Livredder deltid Kalundborg - Weekendvagter

Kalundborg Svømmehal søger en deltidslivredder med cirka 15 timers ugentlig arbejde, primært aften og weekend. Du skal være fyldt 18 år og kunne bestå erhvervslivredderprøven. Opgaverne omfatter opsyn i svømme- og omklædningsområder, rengøring, billetsalg og events. Vi søger en serviceminded og ansvarsbevidst person, der trives med mennesker og er fleksibel i ferieperioder. Ansøgningsfrist: 26. maj 2026.

Livredder stilling ved Kalundborg Kommune, Region Sjælland

  • Kalundborg, Region Sjælland
  • Deltid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 26. maj 2026
  • Oprettet: 13. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Livredder

Om jobbet

Kalundborg Svømmehal søger en deltidslivredder med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 15 timer. Der må primært forventes at vagterne er aften og weekend, hvorfor stillingen egner sig godt som studiejob.

Som livredder hos os vil du få en alsidig hverdag med varierende opgaver. En typisk arbejdsdag kan inkludere opsyn i både svømme- og omklædningsområder, rengøring, billetsalg samt deltagelse i arrangementer og events.

Du bliver en vigtig del af svømmehallens ansigt udadtil, og din primære opgave bliver at skabe tryghed, udvise god service og bidrage til, at vores gæster får en positiv oplevelse.

Vi har stort fokus på kundeservice og sætter en ære i at være gode værter, uanset om vores besøgende kommer for motion eller sjov. Vi arbejder hele tiden på at forbedre vores serviceniveau og sikre en god oplevelse – hver gang, for alle.

Det er krav at man er fyldt 18 år og kan bestå erhvervslivredder prøven.

Din profil

Vi lægger især vægt på, at du:

  • Kan bestå erhvervslivredderprøven og løbende vedligeholder dine færdigheder
  • Er serviceminded og møder både kolleger og gæster med en positiv tilgang
  • Er ansvarsbevidst, samarbejdsorienteret og engageret i dit arbejde
  • Trives i kontakt med mange forskellige mennesker
  • Er fleksibel i ferieperioder med mulighed for øget timetal

Derfor skal du vælge os

Vi tilbyder

  • Et job i et aktivt og spændende idrætsmiljø
  • Et godt arbejdsmiljø med dedikerede kolleger og fokus på løbende læring
  • Mulighed for indflydelse på dine arbejdsdage og svømmehallens udvikling

Løn og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst med FOA

Hvis du vil vide mere

Er du velkommen til at rette henvendelse til Ditte Hansen på dmbh@kalundborg.dk eller tlf: 2037 7335

Ansøgning

Send din ansøgning via ansøgningslinket og husk at oplyse om relevant uddannelse og tidligere beskæftigelse.

Ansøgningsfrist: 26. maj

Vi afholder samtaler løbende fra den 1. juni. Inden samtalen skal du gennemføre en kort vandtest for at vurdere din evne til at bestå erhvervslivredderprøven.

Om os

I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.

Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.

Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.

Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere, finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Gotokalundborg, lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast og vodcast.

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID. Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg Kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.

Denne stilling er publiceret af Kalundborg Kommune via jobnet.dk