Leder Håndværksuddannelse Søborg - Smedebranche
TEC Gladsaxe søger en uddannelsesleder til bygningsmaler- og smedeuddannelserne. Du skal lede cirka 20 medarbejdere, understøtte faglærerne i deres undervisning og sikre kvalitet i elevernes læringsforløb. Erfaring med personaleledelse, teknisk forståelse og evne til at skabe faglige miljøer er vigtig. Du balancerer mellem strategi og praksisnær ledelse tæt på værksteder og erhvervsliv. Ansøgningsfrist: 10. august 2026.
Uddannelsesleder stilling ved TEC Gladsaxe - Søborg, Region Hovedstaden
- Søborg, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 10. august 2026
- Oprettet: 17. juni 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Uddannelsesleder
Vil du stå i spidsen for to stolte håndværksuddannelser og være med til at skabe stærke faglige miljøer, hvor både medarbejdere og elever trives?
På TEC Gladsaxe søger vi en uddannelsesleder til bygningsmaler- og smedeuddannelserne. Vi søger en leder, der motiveres af at være tæt på praksis, skabe retning i hverdagen og samle mennesker om fælles mål.
Du bliver en del af et engageret ledelsesteam, hvor vi sparrer med hinanden og samarbejder om at skabe høj kvalitet i uddannelserne, gode miljøer for medarbejdere og elever samt et tæt samspil med erhvervslivet.
Stillingen er nyoprettet som led i en styrkelse af ledelsen på Campus Gladsaxe. Vi har valgt at samle uddannelsesledelsen i Gladsaxe og skabe bedre ledelsesmæssige rammer omkring uddannelserne.
Vi står et spændende sted
Bygningsmaler- og Smedeuddannelsen har stærke faglige traditioner, dygtige medarbejdere og tætte relationer til brancherne.
På begge uddannelser arbejder vi målrettet med at skabe sammenhæng og kvalitet i elevernes læringsforløb. Det kræver klare rammer, fælles retning og et godt samarbejde med medarbejderne. En væsentlig del af opgaven er derfor at understøtte faglærerne i deres rolle som undervisere og sammen med dem sikre, at eleverne møder et stærkt læringsmiljø og et godt uddannelsesforløb. Derudover spiller efteruddannelse og AMU en vigtig rolle i uddannelsers tætte samspil med virksomheder og brancher.
Som leder vil du være med til at videreudvikle samarbejde, kvalitet og kultur. Begge uddannelser står over for et generationsskifte og en fortsat udvikling af de faglige miljøer. På smedeuddannelsen er der desuden fokus på at udnytte mulighederne i nye værkstedsfaciliteter.
Vi søger en leder, der motiveres af at få mennesker og faglige miljøer til at lykkes. En leder, der kan skabe stærke fællesskaber, engagement og stabilitet i hverdagen og samtidig understøtte den fortsatte udvikling af uddannelserne.
Vi tilbyder
- En central lederrolle på en af Danmarks største erhvervsskoler.
- Mulighed for at sætte retning for og videreudvikle to stærke håndværksuddannelser.
- Dygtige medarbejdere med stærk faglig identitet og en bred sammensætning af erfaringer, kompetencer og perspektiver.
- En varieret hverdag tæt på elever, undervisere, værksteder og virksomheder.
- Et ledelsesfællesskab med god energi, sparring og samarbejde om udviklingen af uddannelserne.
- En arbejdsplads med engagerede kolleger og et fælles uddannelsesmiljø i udvikling på Campus Gladsaxe – som en del af TEC’s stærke fællesskab.
Dine opgaver og ansvarsområder
Som uddannelsesleder får du ansvar for både drift, personaleledelse og udvikling af uddannelserne. Du bliver leder for ca. 20 medarbejdere – omtrent halvdelen på Bygningsmaler og halvdelen på Smed.
Du skal være en synlig og nærværende leder, som skaber retning og sammenhæng i en hverdag med mange interessenter og opgaver. Du skal kunne balancere mellem de strategiske perspektiver og de praksisnære ledelsesopgaver tæt på undervisningen og samarbejdet med erhvervslivet.
Dine ansvarsområder omfatter blandt andet, at du:
- Udøver nærværende personaleledelse og skaber rammer for trivsel, samarbejde, faglig udvikling og kvalitet.
- Samler faglærerne på hver uddannelse om en stærk faglig og didaktisk praksis og videreudvikler de særlige styrker i de to uddannelser.
