges til sjældent udbudt stilling på Lungemedicinsk sengeafsnit, Amager og Hvidovre Hospital. Du skal have evne til prioritering i samarbejde med kollegaer og motiveres af fagligt udfordrende opgaver. Afdelingen tilbyder kompleks sygepleje inden for lungemedicin, individuelt introduktionsprogram med mentor samt løbende faglig udvikling. Ansøgningsfrist: 7. juni 2026.

Sygeplejerske stilling ved Amager og Hvidovre Hospital, Region Hovedstaden

  • Hvidovre, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 7. juni 2026
  • Oprettet: 13. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske


Vi søger en sygeplejerske med start 1. juli eller efter aftale. Søger du nye udfordringer og vil være en del af et fantastisk arbejdsmiljø? Så læs mere herunder.

Hvem er vi?

Vi er Amager Hospitals lungemedicinske sengeafsnit. Vores lungemedicinske afsnit er en del af Afdeling for Lunge-, Hormon- og Stofskiftesygdomme på Amager og Hvidovre Hospital, og vores patientgruppe er primært indenfor de lungemedicinske og endokrinologiske specialer. Vores patientgruppe har også ofte andre kroniske lidelser, hvilket sikrer en spændende hverdag med kompleks sygepleje og mulighed for oparbejdelse af alsidig viden indenfor den interne medicinske patient og samarbejde med primær sektor.

Amager Hospital er et nærhospital for Amagers borgere, og vores overordnede mål er at tilbyde vores patienter gode patientforløb præget af kompetent behandling af høj kvalitet, kontinuitet, højt informationsniveau og stor opmærksomhed på de menneskelige aspekter, der følger med sygdom. Vi giver vores medarbejdere gode ansættelsesforløb med anerkendelse af, og respekt for, den enkeltes faglighed og kompetencer, indflydelse på egne arbejdsforhold og udviklingsmuligheder i et stærkt uddannelsesmiljø. Ansættelsesforløbet forankres allerede fra begyndelsen i en grundig generel introduktion til Amager Hospital – samt et individuelt tilrettelagt introduktionsforløb for den enkelte medarbejder.

Vi tilbyder:

  • Et afsnit med plads til at være ny (uanset om du har erfaring eller ej), og hvor det er legitimt at få sagt fra og til.
  • Et tilrettelagt introduktionsprogram udarbejdet ud fra din individuelle erfaring og behov.
  • Mulighed for at tilegne dig kompetencer i kompleks behandling af lungesyge patienter, bl.a. NIV- og high flow behandling samt bred viden inden for intern medicin.
  • En mentor, der i samarbejde med den assisterende oversygeplejerske sikrer kontinuitet i din introduktionsforløb samt afholder samtaler, supervision og refleksion med dig for at understøtte din læring og udvikling i afsnittet.
  • Et arbejdsmiljø, vi er oprigtig stolte af, som vi prioriterer højt, og som vi alle sammen værner om.
  • Medicinsk sengeafsnit/Akut medicinsk tillæg fra 1. dag af din ansættelse.
  • Start i sygeplejen, Godt på Vej i Sygeplejen, Lungemedicinsk specialekursus er blot nogle af de kurser vi tilbyder.
  • Muligheden for at blive ressourceperson med mulighed for at lære fra dig og højne udviklingen i afdelingen.
  • En synlig, nærværende og dedikeret ledelse.
  • Sparring med både yngre og ældre kollegaer, læger, MAT sygeplejerske, udviklingssygeplejerske, AMIR, TR og leder, så du aldrig står alene.
  • Et afsnit, der har skabt og tror på mottoet ”én gang Ama’r, altid Ama’r”.
  • En personalegruppe, der sætter pris på at grine sammen, være sociale udenfor arbejdet og passe på hinanden på arbejdet.
  • Stort fokus på at øge vores viden og faglighed ved skemalagt undervisning hver onsdag med stor indflydelse på indholdet og desuden ofte 15 faglige minutter om formiddagen med cases, quizzer og meget andet.
  • Et rummeligt afsnit med plads til at være den, man er.

Om dig forventer vi, at du:

  • Vægter humoristiske og fagligt kompetente kollegaer.
  • Er god til at prioritere dine opgaver i samarbejde med dine kollegaer (og ellers bliver du det).
  • Motiveres af en hverdag præget af spændende og fagligt udfordrende opgaver.
  • Er en god kollega og trives med at indgå i et fællesskab, hvor vi løfter i flok.
  • Vil være en del af og være med til at bevare vores gode arbejdsmiljø.
  • Vil gerne lære nyt og udvikle dig som sygeplejerske.
  • Elsker at grine, også i travle vagter – for det gør vi meget.
  • Er empatisk og har en positiv tilgang til dit arbejdsliv og kan matche vores værdier: rummelighed, ansvarlighed, faglighed.
  • Har kendskab til Sundhedsplatformen, men absolut ikke et krav.

Praktiske oplysninger

Du er mere end velkommen til at kigge forbi afsnittet eller kontakte oversygeplejerske Tobias Augustsson på e-mail: tobias.augustsson@regionh.dk og telefon 2929 3614 eller assisterende oversygeplejerske Maria Hedam på e-mail maria.hedam.grambye.reimer@regionh.dk og telefon 2845 8111.

Stillingen er 37 timer ugentligt eller efter aftale, i skiftende vagter. Der er mulighed for at vælge at arbejde hver 2. eller hver 3. weekend á 8 timer pr. vagt. Hvis man arbejder hver 3. weekend, vil man have en kvartalsweekend pr. 12. uge.

Ansøgningsfrist:

søndag den 07.06.2026

Ansættelsessamtaler afholdes:

tirsdag den 09.06.2026

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Dine kommende kollegaer glæder sig meget til at møde dig!


Denne stilling er publiceret af Amager og Hvidovre Hospital via jobnet.dk