Logistikoperatør Holstebro - Forsvarssektor SAP
Holstebro Kaserne søger en lager- og logistikoperatør til Forsyningscenter Holstebro. Du skal varetage lagerdrift, udlevering af udrustning og kundebetjening i munderingsafsnittet. Opgaverne omfatter lagerstyring, optælling af beholdninger og service til brugere både ved skranke og ekspeditioner. Du skal være ansvarsfuld, initiativrig og kunne arbejde både i team og selvstændigt. Kørekort kategori B er påkrævet. Ansøgningsfristen er 30. juni 2026.
Lager- og logistikmedarbejder stilling ved Holstebro Kaserne,
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 30. juni 2026
- Oprettet: 15. juni 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Lager- og logistikmedarbejder
Skal du være vores nye lager- og logistikoperatør på én af Danmarks nok mest unikke arbejdspladser? Synes du det er fedt at have mange bolde i luften og har du sans for detaljerne? Er du serviceminded med flair for kundebetjening og klar til at tage fat? Så er det måske dig der er vores nye kollega.
Om os
Forsvarets Forsyningstjeneste er en moderne logistikvirksomhed, og er en helt central aktør i Forsvarets forsyningskæde. Vi understøtter Forsvarsministeriets koncern med levering af alle typer forsyninger og logistiske tjenesteydelser. Vi leverer logistik til tiden til alle Forsvarets brugere med den størst mulige præcision.
Forsyningscenter Holstebro er en del af Forsyningsafdelingen, der leverer forsyninger direkte til Forsvarets indsatte enheder og soldater – indsat i operationer, enten herhjemme eller uden for landets grænser. Forsyningscenter Holstebro betjener i hovedsagen enheder og brugere på Holstebro Kaserne, men også brugere uden for garnisonen, herunder Hjemmeværnets enheder.
Din daglige gang er i munderingsafsnittet, hvorfra vi varetager en bred vifte af logistikopgaver til støtte for brugerne. Vores opgaver er meget forskelligartede, og du vil derfor opleve en meget varierende hverdag.
Vi er et blandet team af 18 civile- og militære medarbejdere. Tonen hos os er uformel med plads til grin og godt humør. Vi sætter altid vores faglighed højt, og vi prioriterer vigtigheden i at yde en rigtig god og stabil service over for vore kunder.
Om stillingen
Som ny kollega i munderingsafsnittet indgår du i et team, der varetager service til brugerne af forsyningscentret. Opgaverne omfatter drift af udleveret udrustning, herunder bytning, prøvning og udlevering/aflevering.
Du deltager ligeledes i forbindelse med i- og afklædning af værnepligtige samt udlevering af særlig udrustning til soldater udsendt i internationale operationer. Endvidere deltager du i den daglige lagerdrift, herunder lagerstyring, optælling af oplagte beholdninger samt kassation af udslidt mundering mv.
I munderingsafsnittet har vi en høj grad af kundekontakt, både ved skrankebetjening i åbningstiden og ved ekspeditioner uden for åbningstid efter aftale. Teamet i munderingsafsnittet er i de fleste tilfælde forsyningscentrets ansigt udadtil. Stillingen stiller således krav til dine personlige egenskaber og din evne til aktivt at indgå i teamets opgaveløsning og planlægning samt til at bevare overblikket, når det går stærkt.
Vi lægger stor vægt på sparring og høj faglighed i opgaveløsningen. Vi hjælper altid hinanden – også på tværs af faglige specialer – og du skal derfor være indstillet på at løse opgaver på tværs af sektionerne. Til gengæld kan vi tilbyde et stærkt kollegialt fællesskab med plads til forskelligheder.
Om dig
Vi forestiller os, at du er uddannet lager- og logistikoperatør, eller har erfaring indenfor arbejdsområdet. Er du ufaglært med lagererfaring og indstillet på at tage supplerende uddannelser samt kurser efter behov, kan du sagtens komme i betragtning til stillingen.
Ansvarlighed og kvalitet er helt grundlæggende værdier for Forsvaret, og vi forventer, at du aktivt tager ansvar, i forhold til at præge de opgaver, du bliver stillet overfor. Du kommer til at indgå i et team af erfarne og dygtige håndværkere, hvor det er en selvfølge, at man hjælper og støtter hinanden, og hvor indsatsen blandt andet måles i kundetilfredshed.
Vi forventer, at du lægger energi i dit arbejde, at du som person er engageret og initiativrig samt kan lide at samarbejde med andre. Når situationen kræver det, evner du også at arbejde selvstændigt med de pålagte opgaver eller hjælper med at løse opgaver på tværs af sektionerne. Har du kendskab til DeMars/SAP eller andre ERP-systemer, er det en fordel. Vigtigst er dog at du har et generelt godt IT-kendskab og er vant til at arbejde i forskellige systemer.
Det er et krav at du har kørekort til kategori B og ønskeligt at du har certifikat B til gaffeltruck.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for rengøringsassistenter, sanitører, specialarbejdere og visse erhvervsuddannede m.fl. i staten mv. (3F).
Har du en uddannelse som lager- og logistikoperatør, vil basislønnen være 28.727,55 kr. pr. måned. Er du ufaglært vil basislønnen som specialarbejder være 26.060,75 kr. pr. måned. Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Arbejdsstedet er i Holstebro.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte lederen for Forsyningscenter Holstebro, Chefsergent Karsten Vestergaard på telefon 2250 7486. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Emilia Kyhn Sixhøi på telefon 5171 1535.
Ansøgningsfristen er den 30. juni 2026, og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. august 2026 eller snarest muligt. Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af svendebrev. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarets Forsyningstjeneste
Forsvarets Forsyningstjeneste blev 1. januar 2026 en del af Operativ Støttekommando, som er en stab, der planlægger, koordinerer og delvist styrer logistiske operationer på tværs af Forsvaret og udvikler det logistiske område og setup i takt med Forsvarets udvikling.
Operativ Støttkommando består, udover staben, af fire myndigheder med egne, særegne opgaver. Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Forsvarets Sanitetskommando, Forsvarets Forsyningstjeneste og Joint Movement and Transportation Organization.
Denne stilling er publiceret af Holstebro Kaserne via jobnet.dk