- Skaber tydelige rammer og løbende opfølgning omkring elevernes læring og progression gennem hele uddannelsesforløbet samt understøtter udviklingen af relevante og attraktive AMU-forløb for virksomheder og kursister.
- Styrker uddannelsernes synlighed i samarbejde med branchen, virksomheder og TECs øvrige funktioner for at tiltrække flere elever og AMU-kursister.
- Opbygger og vedligeholder stærke relationer til virksomheder, mestre, brancheorganisationer og lokale uddannelsesudvalg samt understøtter samspillet mellem skole og læreplads.
- Styrker samarbejdet på tværs af teams, fagområder og funktioner på campus.
- Tager ansvar for økonomi, drift, planlægning og den fortsatte udvikling af uddannelserne.
Din erfaring og kompetencer
Du har erfaring med ledelse og motiveres af at skabe stærke faglige miljøer, hvor medarbejdere og elever trives og lykkes.
Det er en fordel, hvis du kan tale ind i de tekniske og faglige fællesskaber. Du behøver ikke være uddannet bygningsmaler eller smed, men du har interesse for fagene og forståelse for erhvervsuddannelsernes praksisnære uddannelsesmiljøer.
Du kan komme med forskellige faglige og ledelsesmæssige baggrunde. Måske har du erfaring fra et teknisk eller håndværksmæssigt miljø. Måske kommer du fra uddannelsesområdet eller en anden organisation med ansvar for ledelse, udvikling og kvalitet. Det vigtigste er, at du kan skabe retning, udvikle stærke faglige miljøer og navigere i samspillet mellem uddannelse og erhvervsliv.
Vi
lægger særligt vægt på, at du:
- Har solid erfaring med personaleledelse.
- Har teknisk eller håndværksmæssig forståelse og kan skabe gode relationer til medarbejdere, elever, virksomheder og brancheaktører.
- Er en synlig leder, der kan skabe retning, stabilitet og engagement omkring fælles mål og samle medarbejdere om et stærkt fagligt fællesskab.
- Har erfaring med at udvikle kvalitet i uddannelser og skabe rammer for den faglige, pædagogiske og didaktiske praksis.
- Trives tæt på driften og samtidig formår at skabe overblik, struktur og retning i en hverdag præget af udvikling og forandringer.
- Bidrager aktivt til fælles lederskab og et stærkt samarbejde på tværs af organisationen.
Samarbejde og ledelsesteam
Du bliver en del af området
Unge, Teknik, Byggeri og Service
og indgår i et godt ledelsessamarbejde med uddannelseschefen og fire øvrige uddannelsesledere. Uddannelseschefen er din nærmeste leder og sparringspartner.
I ledelsen arbejder vi med fokus på kvalitet i uddannelserne og på at skabe gode rammer for både medarbejdere og elever. Sparring, samarbejde og videndeling er vigtige elementer i vores ledelsesarbejde, samtidig med at den enkelte leder har ansvar og gode muligheder for at sætte retning inden for eget område.
Som en del af ledelsen bliver du understøttet af funktioner inden for drift, planlægning, pædagogik samt læreplads- og virksomhedsarbejde. Sammen arbejder vi for at styrke fællesskabet på Campus Gladsaxe og skabe de bedste rammer og muligheder for elever, medarbejdere og uddannelser.
Vilkår og proces:
Du ansættes på individuelle vilkår i overensstemmelse med reglerne om ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning og uddannelse. Dit primære arbejdssted vil være TEC Gladsaxe.
TEC er en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid, og vi har en aktiv personaleforening, der arrangerer sociale aktiviteter på tværs af organisationen.
Vi glæder os til at høre fra dig
Synes du, at stillingen lyder spændende, vil vi meget gerne høre mere om din motivation for at blive en del af TEC. Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge uanset køn, alder, etnisk baggrund, religion eller anden personlig baggrund.
Søg via linket her på siden senest
mandag d. 10. august 2026.
Du bedes uploade CV og andre relevante uddannelsespapirer sammen med din ansøgning.
Vi afholder første samtalerunde den 13. august og anden samtalerunde den 20. august.
I forbindelse med anden samtalerunde er der en case, personprofilanalyse ligesom referencer indhentes.
Tiltrædelse i stillingen sker snarest muligt.
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte uddannelseschef Katrine Thomsen gerne pr. mailakt@tec.dk eller evt. pr. telefon 2545 3223
Vil du vide mere om TEC
Du kan læse mere om TEC på www.tec.dk og om, hvordan det er at arbejde hos os på Job hos TEC
Denne stilling er publiceret af TEC Gladsaxe via jobnet.dk


