Leder personcentreret omsorg Svendborg - Plejecenter
Trollehøj Plejecenter søger en assisterende leder til nyoprettet stilling. Du skal understøtte sektionslederen i driften og varetage delegerede lederopgaver som vagtplanlægning, sygefraværssamtaler og administrative opgaver. Du har relevant faglig eller administrativ uddannelse, udvikler lederkompetencer og arbejder struktureret med fokus på personcentreret omsorg. Tiltrædelse 1. januar 2027. Ansøgningsfrist 1. november 2026.
Social- og sundhedsassistent stilling ved Svendborg Kommune, Region Syddanmark
- Svendborg, Region Syddanmark
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 1. november 2026 — Om -2 dage
- Oprettet: 5. oktober 2026
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for Social- og sundhedsassistent
Om jobbet
Ældreområdet i Svendborg Kommune har besluttet, at ledelsen i alle sektioner fremadrettet skal bestå af et lederteam med en sektionsleder og en assisterende leder. Ældreområdet i Svendborg Kommune tilbyder derfor en spændende nyoprettet stilling som assisterende leder på Trollehøj Plejecenter.
Sammen er I ansvarlige for, at der i sektionen arbejdes ud fra Svendborg Kommunes værdier:
- Helhed i opgaveløsningen
- Borgerne i centrum
- Læring og udvikling
- Trivsel
Den assisterende leder understøtter sektionslederen i driften af sektionen og varetager delegerede lederopgaver.
Det vil sige, at du er medansvarlig for at implementere ny lovgivning, strategier og andre tiltage i sektionen.
Derudover vil du have en række ansvarsområder som eksempelvis:
- Vagtplanlægning og ferieplanlægning
- Besøgsplanlægning, herunder understøtte de faste teams i deres planlægning af dagens opgaver
- Sygefraværssamtaler ved kortere sygefravær
- Administrative opgaver fx i forbindelse med onboarding af nyansatte medarbejdere, elever og studerende
- Planlægning af elevforløb i samarbejde med oplæringsvejleder
- Understøtte den daglige drift, brug af nøglepersoner, audit, dokumentation og UTH
- Tovholder på diverse projekter
Om dig
Du er god til det relationelle, får hurtigt følgeskab og brænder for det professionelle samarbejde og personcentreret omsorg.
Du ser muligheder, tager naturligt lederrollen på dig, udviser ansvar og ejerskab.
Du er rollemodel og teamspiller, og ikke i tvivl om, at en arbejdsplads med attraktive faglige arbejdsfællesskaber, giver de bedste faglige og professionelle forløb for borgerne.
Du har en relevant faglig eller administrativ uddannelse og stor forståelse for, hvordan vi arbejder med at have de rette kompetencer til opgaverne i sektionen.
Du besidder, eller ønsker at udvikle, lederkompetencer, som eksempelvis organisationsforståelse, selvindsigt, facilitering, refleksion og konflikthåndtering.
Du arbejder struktureret, og sætter en ære i at aflevere et fagligt og professionelt resultat.
Du har flair for IT, forståelse for ressourcestyring, budgetopfølgning og overenskomstområder.
Du har forståelse for at arbejde i en politisk styret organisation.
I ansøgningen vil vi gerne læse konkrete eksempler på:
- Hvordan du tænker, at du som assisterende leder kan understøtte personcentreret omsorg samt et stærkt fagligt og socialt fællesskab?
- Hvordan du skaber relationer til andre mennesker, når I skal arbejde sammen?
- Hvad der vil være vigtigt for dig som assisterende leder i samarbejdet med sektionslederen?
Om os
Ældreområdet i Svendborg er kendetegnet ved at have faste rammer med en høj grad af tillid og muligheder for udvikling i den enkelte sektion.
Vi tilbyder en spændende stilling som assisterende leder, hvor du selv er med til at forme udvikling og stillingsindhold, og med gode muligheder for kompetenceudvikling, både fagligt og personligt.
Trollehøj Plejecenter består af 36 plejeboliger, der ligger i naturskønne omgivelser i den østlige del af Svendborg.
Trollehøj Plejecenter samarbejder målrettet med beboerne og de pårørende om fællesskaber og selvbestemmelse for den enkelte.
Trollehøj har et succesfyldt samarbejde med frivillige fra lokalområdet, som vi ønsker at udvide.
Ældreområdet har et fast onboardingkoncept, hvor du bliver introduceret til din nye stilling og til Svendborg Kommune. Vi har fokus på god ledelse og mener, at det er afgørende for at skabe gode borgerforløb og tiltrække og tilknytte dygtige medarbejdere.
Du kan læse Svendborg Kommunes ledelsespolitik her.
Ældreområdet – faglig kernefortælling
Om Svendborg Kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.
Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.
Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.
Løn og ansættelse
Tiltrædelse den 01.01.2027.
- 1. samtale forventes afholdt den 05.11.2026.
- 2. samtale forventes afholdt den 16.11.2026.
- Til 2. samtale vil der være en case.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst, hvor grundlønnen er svarende til ca. kr. 40.000 om måneden ex. pension, med mulighed for at forhandle kvalifikationsløn.
Ved stillingens besættelse skal en aktuel straffeattest forevises.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist 01.11.2026.
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Områdeleder Karin R. Larsen på telefon 2488 6825.
Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Velkommen til Svendborg – Øhavets hovedstad!
Denne stilling er publiceret af Svendborg Kommune via jobnet.dk


