Ledelsesbetjening KU København - Strategi & Policy

Københavns Universitet søger en dygtig fuldmægtig til ledelsesbetjening i Rektoratets stab. Du skal have relevant samfundsvidenskabelig eller humanistisk uddannelse og interesse for forskning og uddannelse. Stillingen kræver struktureret arbejde under korte tidsfrister, analytisk sans og evne til at håndtere komplekse sager. Du er serviceminded med god organisatorisk forståelse og 2-3 års erfaring fra interesseorganisation, ministerium eller forskningsinstitution. Ansøgningsfrist: 10. august 2026.

Fuldmægtig stilling ved KU – FA – Kbh K - Kbh. K, Region Hovedstaden

  • Kbh. K, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 10. august 2026
  • Oprettet: 24. juli 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Fuldmægtig






Jobopslag


Interesserer du dig for forskning, innovation og uddannelse? Er du løsningsorienteret og glad for at arbejde i en foranderlig hverdag? Vil du være en del af et stærkt hold, hvor vi bidrager til hinandens trivsel, læring og udvikling på jobbet. Så er du måske vores nye kollega.

Et ambitiøst universitet

Københavns Universitet er Danmarks største universitet med en omsætning på cirka 11 mia. kr., 10.000 ansatte og 40.000 studerende. KU hører til blandt Europas bedste universiteter og har samarbejde over hele verden. Rektoratets stab på KU leverer strategisk sparing og daglig administrativ understøttelse til Københavns Universitets ledelse, herunder rektor, prorektorer og universitetsdirektør, som udgør universitetets rektorat. Kontoret for Fora, Policy og Internationale Samarbejder er en del af Rektoratets stab. Vi varetager og koordinerer betjening af en række ledelsesfora, herunder bestyrelsen, universitetsledelsen og den administrative direktion. Kontoret har desuden ansvar for KU’s policy indsats og dialog med bl.a. ministerier og centrale interessenter. Vi arbejder også med KU’s internationale alliancer og partnerskaber med universiteter i udlandet. Stillingen er til besættelse fra 1. september 2026 eller snarest derefter.

De primære opgaver vil være:

  • Ledelsesbetjening af universitetsledelsen, rektorat og øvrige ledelsesfora, bl.a. forberedelse af dagsordener og afvikling af møder.
  • Løbende udvikling af området for ledelsesbetjening, herunder forbedring af sagsprocesser og kvalitetssikring af sager.
  • Opfølgning på ledelsesmøder, herunder referater, kommunikation med øvrige afdelinger og koordination af sager.

Om dig

  • Du har en relevant samfundsvidenskabelig eller humanistisk akademisk uddannelse.
  • Du interesserer dig for ledelsesbetjening, forskning, innovation og uddannelse.
  • Du arbejder struktureret og selvstændigt og kan arbejde under kurte tidsfrister.
  • Du har analytisk sans og kan arbejde med sager af høj kompleksitet.
  • Du er god til relationer, er serviceminded og har god organisatorisk forståelse.
  • Du er nyuddannet eller har 2-3 års erfaring eller mere fra en interesseorganisation, en brancheorganisation, ministerier eller forsknings- og uddannelsesinstitutioner.

Vi tilbyder

  • En spændende og udfordrende stilling med gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
  • Frie rammer til at sætte dit præg på proces, udvikling og implementering.
  • En arbejdsplads med et højt fagligt niveau, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med engagerede kollegaer, og hvor der er mulighed for at bidrage til beslutninger på universitetet.
  • Fleksible arbejdsvilkår og frihed i tilrettelæggelsen af egen arbejdstid.

Om os

Kontoret for Fora, Policy og Internationale Samarbejder er en del af Rektoratets stab, som består af yderligere tre kontorer: Strategi, Styring og Udvikling, Analyse og BI og Jura og Forkontor. Rektoratets stab samarbejder med ledere og medarbejdere på hele universitetet og har en bred opgaveportefølje, der strækker sig fra understøttelse af universitets bestyrelse og øverste ledelse til strategisk udvikling af universitetet, understøttelse af tværgående fora, policyudvikling, analyser og BI, strategisk styring og juridisk sagsbehandling. Rektoratets stab har til huse i smukke omgivelser ved Frue Plads i hjertet af København. Kontor for Fora, Policy og Internationale Samarbejder består af 16 fuldtidsmedarbejdere. Arbejdet foregår i et uformelt arbejdsmiljø præget af godt humør og travle perioder, og hvor vi lægger stor vægt på fælles ansvar for den samlede opgaveportefølje og på hjælpsomhed og sparring på tværs. Du vil desuden komme til at arbejde tæt sammen med ledelse og kolleger på tværs af universitetsadministrationen og KU’s seks fakulteter.
Københavns Universitet har etableret en ny fælles administrativ organisering, som fortsat implementeres. Det indebærer løbende forandringer og udvikling af bl.a. arbejdsgange og samarbejdsflader.

Ansøgning mv.

Stillingen er til besættelse pr. 1. september 2026 eller snarest derefter. Ansættelse er med en ugentlig arbejdstid på gennemsnitligt 37 timer. Løn og overenskomst i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Cirkulære om overenskomst for Akademikere i staten (AC-overenskomsten), med indplacering som fuldmægtig. Der er mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer. Spørgsmål til stillingerne kan rettes kontorchef for Fora, Policy og Internationale Samarbejder Jette Nielsen på tlf. 6039 0472 eller e-mail jettenie@adm.ku.dk. Send din ansøgning, dit CV, uddannelsesbevis og relevante bilag via KU’s jobportal (tryk på linket “SØG STILLINGEN” nederst i opslaget) senest den 10. august 2026. Ansættelsessamtaler forventes at finde sted umiddelbart derefter. Københavns Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Denne stilling er publiceret af KU – FA – Kbh K via jobnet.dk