Livredder Vallensbæk - Erhvervslivredderprøve
Vallensbæk Kommune søger en livredder og teknisk servicemedarbejder til kvindeafdelingen i Vand- og Idrætsby på 37 timer ugentligt. Rollen kombinerer livredning, gæsteservice og praktiske opgaver som rengøring og vandprøver. Du skal være ansvarlig, løsningsorienteret og serviceminded, med evne til at skifte mellem opgaver efter dagens behov. Gyldig Erhvervslivredderprøve eller mulighed for at erhverve denne forudsættes. Fast ansættelse med skiftende arbejdstider og aften- og weekendarbejde. Ansøgningsfrist: 17. juni 2026.
Teknisk servicemedarbejder stilling ved Vallensbæk Kommune, Region Hovedstaden
- Vallensbæk, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 17. juni 2026 — Om 4 dage
- Oprettet: 2. juni 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Teknisk servicemedarbejder
Bliv livredder i Vallensbæk Vand- og Idrætsby – og vær med til at skabe tryghed og gode oplevelser hver dag.
Er du engageret, energisk og motiveret for at gøre en forskel for andre? Har du lyst til at prøve nye udfordringer i en ny svømmehal? Har du arbejdet med noget helt andet, men vil prøve kræfter af som livredder/teknisk servicemedarbejder? Så ser vi frem til at høre fra dig og vi sørger for grundig oplæring i det du ikke allerede kan i forvejen.
Vi søger en ny kollega til en fast stilling på 37 timer i Vallensbæk Vand- og Idrætsby. Vi opfordrer særligt kvindelige ansøgere til at søge, da vi ønsker en god balance i teamet og pt. mangler en kvinde til at kunne hjælpe med rengøring på kvindesiden.
Du bliver en del af et team, hvor hverdagen består af både livredning, drift og praktiske opgaver. Det er vigtigt, at du trives med en alsidig arbejdsdag og tager ansvar – både over for gæster og anlæg. Du får energi af at yde en god service og når du går ind til en opgave, er du løsningsorienteret og fleksibel.
Om jobbet
Stillingen er en kombination af:
- Livredning og opsyn i bassinerne
- Gæsteservice og synlig tilstedeværelse i hallen
- Praktiske opgaver i og omkring anlægget
Du skal kunne skifte mellem opgaverne alt efter hvad dagen kræver.
Dine opgaver
- Livredning og sikkerhed
- Badevært og gæsteservice
- Rengøring af faciliteter
- Vandprøver og kontrol
- Mindre driftsopgaver
- Aktiviteter som saunagus og vandaktiviteter
- Kassebetjening
Vi forventer af dig
- Ansvarlig og selvstændig
- Praktisk tilgang
- Rolig i pressede situationer
- Serviceminded
- Fleksibel ift. arbejdstider
- God kollega
Vi forventer, at du enten har en gyldig Erhvervslivredderprøve eller er i stand til at erhverve dig en sådan inden en eventuel ansættelse.
Erhvervslivredderprøve:https://www.svoem.org/Discipliner/Livredning/Vandsikkerhed/Proever/Erhvervslivredderproeven/Indhold-i-erhverslivredderproeve/
Vi tilbyder
- Fast stilling på 37 timer
- Moderne arbejdsplads
- Varieret hverdag
- Udviklingsmuligheder
- Godt team på 8 fuldtidsmedarbejdere, 7 deltidsmedarbejdere og 10 tilkaldevikarer
Ansættelse
Du bliver fastansat som teknisk servicemedarbejder 37 timer om ugen med skiftende arbejdstider og en vis mængde aften- og weekendarbejde.
Start: forventet 1. august 2026 eller efter aftale.
Løn efter overenskomst.
Børne- og straffeattest indhentes.
Ansøgning
Ansøgningsfrist: 17. juni 2026.
Samtaler forventes at afholdes i uge 26.
Ansøg via kommunens hjemmeside.
Kontakt
Henrik Høj Andersen – tlf. 51546072, mail: hha@vallensbaek.dk
Assisterende Halinspektør
Vallensbæk Vand- og Idrætsby
Vallensbæk Kommune arbejder på digitale løsninger for borgere og medarbejdere, og vi vil derfor bede dig om at søge stillingen elektronisk ved at klikke på “søg stillingen” eller ved at gå ind på www.vallensbaek.dk/job og søge via stillingsopslaget.
Denne stilling er publiceret af Vallensbæk Kommune via jobnet.dk


