Lagermedarbejdere søges i Brøndby – er det dig?
Lagermedarbejdere søges i Brøndby – er det dig? Hos RTC Transport Brøndby vil du være en vigtig spiller på holdet, hvor du får ansvar for varemodtagelse, forsendelse og ad-hoc opgaver. Vi søger en struktureret og serviceminded person, der trives med forandring og kan holde mange bolde i luften. Er det dig, vi leder efter? Sammen skaber vi værdi og et stærkt socialt fællesskab!
Lager- og logistikmedarbejder stilling ved RTC Transport A/S – Abildager/S - Brøndby, Region Hovedstaden
- Brøndby, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 3 ledige stillinger
- Ansøgningsfrist: 27. februar 2026 — Om -48 dage
- Oprettet: 15. januar 2026
Ansøgningsperioden er udløbet.
Oplysningerne om dette jobtilbud slettes om få dage.
Beskrivelse af jobtilbuddet for Lager- og logistikmedarbejder
Går du og drømmer om et fuldtidsjob på et lager med spændende opgaver og et stærkt socialt fællesskab? Så er du måske vores nye kollega i RTC Transport Brøndby!
Din kommende arbejdsplads ligger i Brøndby
Du bliver en del af RTC’s største lagerafdeling, hvor vi håndterer leverancer for både møbel- og hvidevarerkunder på Sjælland. Vi har fokus på at levere professionel service og høj kvalitet til vores kunder.
Om jobbet som lagermedarbejder – en vigtig spiller på holdet
På lageret, hvor du vil have din daglige gang, vil du møde forskellige kollegaer og opgaver. Teamet består af omtrent 15-20 medarbejdere, hvor arbejdsmiljøet er uformelt, med en let omgangstone og hvor der ikke er langt fra tanke til handling.
Derudover får du mulighed for at arbejde selvstændigt og tage ansvar, men fortsat indgå i et stærkt team med hjælpsomme kollegaer.
Du skal bl.a. kontrollere turbåse, skrive dagsrapporter, samt sørge for at chaufførmapper er klar. Dine arbejdsopgaver vil desuden også bestå af…
Fysisk varemodtagelse
Registrering i vores IT-System
Forsendelse af varer
Ad-hoc opgaver
Hvem er RTC Transport?
Vi er Danmarks førende virksomhed inden for servicelogistik til slutkunder, hvilket vil sige, at vi ikke blot leverer en forsendelse, men vi udfører også en service til slutkunden. Vi skaber værdi i forbindelse med forsendelsen, ved bl.a. at pakke ud, samling af møbler og installation af hårde hvidevarer.
Vil du læse mere om os, kan du med fordel besøge vores hjemmeside:
www.rtctransport.dk
Er det dig vi leder efter?
RTC Transport har et højt aktivitetsniveau, og det er derfor vigtigt, at du trives godt med forandring og er omstillingsparat. Du er en struktureret person, der kan holde mange bolde i luften, samt tage hånd om varemodtagelse, og diverse opgaver forbundet med lageret. Vi leder derfor efter dig, der…
Er mødestabil
Gerne relevant erhvervserfaring fra lignende stillinger, men er ikke et krav
Serviceminded, og får opgaver for hånden
Klar på rutineprægede opgaver
Positiv af natur og af god fysisk form
IT-kundskaber, herunder er fortrolig med Office-pakken
Hvad kan vi tilbyde dig?
Engagerede og dygtige kollegaer, der bakker hinanden op
Frihed under ansvar
Løn efter overenskomst
Dynamisk hverdag
En ”ja”-kultur med korte beslutningsveje
Sociale arrangementer
️
Klar til at blive en del af teamet?
Den ugentlige arbejdstid er 37 timer eks. frokostpause, fordelt fra mandag til fredag mellem kl. 12.00- 20.00, kl. 10.00 – 18.00 eller kl. 08.00 – 16.00.
Vi vil løbende gennemgå indkomne ansøgninger og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at ringe til Driftschef Anne Schyberg på tlf. +45 5374 0057.
Derfor – hvis du vil være en del af RTC Transport A/S, så send din ansøgning samt CV via nedenstående ”Søg jobbet online”.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Denne stilling er publiceret af RTC Transport A/S – Abildager/S via jobnet.dk

