Logopæd neurologiske lidelser - Ballerup specialiseret

Kommunikationscentret i Region Hovedstaden søger en logopæd til fuldtidsstilling primo september 2026. Du skal have uddannelse som logopæd og erfaring med eller interesse for at arbejde med tale- og stemmevanskeligheder samt progredierende neurologiske sygdomme som Parkinsons og ALS. Du arbejder selvstændigt, trives i tværfagligt samarbejde og har struktureret tilgang til dokumentation. Ansøgningsfrist: 23. juni 2026.

Skolekonsulent stilling ved Kommunikationscentret Region H - Ballerup, Region Hovedstaden

  • Ballerup, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 23. juni 2026
  • Oprettet: 26. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Skolekonsulent



Jobopslag

Vil du arbejde med specialiseret logopædi i et stærkt fagligt miljø – og gøre en mærkbar forskel for borgere med komplekse tale- og stemmevanskeligheder? Så er det måske dig, vi søger til vores taleteam på Kommunikationscentret i Region Hovedstaden.

Vi søger en logopæd til en fuldtidsstilling med opstart primo september 2026.

Om jobbet

Hos os bliver du en del af et engageret team, hvor faglighed, samarbejde og udvikling går hånd i hånd. Din primære opgave vil være at udrede og undervise borgere med stemmevanskeligheder – fx funktionelle og organiske stemmelidelser, nervepåvirkning samt præ- og postoperativ stemmeundervisning.

Derudover arbejdes der i teamet også med dysartri særligt forbundet med neurologiske problemstillinger herunder Parkinsons sygdom og ALS, dystoni, kønstransition, hoved- halscancer, stammen, artikulation, åndedræt og kronisk hoste.

Logopæderne i teamet varetager hver især flere subspecialer, hvilket giver mulighed for at bringe sine interesser i spil. Samtidig er opgaverne mangeartede og målgrupperne varierer i kompleksitet, omfang og antal, og det er betydningsfuldt for teamets sammenhængskraft, at alle besidder en grad af fleksibilitet og nysgerrighed i forhold til at varetage varierende opgaver med sigte på teamets samlede opgaveløsning.

Vi har aktuelt særligt brug for en logopæd, som udover sin interesse i stemmer, også er nysgerrig på at arbejde indenfor det progredierende neurologiske område med mennesker, som er ramt af Parkinsons sygdom eller ALS.

Hvad bliver du en del af?

Du bliver en del af en arbejdsplads med en stærk faglig forankring, hvor samarbejdet med regionens øre-næse-halslæger og hospitalernes foniatriske afdelinger udgør en stor og vigtig del. Det sikrer høj faglig kvalitet og giver dig mulighed for løbende kompetenceudvikling i komplekse sager.

Kommunikationscentret er en undervisningsinstitution, hvor det er fagpersonens opgave at tilrettelægge en undervisningsindsats med udgangspunkt i den enkeltes borgers ressourcer, vanskeligheder og krav i hverdagen. Dette arbejde foregår i tæt samarbejde med borgeren, så det netop bliver borgerens mål, der arbejdes efter og afslutningsvist evalueres.

Hos os får du:

  • Et specialiseret fagligt miljø med høj kvalitet
  • Tæt sparring – både i teamet og på tværs af huset
  • Mulighed for at udvikle dine kompetencer og dyrke dine faglige interesser
  • En arbejdsplads med højt til loftet og stor grad af selvstændighed

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet logopæd (BA eller kandidat)
  • Har erfaring med eller lyst til at arbejde med voksne med tale- og stemmevanskeligheder
  • Har erfaring med eller lyst til at arbejde med de logopædiske problemstillinger, som borgere med progredierende neurologiske sygdomme kan opleve
  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver
  • Trives i et tværfagligt samarbejde
  • Er nysgerrig og motiveret for at lære nyt
  • Har en struktureret tilgang til dokumentation

Det får du hos os

Du bliver en del af et team med 6 engagerede logopæder, hvor sparring og vidensdeling er en naturlig del af hverdagen.

Derudover tilbyder vi:

  • Et levende tværfagligt miljø med ca. 95 engagerede kolleger
  • Faglig og personlig udvikling
  • Varierede og meningsfulde arbejdsopgaver
  • Fleksibilitet i opgaveløsningen

Praktisk

Kommunikationscentret har adresser i henholdsvis Ballerup og Hellerup. Denne stilling er tilknyttet begge matrikler og du vil få kontor-undervisningsplads begge steder. Derudover leverer vi, hvor det er hensigtsmæssigt, forløb i borgernes hjem.

Kommunikationscentret er finansieret via timetakst og er en del af Den Sociale Virksomhed i Region Hovedstaden. Kommunikationscentret samarbejder primært med de omkringliggende kommuner.

Som samlet institution yder Kommunikationscentret specialrådgivning og specialundervisning til borgere med tale, høre- og/eller synsvanskeligheder samt til mennesker med øvrige kognitive og kommunikative vanskeligheder. I rækken af tilbud indgår også kontrakter med VISO om løsningen af særligt vanskelige komplekse enkeltsager.

Vil du vide mere?

Du er meget velkommen til at kontakte:

  • Sektionschef Anita Munch Reul på 23 74 31 95 eller anita.skaarup.munch.reul@regionh.dk
  • Teamkoordinator Susanne Meier-Nielsen på 45 11 47 83 / 30 56 24 95 eller susanne.meier-nielsen@regionh.dk

Ansøgningsfrist:

23. juni 2026

Samtaler:

Forventes afholdt i uge 27.

Stillingen er en konsulentstilling. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.


Denne stilling er publiceret af Kommunikationscentret Region H via jobnet.dk