Lungemedicin Roskilde - Spirometri & Bronkoskopi

Sjællands Universitetshospital søger medicinstuderende til studiejob på Lunge- og Allergiambulatoriet i Roskilde. Du skal være ansvarsbevidst og fleksibel, med interesse for lungemedicin og allergologi. Opgaverne omfatter spirometri, lungefunktionsundersøgelser, allergitest og på sigt assistance ved procedurer. Grundig oplæring gives. Ansøgningsfrist: 30. april 2026.

Læge stilling ved Region Sjælland - Roskilde, Region Sjælland

  • Roskilde, Region Sjælland
  • Deltid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 30. april 2026
  • Oprettet: 10. april 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Læge

Studiejob til medicinstuderende – Lunge- og Allergiambulatoriet på Sjællands Universitetshospital, Roskilde

Er du medicinstuderende og interesseret i lungemedicin og allergologi? Så har vi en spændende mulighed for dig!

medicinstuderende

Hvad tilbyder vi?

  • Grundig oplæring i relevante undersøgelser (erfaring med undersøgelserne er således ikke et krav, om end ønskværdig)
  • Klinisk erfaring, der styrker dit CV
  • Mulighed for at blive en fast del af afdelingen over flere år (fra efterår 2027 flytter afdelingen til SUH, Køge)
  • Indblik i et speciale med gode fremtidige karrieremuligheder
  • Ansættelse iht. de gængse satser for sygeplejevikarer

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Spirometri
  • Reversibilitetsundersøgelse for inhaleret beta-agonist
  • Udvidet lungefunktionsundersøgelse (bodypletysmografi)
  • Måling af diffusionskapacitet (DLCO) og ekshaleret nitrogenoxid (FeNO)
  • 6-minutters-gangtest
  • Prik- og intrakutantest
  • På sigt evt. medicinadministration (fx subkutan og sublingual hyposensibilisering, biologisk behandling – under delegation)
  • På sigt assistance ved procedurer (fx pleurapunktur, pleuradræn, evt. bronkoskopi)

Vi søger dig, som:

  • Er midt/sent i studiet
  • Er ansvarsbevidst og stabil
  • Er fleksibel (åben for aften- og weekendarbejde og arbejde i ferieperioder)
  • Har lyst til at lære og arbejde selvstændigt efter grundig oplæring
  • Kan se dig selv i en fast tilknytning over længere tid

Du vil starte i enten allergi- eller lungeambulatoriet, og efter oplæring indgå i rotation mellem afsnittene. Allergi- og lungeambulatoriet ligger i samme afsnit, hvor noget af det faste personale også går på tværs af specialerne.

Lyder det som noget for dig? Så send en kort ansøgning og CV til ledende overlæge Markus Fally (mafal@regionsj.dk).

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Denne stilling er publiceret af Region Sjælland via jobnet.dk