Lønanalytiker Aalborg - Excel & rapportering

Matchmind søger en Student Analyst – Payroll, Finance & Operations til studiejob med fokus på løn, overenskomster og data. Du arbejder med løngrundlag, administrative processer, Excel-opgaver og rapportering. Ideelt har du interesse for tal og systemer, er struktureret og detaljeorienteret. Fleksible timer tilpasset dit studie. Ansøgningsfrist: 12. august 2026.

Økonomiassistent stilling ved MATCHMIND - Aalborg, Region Nordjylland

  • Aalborg, Region Nordjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 12. august 2026
  • Oprettet: 17. juni 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Økonomiassistent

Få et studiejob med relevant erhvervserfaring inden for løn, overenskomster, data og administration.

Interesserer du dig for tal, systemer og lovgivning – er du stærk i Excel, og motiveres du af at skabe struktur og overblik?

Hos MatchMind søger vi en studentermedhjælper, som har lyst til at få praktisk erfaring med nogle af de processer, der er helt centrale i vores forretning. Du bliver en del af et erfarent team og får mulighed for at arbejde med lønrelaterede opgaver, overenskomster, data og administration i en virksomhed i vækst.

Stillingen er oplagt for dig, der ønsker relevant erhvervserfaring ved siden af studiet og gerne vil omsætte teori til praksis.

Hvad kommer du til at arbejde med?

En stor del af jobbet handler om at understøtte arbejdet med løn og de administrative processer, der ligger bag. Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Udarbejdelse og kontrol af løngrundlag
  • Arbejde med overenskomster, lokalaftaler og relevante regler på området
  • Administrative opgaver i forbindelse med løn, fravær og refusioner
  • Excel-opgaver, datahåndtering og rapportering
  • Opfølgning på data og kvalitetssikring af registreringer
  • Arbejde i forskellige systemer og bidrage til optimering af processer og arbejdsgange

Du bliver naturligvis oplært grundigt i opgaverne og får løbende sparring fra erfarne kolleger.

Hvem er du?

Du er i gang med en videregående uddannelse og har interesse for tal, systemer og administrative processer.

Du læser måske:

  • Økonomi
  • Erhvervsøkonomi (HA)
  • HA(jur.) eller lignende

Men din studieretning er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, lærenem og har lyst til at fordybe dig i områder som løn, overenskomster, data og administration.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Har flair for tal og systemer
  • Er stærk i Excel
  • Arbejder struktureret og detaljeorienteret
  • Er analytisk og kvalitetsbevidst
  • Trives med opgaver, hvor præcision er vigtig
  • Har lyst til at lære nyt og sætte dig ind i komplekse regelsæt

Hvad tilbyder vi?

Hos os får du et studiejob, hvor du får langt mere end de klassiske studentermedhjælperopgaver.

Du bliver en del af et uformelt og ambitiøst team, hvor der er højt til loftet, gode grin og masser af sparring. Samtidig får du indsigt i et specialiseret område, som få studerende stifter bekendtskab med under studiet.

Derudover tilbyder vi:

  • Stor fleksibilitet i forhold til studie og eksaminer
  • Ca. 8-15 timer om ugen, tilpasset behov og dit studie
  • Mulighed for flere timer i ferieperioder
  • Moderne kontorfaciliteter og et stærkt socialt miljø
  • Relevant erhvervserfaring, der styrker dit CV
  • Grundig oplæring og løbende faglig sparring

Vil du have et studiejob, hvor du får praktisk erfaring med løn, overenskomster, data og administration?

Så send os din ansøgning og dit CV allerede i dag. Forventet opstart omkring 1. august 2026.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Julie Nørgaard på 30 21 45 20 eller Sara Rosholm på 30 21 45 15.

Send gerne din ansøgning og CV ved at trykke på “Send ansøgning”.

Denne stilling er publiceret af MATCHMIND via jobnet.dk