Lagerdrift Coordinator Vejle - Vareflow & IT-systemer
Vi søger en Team Coordinator til lageret hos Elektro-Isola A/S i Vejle. Du skal koordinere daglige opgaver, sikre vareflow og arbejde med procesoptimering sammen med et erfaret team. Erfaring fra lager, logistik eller produktion er vigtig, ligesom truckcertifikat og kørekort B. Du skal have overblik, tage initiativ og kunne få andre med dig gennem tillid og pragmatisme. Ansøgningsfrist: 30. juni 2026.
Lager- og logistikmedarbejder stilling ved VKAREN.DK-REKRUTTERING - Vejle, Region Syddanmark
- Vejle, Region Syddanmark
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 30. juni 2026
- Oprettet: 3. juni 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Lager- og logistikmedarbejder
Team Coordinator til lager hos Elektro-Isola A/S
Har du blik for lagerflow, struktur og smartere arbejdsgange, og trives du med både at tage fat i driften og få andre med dig?
Jobbet
VKAREN.DK-REKRUTTERING søger en Team Coordinator til lageret ved Elektro-Isola A/S i Vejle. Der er tale om en nyoprettet stilling, hvor du får en central rolle i den daglige lagerdrift, samtidig med at du skal være med til at udvikle, optimere og fremtidssikre lagerområdet.
Lageret fungerer allerede godt i dag. Teamet er selvkørende, erfarent og vant til at prioritere hverdagen. Men der er samtidig mange muligheder for at skabe endnu bedre overblik, stærkere processer og et mere effektivt vareflow – blandt andet gennem teknologi, systematik og praktiske forbedringer.
Du bliver derfor en vigtig del af en udviklingsrejse, hvor målet ikke er at ændre alt fra dag ét, men at bygge videre på det, der virker, og skabe forbedringer sammen med teamet.
Som Team Coordinator bliver du en aktiv del af lagerets hverdag. Du får ansvar for at koordinere opgaverne, sikre flowet og være med til at prioritere dagens arbejde, så ordrer, varemodtagelse, intern transport og lageropgaver bliver løst til tiden.
Stillingen kombinerer praktisk lagerarbejde, koordinering og udvikling. Du vil derfor både være tæt på driften og samtidig have tid og mandat til at arbejde med forbedringer.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- Koordinering af opgaver til den daglige lagerdrift
- Sikring af vareflow mellem lager, produktion og forsendelse
- Indgå i driften
- Arbejde med forbedringer af processer, struktur og arbejdsgange
- Arbejde aktivt i IT-systemer
- Bidrage aktiv på tavlemøder og være bindeled mellem lagerteamet og den øvrige organisation
Arbejdstiden er mandag-torsdag kl. 07.00-15.30 og fredag kl. 07.00-15.00.
Din profil
Vi leder efter dig, der har erfaring fra lager, logistik eller en lignende funktion, og som har lyst til at tage et større ansvar for både systemer, drift og udvikling.
Du behøver ikke nødvendigvis have haft en formel lederrolle før. Det vigtigste er, at du har overblik, tør tage initiativ og kan få andre med dig på en ordentlig og pragmatisk måde.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring fra lager, logistik, produktion eller intern transport
- Har god forståelse for vareflow, prioritering og daglig drift
- Er vant til at arbejde med IT-systemer, håndscannere og andre digitale lagerværktøjer
- Tænker logisk og ser muligheder for forbedringer
- Har mod på at afprøve nye løsninger og teknologier
- Kan få et erfarent team med dig gennem tillid, involvering og sund fornuft
- Trives med en hverdag, hvor du både koordinerer, følger op og selv tager fat
- Har truckcertifikat og kørekort B
Elektro-Isola tilbyder
Du får en spændende og nyoprettet stilling i en virksomhed, der investerer i udvikling, teknologi og bedre processer.
Du bliver en del af et mindre og velfungerende lagerteam, hvor der i dag er fire medarbejdere. Teamet er erfarent, selvkørende og gode til at få hverdagen til at fungere. Samtidig er der stor opbakning fra ledelsen til at udvikle lagerområdet yderligere.
Du kan se frem til:
- En nyoprettet rolle med mulighed for at sætte dit præg på lagerets udvikling
- En hverdag med både drift, koordinering og forbedringsarbejde
- Et erfarent og selvkørende team med god opbakning
- En virksomhed, der investerer i fremtidens lagerdrift
- En praktisk rolle, hvor du er tæt på både mennesker og processer
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- En arbejdsplads med ordnede forhold og stærke værdier
Om Elektro-Isola A/S
Elektro-Isola A/S er en familieejet virksomhed, grundlagt i 1921, og anerkendt for sin høje kvalitet og udvikling af innovative kompositmaterialer. Produkterne anvendes globalt i bl.a. rumfarts-, medicinal- og energiindustrien.
Virksomheden arbejder aktivt med FN’s Verdensmål, særligt mål 8 og 12 om anstændige jobs og ansvarlig produktion. Elektro-Isola er certificeret efter ISO 9001 og 14001, og har forpligtet sig til at nedbringe sin CO2-udledning med 50 % fra 2018 til 2030 via Science Based Targets.
Elektro-Isola er kendt for at passe godt på medarbejderne – over 40 ansatte har haft 40-års jubilæum.
Læs mere på: www.elektro-isola.dk
Ansøgning
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning og CV via linket ‘Ansøg her’. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når det rette match er fundet. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 70 20 15 12 alle hverdage.
Bemærk, alle ansøgninger behandles fortroligt og med stor diskretion. Med henvisning til reglerne omkring GDPR modtages ansøgninger kun via linket i stillingsannoncen. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du kontakte os. Vores annonce bliver automatisk og løbende fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er besat. En fornyelse af et stillingsopslag er dermed ikke et udtryk for genopslag, men blot en automatisk fornyelse af annoncen.
Denne stilling er publiceret af VKAREN.DK-REKRUTTERING via jobnet.dk


